Volume 1,1 (1950) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Fig. 3. Mistelten på gammel Eg (Quercus Robur) ved Isigny-le-Buat i Normandiet. Efter Gadeau de Kerville 9 ). to gange på Eg. Første gang på en 15-årig Quercus Robur ved Stuhm i Vestpreussen 12 ). Anden gang på en gammel Quercus petraea i Neef ved Mosel 13 ). Medens allerede THEOPHRAST (371-286 f. Kr.) 14 ) var klar over, at Misteltenen var en selvstændig plante, der snyltede på forskellige træarter, og hvis frø ikke kunne vokse på jorden, herskede der i det 17. og 18. århundrede dunkle forestillinger om misteltenens natur. Man antog Misteltenen som en udvækst på træerne 15 ). Således siges: »Der sogenannte Mistel . . . hat seinen Uhrsprung von der iiberfliissigen Terpentinischen Fettigkeit des Baums« 16 ). Det er den store franske plantefysiolog DUHAMEL DU MONCEAU der har æren af den fuldstændige udredning af Misteltenens biologi 17 ). Han giver først en minutiøs beskrivelse af frøets spiring og den hypocotyle stængels vækst mod værtplanten, hefteskivens udvikling og den derfra udgående sænker. Konklusionen er, at »Misteltenen som alle andre planter formerer sig ved frø, at den drager næring til sig ved hjælp af sine rødder, med andre ord vegeterer som alle andre planter og selv er en veritabel plante. Men denne plante er en parasit, fordi den optager næring af de træer, der bærer den«. Ende-
lig tilføjer DUHAMEL DU MONCEAU, at han flere gange forgæves har forsøgt at få Misteltenen til at vokse på den bare jord. Men selv efter denne klare og overbevisende udredning fortsatte man at fremstille Misteltenen som udvækst. Således forkaster v. B ROCKE 18 ), hvis bog blev anvendt ved den første forstundervisning i Danmark 19 ), at Mistelten formeres ved frø og hævder, at Mistelten er en sygdom ved træet. Og endnu DOBEL hævder i 3. udg. af »Jåger- Practica« at Misteltenen er en udvækst og angiver som bevis herfor, at Misteltenen har forskelligt udseende efter værtplanten og har højst forskellig udbredelse 20 ). Også BECKMANN 21 ) slutter sig ganske til DOBEL og hævder, at Misteltenen er en udvækst og udbryder: »Gewiss, zu seiner Fortpflanzung durch den Saamen gehoret ein starker Glaube!« Det er derfor ikke med urette, når VON BURGSDORF 22 ) taler, om at Mistelten endnu for kort tid siden af opblæste forstskribenter på grund af sort uvidenhed blev erklæret for intet andet end en unaturlig udvækst. II. Misteltenens udbredelse i Europa - nærbeslægtede arter. Viscum album er udbredt over det meste af Europa, men navnlig er planten hyppig i denne verdensdels centrale egne. I Frankrig og det sydvestlige Tyskland og frem for alt i Alsace- Lorraine og Luxemburg er Misteltenen så hyppig, at den betragtes som skadeplante i skove og frugtplantager. Dels kan Misteltenen forringe træets form, dels veddets kvalitet 23 ). Fig. 4 viser en planke med mærker efter Mistelten. Man har ligefrem vist ved opgørelse af udbyttet, at i skove, hvori Mistelten er udbredt, ligger gavntræprocenten lavere 24 ). Misteltenen er faktisk den eneste højere plante der ved parasitisme øver skadevirkning på skovtræer 25 ). Johs. Rafn fortæller, at han i Orleans har bemærket, at på Kanadisk Poppel gik grenene ud over det sted, hvor Misteltenen sad. Hele træer kunne gå ud 26 ). Fig. 5 viser et fotografi taget af nærværende afhandlings forfatter på en vej i nærheden af Nevers i Frankrig visende en stor Poppel overgroet med Mistelten. I det nordlige Tyskland er Misteltenen sjældnere, og den findes slet ikke i det nordlige Holland, Skotland og Irland. I Rusland forekommer den kun sporadisk og er ikke fundet i Finland. I de nordiske lande er Misteltenens forekomst kun sparsom. Misteltenen er i Danmark kun spontan i det sydøstlige Sjælland.
Page 2 and 3: DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgiv
Page 4 and 5: DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT DANSK
Page 6 and 7: SKÆRM-ÆLM, Ulmus laevis Pali. Et
Page 8 and 9: Fig. 2. Ulmus laevis i Finseninstit
Page 10 and 11: Fig. 4. Ulmus laevis i Finseninstit
Page 12 and 13: Skærm-Ælm står botanisk set Amer
Page 14 and 15: Fig. 6. Allé af Ulmus laevis og U.
Page 16 and 17: 30 o so so o Txefer Fig. 7. Skitse
Page 18 and 19: Fig. 9. Allé af Ulmus laevis og U.
Page 20 and 21: over fortegnelsens træer. hjælp a
Page 22 and 23: Stamme- Kroneomfang diameter Jordbu
Page 24 and 25: engen til kote 10 m i vejen syd for
Page 26 and 27: og i kronediameter 7,5 m. Smukt og
Page 29 and 30: Fig. 13. Det nordøstlige hjørne a
Page 31 and 32: Fig. 14. Skitse af Marienborg have
Page 33 and 34: Ved disse træer findes grundvandet
Page 35 and 36: NYELAND, STEPHAN: Alleerne i og omk
Page 37 and 38: Fyrre-Mistelten: Naturligt kun fore
Page 39: Bpijpl( •ISM •H PSSll? •Hl «
Page 43 and 44: Den ældste meddelelse om Mistelten
Page 45 and 46: er knyttet til Nåletræ synes kun
Page 47 and 48: Det blev i sin tid hævdet af M. T.
Page 49 and 50: dende, at Misteltenen, der, som vi
Page 51 and 52: Gallerne. Egetræerne vare hos dem
Page 53 and 54: PLINIUS' beretning betragtede et af
Page 55 and 56: VON BROCKE 18 ) havde iagttaget, at
Page 57 and 58: I den under Lindersvold hørende, l
Page 59 and 60: Fig. 9. Mistelten på Malus microma
Page 61 and 62: Fig. 11. Mistelten på Poppel (Popu
Page 63 and 64: I fuldmægtig L. P. M. LARSEN'S enk
Page 65 and 66: N. HANSEN satte i 1922 bær fra Ori
Page 67 and 68: Langeland. Nytårsmorgen 1930 satte
Page 69 and 70: De i danske parker og haver forekom
Page 71 and 72: 33. LYTTKENS, AUG.: Viscum album L.
Page 73 and 74: OM SLÆGTEN CORYLOPSIS, Sieb. & Zuc
Page 75 and 76: 78 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT da
Page 77 and 78: 80 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT al
Page 80 and 81: mange smukke Taks, Birk, Grå-El, A
Page 82 and 83: Ekskursion til Teglstrup Hegn og dr
Page 84 and 85: Sommerekskursion til Sydsjælland,
Page 86 and 87: skovlignende del, der smalner af ti
Page 88 and 89: på de tre sider, rummer to rækker
Page 90 and 91:
foruden mange prægtige individer a
Page 92 and 93:
MEDLEMSLISTE pr. 1. juli 1950. Best
Page 94 and 95:
MEDLEMSLISTE 97 Johansen, Axel, lan
show all

Volume 1,1 (1950) - Dansk Dendrologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?