Untitled - Nordlige Verdener - Nationalmuseet

sideskurene, og mod nord og øst er husets afgrænsning tydeligt markeret af et terrænfald,
der markerer en fundamentsvold. Formentlig har fundamentet tjent til at udjævne det let
skrånende terræn. Yderligere er der ved bislaget i husets østvæg et mindre fundament af
sten samt nedbrændte stolper og brædder fra trappen, der har ført op til døren på bislagets
sydside. Kokosmåtten ligger stadig neden for trappen, hvor den må have ligget siden
sommeren 1942 (fig. 6).
Fig.6. Bevaret kokusmåtte foran
resterne af den brændte trappe
ved bislaget.
Ved undersøgelsen blev der i hvert af husets 4 hjørner, og kun her, fundet en særligt tyk
wire, der kan identificeres som den af Seidenfaden (1937:48) omtalte wire til forankring af
husets fodrem (Fig. 11). Ud over denne velbeskrevne detalje er der mange fund, der kan
genkendes på fotografier eller i publicerede beskrivelser af stationen. Disse vil neden for
blive afbildet og beskrevet som eksempler på ruinens generelle tilstand. Der er ikke spor
efter husets indre skillevægge, der kun kan placeres ved hjælp af Seidenfadens grundplan.
Beskrivelse af brandtomten
Dåser og bøtter udgør den mest almindelige kategori blandt de mange hundrede genstande’
der er tegnet og registreret i ekspeditionshuset. De rustne blikrester, bunde og låg, findes i
alle dele af huset, og nogle er utvivlsomt maler- eller tjærebøtter. For eksempel blev der i
39