Syn og skøn i praksis - Voldgiftsnævnet for bygge- og ...

Sagt på en anden måde er det en ideel måde at gøre det klart for parterne, hvad det er
de har sat i gang. Det sikrer skønsmanden så han ikke på et senere tidspunkt uberettiget
kan kritiseres for at have brugt for mange penge.
Hvis det senere viser sig, at omkostningerne bliver større end overslaget, bør fornyet
overslag fremsendes til godkendelse.
REFERAT
Skønsmanden tager notater fra mødet, og det anbefales at udarbejde et referat fra skønsforretningen
og evt. efterfølgende besigtigelser med konkrete oplysninger om de materialer
der er blevet udleveret, oplysninger afgivet af parterne mv. Referatet bør hurtigst
muligt sendes til parterne, så de kan se hvad skønsmanden har fået ud af mødet. For at
få en form for ”godkendelse” kan referatet fx afsluttes med sætningen: ”Såfremt skønsmanden
ikke har modtaget kommentarer til referatet inden 2 uger anses det for godkendt”.
Referatet udgør senere et bilag til skønserklæringen.
Ofte kan der gå lang tid før skønserklæringen kan foreligge, og så er referatet også en
stor støtte at kunne genopfriske sagen med.
Referatet skal bl.a. indeholde oplysninger om:
· Hvem der var tilstede (for hver af sagens parter).
· Hvilke sagsakter der forelå.
· Hvad der blev oplyst mht. de omhandlede forhold.
· Eventuelle korrektioner til skønstemaet.
· Hvilke aftaler der er indgået, fx mht. bilag eller tegninger der skal tilsendes.
· Hvad der blev konstateret ved besigtigelsen, fx: ”der blev konstateret rådangreb i xx
vinduer på vestsiden af ejendommen og fugtpletter på væggene i rum xx”.
· Hvilke yderligere undersøgelser der er aftalt (herunder overslag over
omkostninger), og om skønsmanden kan foretage dem alene.
· Skønsmandens grove overslag over omkostninger ved sagen.
SUPPLERENDE MATERIALE
Fremsendelse af supplerende materiale til skønsmanden og parterne tidsbegrænses,
fx til 2 uger, dvs. skønsmanden aftaler denne frist med parterne og skriver det ind i
referatet.
18