Peripeti særnummer 2009 Odin Teatrets dramaturgi

More documents

Recommendations

Info

24 Erik Exe Christoffersen Litteratur Barba, Eugenio: »Dramaturgy« in: The Secret Art Of The Performer (red. Barba og Savarese). Routledge, London 1991. Barba, Eugenio: Angelanimal. Lost Techniques for the Spectator. Odin Teatret 2006. Barba, Eugenio: De flydende øer. Borgen, København 1989. Barba, Eugenio: Den dybtgående orden, der kaldes turbulens. Odin Teatret 2007b. Peripeti, Århus 2007, særnummer. Barba, Eugenio: Erindringens hede zone. I programmet til Salt. Odin Teatret 2002. Barba, Eugenio: Stilhedens sønner. Programmet til Andersens drøm. 2004. Peripeti, Århus 2007, særnummer. Christoffersen, Erik Exe: Skuespillerens Vandring.Forlaget Klim1988 Christoffersen, Erik Exe: Teaterhandlinger. Forlaget Klim 2007 Skot-Hansen, Dorte: Holstebro i verden Verden i Holstebro. Klim 1998 Turner, Jane: Eugenio Barba. Routledge 2004 Watson, Ian: Negotiating Cultures. Eugenio Barba and the Intercultural debate. Manchester University Press, 2002. Noter 1 Montage: en rebusagtig sammenkædning af forskellige billeder og tegn som kan give en chok-effekt. Montageteori blev udviklet i 20 erne og 30erne og var politisk orienteret især i film og billeder men er i dag en næsten almindelig teknik i reklamer. 2 Nogle enkelte tal vil antyde teatrets kvantitative virke. I beretningen fra Nordisk Teaterlaboratorium fra 2002-2003 fremgår det, at man i regnskabsperioden har haft en omsætning på omkring 17,5 millioner, hvoraf de 6,4 er egenindtægt. Man har opført 191 forestillinger, heraf 125 i udlandet (17 lande), fordelt på i alt 21 forskellige forestillinger og arbejdsdemonstrationer. Man har haft 5.572 kursister, hovedparten i udlandet. 82 gæsteforestillinger på teatret, heraf 70 fra udlandet, 185 personer på arbejds- og studieophold på teatret. 3 Fx satsens dramaturgi, som består i en tilbagetrækning i modsat retning af den eksplosive kraft fremad. Satsen (som forberedelse til fx løb, kast eller spark) vil ofte påvirke tilskueren sensorisk og kan være grundlaget for finten som i boksning eller fodbold, hvor satsen snyder modstanderen, fordi den ikke føres igennem. Satsen kan siges at have samme funktion som fortællingens suspense, men det er vigtigt for Odin Teatret at satsen er en reel handling som kroppen sanser og reagerer på ligesom i cirkus eller fodbold, hvor kroppen reagerer på diverse finter. 4 Odin Teatret har skabt nogle figurer, som går igen i forskellige forestillinger, og som for nogles vedkommende opføres af forskellige skuespillere. Fx »Androgynen« som er en styltefigur sammensat af forskellige kulturelle fragmenter, og som har sin egen karakteristiske dramaturgi.
Evig genkomst Af Eugenio Barba Blandt teatrets muligheder og privilegier findes dets evne til at gengive historiens gennembrud og kulturens modstridende spændinger med beskedne midler. Shakespeare har beskrevet, hvordan det ydmyge »wooden O«, denne hanekampsarena, kunne mane selv for længst døde konger frem. Dette gælder ikke kun for rummet, men også for tiden. I teatret kan tiden komprimeres eller udvides (som en harmonika, siger Claudel) eller bindes i knuder som melodilinier i kontrapunktisk harmoni. Ikke alene kan tiden skride kronologisk frem, flydende fra fortiden ind i fremtiden, men den kan også bevæge sig i en cirkel, hvor slutningen er begyndelsen, og hvor handlingerne bliver gentaget om og om igen. Den cirkulære tid er mytens tid, det numinøse, det hellige eller, slet og ret, genfortællingens tid. »Conte rédire – qui s’écrit aussi contredire« 1 , som Lévi-Strauss så koncist formulerede det. Teatret kræver enkle udtryksformer og må bevare begge ben på jorden. Hvordan forklarer du et barn idéen om mytisk tid og evig genkomst? Eller snarere: Hvordan forklarer vi det for det barn, som – hvis vi er heldige – fortsætter med at leve i vore sind? Lad os forestille os historiens flod og se et optog af mennesker, der vandrer i en bestemt retning. De kan ikke vende om. Det er et aristokratisk bryllupsoptog. En ny familie bliver skabt, alle tænker på fremtiden og festligholder nutidens kortvarige glæde. Snart vil optoget møde livets genvordigheder og opløses. Det har intet andet valg end at gå videre, så foreløbig nyder det sin glæde. Men lad os forestille os, at vi allerede ved, hvordan dette ægteskab ender, for det er en del af en fortælling, som er blevet fortalt gennem århundreder. Det er en historie om forbrydelse, svedet af solen, brændemærket af udstødelse, lidenskab og barnemord. Denne tragiske fortælling kan ikke ændres; den gentager og bekræfter sig selv. Den stiger op, falder og stiger op på ny. Den tilhører denne anden form for tid, der ikke indordner tingene i en kronologisk rækkefølge. Fortællingen vil altid være til stede i sin helhed. Vi kan iagttage den fra forskellige vinkler; vi kan se begyndelsen i slutningen og slutningen i begyndelsen. Imellem disse to poler – den lineære tid og den evige genkomsts tid – udfolder Medeas Bryllup sig. Det udformer sig som en vandrende forestilling, der skrider fremad, standser op og bevæger sig i ring, idet den præsenterer variationer over det samme hændelsesforløb. Det, der skete og det, der vil ske, uforanderligt og modsigelsesfuldt. En båd fyldt med fremmede ankommer til havnen. Medea og hendes følge – folket af aske og guld – går i land i Europa, hvor Jason, grækeren, venter sin kommende asiatiske brud sammen med sin familie og sine venner. De fremmede tager deres båd med dens sorte og gyldne sejl på skuldrene, og sammen med Jasons følge bærer de den i et optog gennem byens gader. Musikken og sangene tager til. Bryllupsoptoget gør holdt for at udføre festlige scener, som afbrydes ved, at en gruppe borgere strømmer til for at byde Medea, deres nye dronning, velkommen med udtryk fra deres egen lokale tradition. Samtidig, midt i disse festligheder,
Page 1 and 2: Peripeti særnummer 2009 Odin Teatr
Page 3 and 4: Redaktionelt forord Dette særnumme
Page 5 and 6: Det danske hus Odin Teatrets rødde
Page 7 and 8: Kulturmodel Holstebro Det danske hu
Page 9 and 10: Det danske hus stregedes både den
Page 11 and 12: Det danske hus […] Det er Ferai u
Page 13 and 14: Det danske hus Gæstespil som Smid
Page 15 and 16: Det danske hus sere på en globalis
Page 17 and 18: Det danske hus 1962 og besøgt ham
Page 19 and 20: Lys og mørke Af Erik Exe Christoff
Page 21 and 22: Lys og mørke medierende figur i fo
Page 23: Lys og mørke Barba har de senere
Page 27 and 28: Theatrum Mundi: Ur-Hamlet Af Erik E
Page 29 and 30: Theatrum Mundi: Ur-Hamlet ligene og
Page 31 and 32: Theatrum Mundi: Ur-Hamlet historien
Page 33 and 34: Turbulensens dramaturgi Theatrum Mu
Page 35 and 36: Theatrum Mundi: Ur-Hamlet være »s
Page 37 and 38: Theatrum Mundi: Ur-Hamlet anden, kl
Page 39 and 40: Afslutning Theatrum Mundi: Ur-Hamle
Page 41 and 42: Om Saxo, Hamlet og forestillingen A
Page 43 and 44: Om Saxo, Hamlet og forestillingen a
Page 45: Om Saxo, Hamlet og forestillingen M

Peripeti særnummer 2009 Odin Teatrets dramaturgi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?