download - Separat regnvand

More documents

Recommendations

Info

• Organisk stofindhold i evt. filtermaterialer til beregning af sorptionskoefficienten (Kd) for de organiske stoffers vedkommende. Kd værdier fra litteraturen for metallerne. • Viden om geologien for både den umættede og mættede zones vedkommende. Skal bruges til estimation af de hydrauliske ledningsevner, porøsitet, sorptionsforhold og forventede redoxforhold horisontalt og vertikalt. Data kan i mange tilfælde indhentes via GEUS Jupiter database på det regionale plan, men kan kræve etablering af boringer til det førstkommende magasin ved nedsivningsområdet. • Nedbrydningsraterne for de organiske stoffer. Dette vurderes at være den største hurdle i risikovurderingen. Dokumentation af en nedbrydning i forhold til godkendelse må i sagens natur tage udgangspunkt i nogle litteraturværdier korrigeret i forhold til de lokale forhold. For ganske få komponenter og redoxforhold ligger der gennemarbejdede statistiske data for nedbrydningsrater i litteraturen, hvorimod der for hovedparten af stofferne kun eksisterer mere sporadiske data, der kan give en indikation af raten. Kravet til efterfølgende dokumentation opfyldes heller ikke trivielt. Udtagning af vandprøver fra den umættede zone under filteret er en specialdisciplin, i det jordens kapillære tryk skal overvindes. Det er væsentligt letter at udtage prøver fra det underliggende magasin til dokumentation af at kravene overholdes, men her vil man ofte have den udfordring at opholdstiden fra bassinunderkant til magasinet kan være mange år. Det vil derfor være en fordel, hvis der på baggrund af grundige pilot undersøgelser, kan opstilles robuste funktionskrav til nedsivningsarealets indretning således at kravene kan opretholdes, frem for at udføre en specifik dokumentation af de enkelte anlæg. 6 Konklusioner Der er gennemgået en lang række data fra udenlandske og danske datasamlinger med henblik på at fastsætte robuste beskrivelser af indhold af diverse miljøfremmede stoffer i afløbsvand fra tage og vejarealer. Det er forsøgt at opsplitte kvaliteten af vejvand i to grupper, med henholdsvis vand fra lettere belastede områder og tungere belastede områder. Opsplitningen er sket ud fra en kvalitativ vurdering af trafikintensiteten, der vurderes at være den helt dominerende parameter i forhold til belastningen. Let belastede områder er eksempelvis veje i villakvarterer, boligområder etc. og tungere belastede områder er hovedfærdselsårer, motorveje, heftigt belastede parkeringsarealer mv.. Som et robust mål (worst case) for koncentrationen er for hovedparten af stofferne anvendt 90 % fraktilen i den lognormalfordeling, der bedst beskriver de anvendte data. Denne koncentration er sammenlignet med recipientkvalitetskriterier, grundvandskvalitetskriterier og drikkevandskvalitetskriterier, med henblik på udpegning af stoffer, der potentielt set kan udgøre en risiko overfor recipienter og grundvand ved udledning og nedsivning. I forhold til nedsivning er der udpeget en række stoffer, der har en overkoncentration i forhold til grundvandskvalitetskriterierne. Disse stoffers risiko i forhold til nedsivning er evalueret med en model udviklet på DTU. Evalueringen indikerer, at det største problem i vejvandet udgøres af klorid fra salt anvendt til glatførebekæmpelse. De tungere organiske stoffer som tung olie og tunge PAH forventes sammen med metallerne enten at kunne fjernes direkte i filtermateriale og/eller de allerøverste jordlag. De lettere oliekomponenter, de lette PAH og blødgørerne forventes at blive biologisk omsat ud fra generelle observationer af disse stoffers generelle opførsel i nedbrydningsforsøg. Mikroorganismer reduceres ligeledes voldsomt igennem nedsivningen i den umættede zone pga. af dels filtreringen og dels det relativt lave indhold af organisk stof, der favoriserer andre bakterietyper end E. Coli mv. Det skal observeres, at der ved nedsivning vil etableres en mindre zone umiddelbart under området, hvor jorden jævnligt Side 30 af 32 Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand 25/10/12
skal udskiftes for at forhindre en dybere nedtrængning af de stoffer der primært fjernes ved sorption. Der er en divergens mellem den anvendte risikoscreening og Miljøstyrelsens anbefalede værktøj til evaluering af deponier og jordforurening. I forbindelse med denne type aktiviteter vil der normalt blive stillet krav til et moniteringsprogram, der dokumenterer de faktiske forhold og vandkvaliteten på stedet. Dette vil være relativt bekosteligt på nedsivningssager. Det anbefales derfor at der i stedet opstilles robuste funktionskrav til nedsivningens indretning i stedet, således at de generelle krav kan overholdes i alle tilfælde. Dette vil kræve nogle pilotforsøg med forskellige kombinationer af kildestyrke, geologi og indretning af nedsivningen, men vil på længere sigt være en mere økonomisk fremgangsmåde, hvis nedsivning skal have en større udbredelse som et af værktøjerne i forhold til klimatilpasningen. 7 Referencer /1/ Orbicon (2009): Københavns Kommune, LAR projekthåndbog, Risiko overfor grundvandsressource og overfladerecipienter ved afledning af regnvand. /2/ Orbicon (2009): Københavns Kommune, LAR projekthåndbog, Tagvand og vejvand – Indhold af miljøfremmede stoffer. /3/ Hvidtved-Jacobsen, T., Vollertsen, Nielsen, A.H. (2010): Urban and Highway Stormwater Pollution. Concepts and Engineering. CRC press, Boca Raton, /4/ Ingvertsen, S.I., Jensen, M.B., Magid, J: (2010): A minimum data set to evaluate the efficiency of stormwater treatment facilities – a proposal. Submitted for publication. /5/ Vezzaro, L., Eriksson, E., Mikkelsem, P.S. (2009): Vurdering af metoder til lokal rensning af regnvand. DTU, Institut for Vand og Miljøteknologi. /6/ COWI (2006): Litteraturstudie om opsamling og behandling af vejvand. Fase 1. Udarbejdet for Miljøkontrollen. /7/ Spildevandscenter Avedøre (2010): LAR Metode-guide 2010. /8/ NN (20??): Environmental Assesment of Infiltration Methods of Contaminated Rainwater. /9/ Boller (2004): Towards sustainable urban stormwater management. Water Science and Technology: Water Supply (4)-1, pp. 55–65. /10/ Kang, J. (2005): Modeling First Flush and Particle Destabilization: Implications for Design and Operation of Stormwater BMPs.Ph. D. Thesis, UCLA. /11/ NN (2011): International Stormwater BMP Database. Data indhentet 5/1-2011. http://www.bmpdatabase.org/ /12/ Arnbjerg-Nielsen, K., Hansen, L., Hasling, A.B., Clauson-Kaas, J., Hansen, N.J., Carlsen, A., Stenström,T.-A., Ottoson, J. (2003): Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand i private havebrug. Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 38, 2003. Miljøstyrelsen. /13/ Kjølholt, J., Poll, C., Jensen, F.K. (1997): Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt 355. Miljøstyrelsen. /14/ Rørcenteret (2002): Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger. Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave. /15/ Kristiansen, S.M., Christensen, F.D., Hansen, B. (2009): Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt. GEUS. Side 31 af 32 Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand 25/10/12
Page 1 and 2: Risiko ved nedsivning og udledning
Page 3 and 4: 1 Indledning og formål Dette notat
Page 5 and 6: C6 til nC10 12 2,5 2,5 Nej 2,5 ‐
Page 7 and 8: Cadmium, opløst 1) 0,03 0,08 0,2 2
Page 9 and 10: detektionsgrænser på 1-10 mg/l, h
Page 11 and 12: Data fra /11/ giver således et god
Page 13 and 14: Diverse parametre Suspenderet stof
Page 15 and 16: Kobber, Cu, total 1) Nikkel, Ni, op
Page 17 and 18: Der eksisterer så vidt vides ikke
Page 19 and 20: 3.4 Planteoptag I bassiner med bepl
Page 21 and 22: kornstørrelsesfraktion er tilknytt
Page 23 and 24: Kildesammensætningen (mængder og
Page 25 and 26: evirke en mindre omsætning. Dette
Page 27 and 28: apport er der udført en litteratur
Page 29: 5.1 Metoder og tilgange JAGG udspri

download - Separat regnvand

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?