Forord - DFKF - København/Sjælland
Forord - DFKF - København/Sjælland
Forord - DFKF - København/Sjælland
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Forord</strong><br />
I 2013 er det netop 100 år siden Niels Bohr fremsatte 2 postulater som skulle ændre både fysikken<br />
og samfundet.<br />
Dette 100 års jubilæum skal selvfølgelig fejres!<br />
Rundt om i både Danmark og mange stedet i udlandet fejres Niels Bohr med foredrag, bøger,<br />
hæfter, konferencer og meget andet!<br />
”Kvantekassen” indeholder forskellige former for praktisk arbejde som på en eller anden måde<br />
knytter sig til Bohr og postulaterne fra 1913, som Niels Bohr fik Nobelprisen for i 1922.<br />
Rækkefølgen af de enkelte artikler er næsten tilfældig og kan læses i den rækkefølge der passer den<br />
enkelte bedst.<br />
I forbindelse med udviklingen af ”Kvantekassen” er der også lidt baggrundslæsning hvor det<br />
praktiske arbejde bliver sat ind i den rette sammenhæng med Bohrs atommodel.<br />
Ud over denne konkrete ”Kvantekasse” vil der på hjemmesiden <strong>DFKF</strong> <strong>København</strong>/<strong>Sjælland</strong>:<br />
http://fysik-kemi.dk/kbhsj og NBI: http://bohr2013.nbi.ku.dk/skoleprojekter/ også være andre<br />
baggrundsmaterialer: artiklen ”Niels Bohr og kemien” af Helge Kragh, link til små film,<br />
animationer, ”Atommodellen 100 år” et hæfte fra NTS, forskellige artikler skrevet af medarbejdere<br />
fra Niels Bohr Instituttet, link til Niels Bohr Instituttet, hvor der kan hentes rigtigt mange<br />
spændende ting både i form af tekst, film, leksikon mm samt mange andre relevante materialer.<br />
”Kvantekassen” er først og fremmest udviklet af Christian Petresch og Erland Andersen, med<br />
økonomisk støtte af Naturfagssatsningen - <strong>København</strong>s Kommune, Niels Bohr Instituttet samt NTS<br />
centeret.<br />
Alle ønskes god fornøjelse ved arbejdet med ”Kvantekassen” og de andre materialer der er knyttet<br />
til kassen.<br />
Vi håber at I får glæde af arbejdet med indholdet og håber også at I får øjnene op for en stor dansk<br />
fysiker, ja en af de største fysikere der har været til.<br />
Henvendelser om ”Kvantekassen” kan ske til:<br />
Naturfagssatsningen - <strong>København</strong> ved Jens Prom. Mail: jenpro@buf.kk.dk<br />
eller undertegnede.<br />
Erland Andersen – Naturfagskurser. Mail: erland@naturfagskurser.dk<br />
Redaktør<br />
1
Indhold<br />
<strong>Forord</strong> side 1<br />
Indholdsfortegnelse side 2<br />
Mind Map side 3<br />
Energi side 4<br />
Energidiagram – termdiagram side 5<br />
Lys side 6<br />
Spektre side 7<br />
Spektrometer side 8<br />
Optisk gitter side 8<br />
Frauenhofer-linier side 9<br />
Lysdioder side 10<br />
Lys fra en glødetråd fx en glødepære side 11<br />
Planck’s konstant side 11<br />
Resonans side 12<br />
Bohr’s to postulater 1913 side 12<br />
Forsøg der kan underbygge Bohrs postulater. side 13-27.<br />
2
Resonans<br />
Frauenhofer<br />
linier<br />
Bohr’s to postulater<br />
Lys<br />
Elektromagnetisk<br />
stråling<br />
1913<br />
Spektre<br />
3<br />
Energidiagram<br />
(termdiagram)<br />
Spektro-<br />
meter<br />
Energi<br />
Lysdioder<br />
Optisk-<br />
gitter<br />
Planck’s<br />
konstant
Energi.<br />
Energi er et uhyre praktisk begreb til at beskrive egenskaber ved den fysiske verden.<br />
Først nogle fakta om energi – som mange års erfaring viser er fornuftige.<br />
1. Energi kan optræde på mange forskellige former, hvoraf de vigtigste er:<br />
1. Kinetisk-energi.<br />
2. Potentiel-energi.<br />
3. Elektrisk-energi.<br />
4. Gravitations-energi.<br />
5. Termisk-energi.<br />
6. Strålings-energi – her tænkes specielt på energien i elektromagnetisk stråling (lys).<br />
7. Kemisk-energi.<br />
8. Masse-energi.<br />
2. Energi kan ikke opstå eller forsvinde.<br />
3. Energi kan evt. omdannes fra en form til én eller flere andre energiformer.<br />
Hvis omdannelsen finder sted, er den samlede energi før omdannelsen den samme som den samlede<br />
energi efter omdannelsen – energien er bevaret.<br />
Dette kan grafisk vises ved hjælp af nedenstående figur:<br />
E = E1 + E2<br />
4. Energi kan måles i forskellige enheder, hvoraf den vigtigste er joule – J.<br />
Af andre energienheder kan nævnes: eV elektronvolt: 1 eV=1,602 10 -19 J.<br />
4
Energidiagram – termdiagram.<br />
Et energidiagram er en grafisk måde at vise indholdet i Niels Bohr’s postulater.<br />
Energien af de stationære tilstande/resonanser er afsat op af en lodret akse med et valgt nulpunkt,<br />
kaldet energien af grundtilstanden.<br />
Energidiagrammet for en luftart/gas er særlig enkel idet de enkelte stationære tilstande/resonanser<br />
ligger adskilt fra hinanden. Det er netop årsagen til at luftarter har linjespektre evt. båndspektre.<br />
Energidiagrammet for faste stoffer, herunder halvledere, er mere komplicerede idet de enkelte<br />
stationære tilstande/resonanser ligger tæt, samlet i såkaldte bånd adskilt af energigab.<br />
I et metal er valensbåndet ikke fyldt op hvilket tillader elektronerne i metallet at være i stationære<br />
tilstande/resonanser i valensbåndet blot der er selv en lille spændingsforskel over metallet.<br />
I en isolator er valensbåndet fyldt helt op og energigabet så stort at der skal en meget stor<br />
spændingsforskel over isolatoren for at bringe elektroner i isolatoren op i ledningsbåndet.<br />
I en halvleder er valensbåndet også fyldt op men energigabet er beskedent takket være forureningen<br />
af halvledermetallet.<br />
5
Lys.<br />
Et tændt stearinlys udsender lys. Når vi kan se lysets flamme skyldes det at flammen udsender<br />
lysstråler i alle retninger og nogle af disse lysstråler rammer nethinden på bagsiden af øjet. Hjernen<br />
behandler informationen og det opfatter vi som et billede.<br />
En lysstråle kan beskrives som kræfter der udbreder sig meget hurtigt og virker på elektriske<br />
ladninger. Kræfterne udbreder sig med en fart på 300 000 km i sekundet i det tomme rum, noget<br />
mindre i glas (ca. 200 000 km i sekundet) og vand (ca. 225 000 km i sekundet).<br />
Lysstråler er en form for såkaldt elektromagnetisk stråling der kan beskrives som en bølge der<br />
udbreder sig. Lys kan også beskrives som en energipakker der udbreder sig med samme fart som<br />
bølgen. Energien beregnes som lysets frekvens ganget med Plancks konstant.<br />
Som illustration anvendes en PhET animation fra University of Colorado om Radiobølger &<br />
elektromagnetiske felter:<br />
http://phet.colorado.edu/da/simulation/radio-waves<br />
Animationen er meget forenklet, men giver dog en god<br />
forklaring på hvorledes elektromagnetisk stråling – lys -<br />
udbreder sig og hvorledes den påvirker elektriske<br />
ladninger på sin vej ud i omgivelserne.<br />
Senderen til venstre i billedet tvinger elektrisk ladning til<br />
at forskydes op og ned i sendermasten med en frekvens -<br />
sendefrekvensen 1 . Herved udsendes en elektromagnetisk<br />
bølge, hvis størrelse og retning (op-ned) er vist som<br />
lodrette pile udvalgte steder hen langs udbredelsesretningen. Den bølgeformede kurve angiver den<br />
lodrette pils spids i ethvert punkt langs udbredelsesretningen vist i tidens løb. Den bølgeformede<br />
kurve udbreder sig med lysets fart c= 300 000 km/s.<br />
I det røde hus er der tilsluttet en radio til antennen. De elektriske ladninger i antennen vil være<br />
påvirket af kræfterne i den elektromagnetiske bølge når den passerer forbi og, hvis radioen i det<br />
røde hus er i resonans med senderens frekvens, vil der overføres energi til radioen – fx i form af tale<br />
og musik. Men det er en helt anden sag!<br />
Den elektromagnetiske bølges bølgelængde kan måles som fx afstanden mellem to bølgetoppe<br />
eller to bølgedale.<br />
Denne formel kaldes bølgeformlen.<br />
De lysstråler der udsendes fra en lysdiode er næsten ensfarvede og lysets farve kan derfor beskrives<br />
ved lysets (middel) frekvens .<br />
Hvis lys passerer gennem gennemsigtigt stof fx vand eller glas, ændres lysets bølgelængde i stoffet<br />
medens lysets frekvens i stoffet er uændret.<br />
1 Sendefrekvensen måles i Hz (hertz) og angiver hvor mange gange i sekundet ladningen forskydes op og ned i<br />
sendemasten.<br />
= c<br />
6
Spektre.<br />
Hvis en luftart udsættes for et voldsomt bombardement af elektroner vil luftarten give sig til at<br />
udsende lys. I naturen kan man se det som Nordlys eller et lyn. I laboratoriet udsendes lys når der<br />
lægges en stor spændingsforskel mellem to elektroder i<br />
et glasrør der indeholder luftarten. Billedet til venstre<br />
viser hvorledes glasrøret med elektroder kan udformes<br />
og det kaldes et Geislerrør.<br />
Det lys der udsendes fra det smalle rør i midten af<br />
Geislerrøret er ofte sammensat af lysstråler med et<br />
begrænset antal farver.<br />
Ved at anvende et Geislerrøret som lyskilde sammen med et spektrometer kan det såkaldte<br />
spektrum ses. Det smalle rør og spalten i spektrometeret skal være parallelle.<br />
Hvis der er hydrogen i Geislerrøret ser spektret ud som vist ovenfor og kaldes et liniespektrum.<br />
Lysets bølgelængde kan aflæses på aksen under liniespektret.<br />
Hvis lyskilden er en lysdiode indeholder liniespektret kun en linie svarende til lysdiodens farve.<br />
Hvis lyskilder er et glødende stof, fx glødetråden i en glødepære, indeholder dets spektrum – se<br />
nedenfor - alle farver – jo højere temeratur jo mere blåt lys.<br />
Spektret kaldes et kontinuert spektrum.<br />
7<br />
Billedet til venstre viser et lyn<br />
fotograferet gennem et optisk gitter. På<br />
den måde kan lynets spektrum vises.<br />
Det røde, grønne og blå billede skyldes<br />
sandsynligvis hydrogen der er fraspaltet<br />
fra vand i luften af lynet.<br />
Polarlys, der er fællesbetegnelsen for<br />
Nordlys og Sydlys, skyldes at bl.a.<br />
elektroner udsendt fra Solen ledes frem og<br />
tilbage mellem polaregnene langs Jordens<br />
magnetfelt. I polaregnene er tætheden af<br />
elektroner særlig stor så forholdene er næsten som i et Geislerrør – atmosfærens luftarter gløder.
Spektrometer.<br />
Et spektroskop bruges til at se spektret fra en lyskilde, fx en glødepære eller solen. Hvis<br />
spektroskopet også er forsynet med en skala er det et spektrometer fordi lysets bølgelængde kan<br />
aflæses på skalaen.<br />
Et enkelt spektrometer kan bygges af en flad papkasse som vist ovenfor. Kassens flade side ligger i<br />
papirets plan. I den ene endeflade er der skåret en smal spalte og i den anden endeflade er der<br />
anbragt et optisk gitter hvis streger er parallelle med spalten. Både spalten og det optiske gitters<br />
streger er normaler til papirets plan. I endefladen med spalten er der skåret et langt firkantet hul,<br />
hvorover der er påsat en gennemsigtig bølgelængdeskala. Spektrometeret kan også købes færdigt.<br />
Gitteret kan sløre skalaen da den jo også bliver afbøjet af det optiske gitter. Hvis øjet fjernes lidt fra<br />
det optiske gitter ses skalaen tydeligere.<br />
Lyskildens spektrum vil ses med skalaen som baggrund når spektrometeret peger mod lyskilden.<br />
Det skyldes at øjet og hjernen opfatter de afbøjede stråler som om de gik ret igennem det optiske<br />
gitter. Det er derfor at de uvirkelige stråler er stiplet inde i spektrometeret.<br />
Optisk gitter.<br />
Et optisk gitter har den egenskab at det kan afbøje en<br />
lysstråle der sendes vinkelret ind mod det – her fra venstre.<br />
Afbøjningsvinklen afhænger af lysets farve – en blå lysstråle<br />
afbøjes mindre end en rød lysstråle.<br />
Hvis lysstrålen indeholder lys af forskellige farver, fx sollys,<br />
vil gitteret opdele lysstrålen i de forskellige farver og vise<br />
lysets spektrum på en hvid skærm.<br />
Selve det optiske gitter er lavet som mange parallelle, meget<br />
tynde linjer, tegnet tæt ved hinanden på en gennemsigtig<br />
plastfolie eller glasplade – typisk 300 linjer på en mm. Du<br />
kan selv lave et optisk gitter – se : Fremstilling af optisk<br />
gitter.<br />
8
Frauenhofer-linier.<br />
Som omtalt i afsnittet Planck’s konstant side 12 og afsnittet Lys på side 6 kan lys beskrives på to<br />
forskellige måder:<br />
Som en partikel – kaldet en foton eller<br />
Som en bølge med en bølgelængde og frekvens og som udbreder sig i rummet.<br />
Hvis du ser på Solen med et spektrometer, dvs. at solen er lyskilde, optræder der nogle steder<br />
lodrette sorte linjer i spektret - såkaldte Frauenhofer-linier.<br />
Lyset fra Solen har åbenbart mistet lys af bestemte farver (bestemte bølgelængder) – de tilsvarende<br />
fotoner er blevet absorberet.<br />
Sammenligner man Frauenhofer-liniernes bølgelængder med bølgelængderne i kendte stoffers<br />
spektre finder man overraskende bl.a. at:<br />
Frauenhofer-linie Spektrum af stof - farve<br />
C Hydrogen - rød<br />
F Hydrogen - grøn<br />
G’ eller f Hydrogen - blå<br />
h Hydrogen - ultraviolet<br />
Natrium - gul<br />
D2,1<br />
De grønblå, gule og orange Na-linier er ikke særlig synlige i solspektret.<br />
Dette overraskende sammenfald var kendt allerede i 1859.<br />
9
Lysdioder.<br />
En lysdiode er en halvlederkomponent der udsender lys når der løber en elektrisk strøm gennem den<br />
i den ”rigtige” retning. Spændingsforskellen (Ugr) over lysdioden skal være tilstrækkelig stor til at<br />
energigabet mellem valensbåndet og ledningsbåndet kan overvindes.<br />
Energigabets størrelse er afhængig af de grundstoffer der indgår i lysdiodens grundstofblanding og<br />
det bestemmer farven af det lys lysdioden udsender.<br />
Farve Typisk bølgelængde Ugr Grundstofindhold<br />
Rød 618-627 nm 1,7 V Al, Ga, In og P<br />
Gul 588-597 nm 2,1 V Ga og N<br />
Grøn 518-527 nm 2,5 V Ga, In og N<br />
Blå 465-480 nm 3,3 V Ga, In og N<br />
Ultraviolet-usynlig 400-405 nm 3,7 V I, N og Ga<br />
Grafen viser sammenhørende værdier af strømmen gennem og spændingsforskellen over en grøn<br />
lysdiode.<br />
Strømstyrke i mA<br />
5,0<br />
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
Grøn<br />
0,0<br />
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0<br />
Spændingsforskel i V<br />
10
Lys fra en glødetra d fx en glødepære.<br />
Hvorfor er spektret af lyset fra en glødetråd i en glødepære et kontinuert spektrum, dvs. indeholder<br />
alle farver?<br />
Planck’s konstant.<br />
Det skyldes at metallet, som glødetråden er lavet af, er en god<br />
elektrisk leder. Det betyder at Ledningsbåndets stationære<br />
tilstande – de ligger meget tæt – ikke er fyldt op.<br />
Spændingsforskellen over glødetråden er således i stand til at<br />
løfte elektroner i Ledningsbåndet fra lavtliggende stationære<br />
tilstande (mht. energi) op til højere liggende stationære tilstande<br />
– og de ligger som omtalt tæt og der er mange ledige. Når så<br />
elektronerne efter få µs (1µs = 10 -6 s) falder tilbage til en lavere<br />
liggende stationær tilstand i ledningsbåndet vil der udsendes en<br />
foton med en farve der evt. ligger i det synlige område. Da der er<br />
så eventyrligt mange stationære tilstande til rådighed vil der<br />
udsendes fotoner i hele det synlige og infrarøde område.<br />
Når spændingsforskellen over glødetråden gøres større vil der<br />
også udsendes fotoner med større energi, dvs. lyset fra<br />
glødetråden vil gå fra at være rødligt til at blive mere blåt, hvilket<br />
vi opfatter som om at lyset bliver mere hvidt.<br />
Max Planck foreslog i sine teoretiske undersøgelser af elektromagnetisk stråling, specielt<br />
varmestråling, at energien var pakket i enheder, såkaldte kvanter eller fotoner. Energien af et<br />
kvant/foton kan findes ved at gange strålingens frekvens f med Planck’s konstant h.<br />
Efoton = h f<br />
Både Albert Einstein og Robert Andrews Millikan blev begge indblandet i ovenstående teori:<br />
Einstein i 1905 pga. en teoretisk forklaring af fotoeffekten - Nobel pris i 1921.<br />
Millikans måling af Planck’s konstant i 1915 - Nobel pris i 1923.<br />
Planck’s konstant: h = 6,626 068 7610 -34 Js<br />
11
Resonans.<br />
Resonans forekommer hvis to svingende systemer kan overføre energi mellem hinanden. Hvis de to<br />
svingende systemer har samme svingningstid overføres energien særligt effektivt.<br />
To snor-penduler, koblet med en elastik eller cykelegere med samme længde indsat i en træklods<br />
viser resonanser hvis de to penduler eller to cykelegere har samme svingningstid.<br />
Hvidt lys indeholder en byge af fotoner med forskellige frekvenser/energier. Når fotonerne rammer<br />
fx et gasatom vil de fotoner, hvis energi passer til en overgang mellem to stationære tilstande i<br />
gassens atomer, blive absorberet og efterlader gasatomet i en anslået tilstand. Disse fotoner vil<br />
mangle i det hvide lys’ spektrum; det er det vi ser i solspektrets Frauenhofer-linjer.<br />
Bohr’s to postulater 1913.<br />
Her i 2013 er det 100 år siden Niels Bohr offentliggjorde sin banebrydende artikelserie:<br />
”On the Constitution of Atoms and Molecules” i fysiktidsskriftet ”Philosophical Magazine”.<br />
Op til 1913 var man i fysikkens verden klar over at:<br />
Et stof skulle tilføres energi for at det udsendte lys i form af et spektrum.<br />
Et atom bestod af en lille kerne omgivet af elektroner.<br />
Lys indeholder energi i pakker hvis størrelse er proportional med lysets frekvens.<br />
Men hvorfor atomet var stabilt var et mysterium der ikke kunne forklares ud fra den kendte fysik.<br />
Læs mere i Niels Bohrs jubilæumshæfte udgivet af NTS-centret<br />
Den Schweiziske fysiker Balmer’s formel for bølgelængderne i hydrogens ”smukke” spektrum var<br />
den Ahaoplevelse der i marts 1913 fik Bohr til at arbejde med en teori om hydrogenatomet.<br />
Som vist i forsøg Rydbergformlen omformede svenskeren Johannes Rydberg Balmers formel til:<br />
Ved at kombinere denne med Planck’s energiformel for fotoner: Efoton = hf<br />
og bølge formlen: f = c kan Efoton skrives således som differens mellem to energier:<br />
Efoton =<br />
R = 1,097•10 7 m -1 , h = 6,63•10 -34 J•s og c=3,00•10 9 m/s.<br />
Hvad er da nærmere end at opfatte hvert af disse led som hydrogenatomet energi før og efter<br />
udsendelsen (eller absorptionen) af fotonen?<br />
Bohrs arbejde var mere dybgående end antydet ovenfor, bl.a. benyttede Bohr et nyt princip:<br />
Korrespondensprincippet. Se f.eks. Clausen, Both og Hartling: SPEKTRUM Fysik II side 172.<br />
Bohrs arbejde generaliseredes i formuleringen af de to postulater om et atomart system således.<br />
(<br />
1. Et atomart system kan kun eksistere i såkaldte stationære tilstande med bestemt energi E<br />
2. Ved overgang mellem to stationære tilstande n og m med energierne En og Em vil der enten<br />
udsendes eller absorberes en foton med energi: fh = En - Em ; f er fotonens frekvens.<br />
Linket: http://phet.colorado.edu/da/simulation/discharge-lamps viser dynamikken i postulaterne.<br />
12<br />
)
Forsøg der kan underbygge Bohrs<br />
postulater.<br />
Fremstilling af optisk gitter.<br />
Byg et enkelt spektroskop af Carsten Andersen, Bellahøj<br />
Skole.<br />
Afbrænding af salte.<br />
Måling af bølgelængde.<br />
Karakteristik for lysdioder – rød, gul, grøn, blå.<br />
Rydbergformlen.<br />
Plancks konstant h - let.<br />
Plancks konstant h - svær.<br />
Resonans 1.<br />
Resonans 2.<br />
13<br />
Yes!
Fremstilling af optisk gitter.<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Optiske gitre og deres anvendelse ved fremstilling af spektroskoper og spektrometre.<br />
2. Materialeliste.<br />
Tegneprogram fx Paint, Word, Overhead film, god kopimaskine eller printer<br />
(mindst 600 dpi), Laserpen-rød, evt. 24x36 diaramme.<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
4. Fremgangsmåde.<br />
Åbn tegneprogrammet Paint, vælg at tegne en ret linje – den tykkeste udgave (5 pixel).<br />
Koordinaten til linjens begyndelsespunkt (i pixels) vises nederst til højre i skærmbilledet.<br />
Start øverst til venstre på tegningen med en 2.koordinat på 10 og tegn en ret linje ved at<br />
holde tasten ”store bogstaver” og trække linjen til højre med musen. Tegn på samme måde<br />
de næste 20 til 30 linjer med et startpunkt med 2. koordinat på 20, 30, 40. …….Resultatet<br />
skulle gerne være en række parallelle striber med en tykkelse og afstand der er ens (5 pixel).<br />
Billedet kopieres to gange over i et Word dokument. Udskriv dokumentet og mål afstanden<br />
mellem to striber og afstanden mellem øverste og nederste strib. Det ene billede formindskes<br />
nu 10 gange og afstanden mellem striberne D beregnes. Udskriv Word dokument på<br />
Overhead film på printeren og klip det skabte optiske gitter ud og monter det i en<br />
diaramme.<br />
En rød stråle fra en Laser-pen rettes mod en skærm L meter borte (L> 3 m). Anbring det<br />
optiske gitter lige foran Laser-pennen hvorefter den røde plet på skærmen splittes op i en<br />
central plet og to sidepletter på hver side af den centrale plet. Mål afstanden 2x mellem de to<br />
sidepletter hvorefter det røde laserlys bølgelængde kan beregnes ved hjælp af formlen:<br />
5. Resultat.<br />
Gitter med 5 streger pr. mm. <br />
6. Konklusion.<br />
Et optisk gitter er blot en række parallelle streger der alle er adskilt med samme afstand.<br />
7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare.<br />
Hvorledes nogle spektroskoper og spektrometre virker.<br />
14
Byg et enkelt spektroskop.<br />
af Carsten Andersen, Bellahøj Skole<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Med et spektroskop kan du se hvilke farver lys fra forskellige lyskilder består af.<br />
2. Materialeliste.<br />
Paprøret fra en køkkenrulle, lidt tape og karton samt et stykke af en gammel kasseret CD.<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
4. Fremgangsmåde.<br />
Sæt køkkenrullen på et stykke karton og tegn omridset på kartonet to steder med nogle<br />
centimeters afstand.<br />
a. Klip en ring et par cm uden for hver af de to cirkler. Klip slidser ind til cirklerne og<br />
bøj slidserne, så at de to cirkler kan tapes på køkkenrullen som låg og bund.<br />
b. Sæt tape på en gammel, kasseret CD. Træk det farvede lag af CD-en ved at rykke i<br />
tapen. Så bliver CD-en gennemsigtig.<br />
c. Klip et 2 gange 2 cm kvadrat ud at CD-en.<br />
d. Klip et 1 gange 1 cm kvadrat midt i den ene cirkel og tape CD-kvadratet på<br />
indersiden. Denne cirkel tapes fast på køkkenrullen som den ene ende-flade.<br />
e. I den anden ende-flade skal der være en 1 mm bred spalte.<br />
f. Først klippes en rektangulær firkant i cirklen. To aflange stykker karton klippes ud<br />
og sættes over rektanglen, så der dannes en 1 mm spalte. Siderne i spalten skal være<br />
lige og glatte som i maskinskårne sider i købt karton. Spaltesiderne klæbes fast på<br />
endefladen, så der bliver en 1 mm bred spalte.<br />
15
g. Spalteenden sættes på køkkenrullens anden ende. Vent med at tape den fast, til du<br />
har holdt spalten op mod lyset og observeret gennem CD-hullet. Drej spalten indtil<br />
spektret ses mest tydeligt. Tape så spalten fast i køkkenrullen i denne position.<br />
h. Nu kan du gennem CD-enden observere et kontinuert spektrum som i en regnbue,<br />
når du peger køkkenrullen mod den blå himmel. Drej den tæt på Solen, men ikke helt<br />
derhen. Se aldrig på Solen.<br />
i. Du kan observere forskellige indendørs lyskilder og se forskellige spektre.<br />
j. Kan du se at lyset fra et lysstofrør er anderledes end regnbuen? Lysstofrørets lys er<br />
opdelt i linjer.<br />
k. Se spektrene af de salte din kammerat gløder over bunsenbrænderen.<br />
5. Resultater.<br />
6. Konklusion.<br />
Det er muligt selv at bygge et spektroskop. Det kvadratiske stykke CD virker som et optisk<br />
gitter.<br />
7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare.<br />
Hvorledes et spektroskop virker.<br />
8. Links til Internettet.<br />
http://www.experimentarium.dk/forsiden/sjovt-nokklogere/eksperimenter/temaer/fysik/eksperimentvisning/article/715/<br />
16
Afbrænding af salte.<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Spektre.<br />
2. Materialeliste.<br />
Salte, Bunsenbrænder, Magnesiastænger, spektroskop.<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
4. Fremgangsmåde.<br />
Magnesiastænger bruges ved forsøg med saltes flammefarver og spektre. Prøv at opvarme<br />
en ny magnesiastang i Bunsenbrænderens flamme – så ved du hvordan det ser ud. Kom et<br />
par krystaller på enden af stangen og den opvarmes i flammen. Beskriv flammefarven og se<br />
på flammen med et spektroskop. Efter forsøget afbrækkes det yderste stykke af stangen<br />
hvorefter en ny prøve han gennemføres.<br />
5. Resultater.<br />
Flammen i en Bunsenbrænder har en temperatur på ca. 1200 C og består af ioniserede<br />
gasser og frie elektroner. Når et salt opvarmes i flammen vil noget af saltet spaltes i positive<br />
metal-ioner og negative syrerest-ioner på grund af den høje temperatur. Når metal-ionerne<br />
afkøles og indfanger elektroner vil de henfalde gennem de stationære tilstande under<br />
udsendelse af lys med de farver der indgår i metallets spektrum.<br />
6. Konklusion.<br />
Flammefarven og spektret set i spektroskopet er karakteristisk for saltenes metal-ion.<br />
7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare.<br />
Metaller og metal-ioner har et spektrum der indeholder nogle karakteristiske linjer<br />
uafhængigt af hvilken kemisk forbindelse de indgår i. Nogle af de stationære tilstande må<br />
således også være uafhængig af hvilken kemisk forbindelse metallet indgår i.<br />
8. Links til Internettet.<br />
http://www.pihlnet.com/kemisk_analyse/flammefarver.htm<br />
17
Ma ling af bølgelængde.<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Lys, optisk gitter.<br />
2. Materialeliste.<br />
Lysdioder, optisk gitter – 600 linjer pr.mm, målestok.<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
4. Fremgangsmåde.<br />
En lysdiode anbringes i afstanden L (L>3 m) så gitteret er vinkelret på forbindelseslinjen<br />
mellem gitteret og lysdioden. Når man ser gennem gitteret vil man se to lyspletter – de<br />
såkaldte 1.ordensbilleder – der sammen med lysdioden ligger på en ret linje. Mål afstanden<br />
2x mellem det to førsteordensbilleder og afstanden L. Lyset der udsendes fra lysdioden har<br />
en bølgelængde der kan beregnes af:<br />
Hvor D er afstanden mellem to gitterstreger. Find også bølgelængden af lyset fra andre<br />
lysdioder.<br />
5. Resultater.<br />
Typiske værdier:<br />
18<br />
√<br />
Rød Gul Grøn Blå<br />
Bølgelængde 620-630 nm 585-595 nm 518-528 nm 465-475 nm
6. Konklusion.<br />
Lysdioder udsender lys med bølgelængder inden for et begrænset interval således at lysets<br />
farve ser ensartet ud. Specielt er det interessant at se den skarpe øvre bølgelængdegrænse.<br />
Den ses nok bedst med et spektrometer eller spektroskop.<br />
7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare.<br />
19<br />
En lysdiode lyser på grund af at elektroner, ved<br />
hjælp af en spændingsforskel over lysdioden, er<br />
overført fra stationære tilstande i Valensbåndet<br />
til stationære tilstande i Ledningsbåndet. Når<br />
elektroner i Valensbåndets stationære tilstande<br />
af sig selv efter meget kort tid (µ-sekunder)<br />
overføres til ledige stationære tilstande i<br />
Ledningsbåndet udsendes den overskydende<br />
energi som lys.
Karakteristik for lysdioder – rød, gul, grøn,<br />
bla .<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Lysdioder, energidiagram, Plancks konstant.<br />
2. Materialeliste.<br />
Rød, gul, grøn og blå lysdiode indstøbt i klar plastik. Prøvestand opbygget på træplade<br />
bestående af modstand (680 ohm) variabel modstand (47 kohm – log), loddet på<br />
messingsøm. Et voltmeter og et amperemeter samt prøveledninger og et 9V batteri.<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
4. Fremgangsmåde.<br />
Mål sammenhørende værdier af strømstyrken gennem og spændingsforskellen over<br />
lysdioden. Spændingsforskellen varieres ved at regulere 47 kohm modstanden. Tegn en<br />
graf med de sammenhørende værdier, en såkaldt karakteristik. Lodret akse er strømakse –<br />
vandret akse er spændingsforskels akse.<br />
Lod en anden lysdiode ind i kredsløbet i stedet for den aktuelle indtil karakteristikken for<br />
alle fire lysdioder er målt.<br />
5. Resultater.<br />
Lysdiodernes karakteristik ligner hinanden meget: strømstyrken er nærmest nul indtil<br />
spændingsforskellen er vokset til en vis størrelse Uk. Uk kalder vi knækspændingen. Når<br />
spændingsforskellen vokser yderligere vil strømmen og lysstyrken vokse voldsomt – en<br />
typisk diodekarakteristik. Uk afhænger af lysets gennemsnitlige bølgelængde således at Uk<br />
bliver mindre når den gennemsnitlige bølgelængde vokser.<br />
20
6. Konklusion.<br />
Når spændingsforskellen over en lysdiode nærmer sig Uk<br />
tilføres elektronerne, i den elektriske strøm gennem<br />
lysdioden, en energi der nærmer sig størrelsen af<br />
energigabet hvorved elektronerne kan flyttes fra<br />
Valensbåndet til Ledningsbåndet. Når elektronerne så<br />
sidenhen (få µs) falder tilbage til Valensbåndet udsendes<br />
den overskydende energi som lys. Jo større energigab desto<br />
større energi indeholder lyset i overensstemmelse med<br />
Plancks teori om lys.<br />
7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare.<br />
Når vi har et stof hvor Valensbåndets stationære tilstande er fyldt op er det kun muligt at få<br />
en strøm til at løbe gennem stoffet hvis elektronerne tilføres en energi så de kan overføres til<br />
Ledningsbåndets laveste stationære tilstande. Herved bliver der ledige stationære tilstande i<br />
Valensbåndet. Elektroner i Ledningsbåndet har således mulighed for at foretage en overgang<br />
fra Ledningsbåndet til Valensbåndet under udsendelse af ensfarvet lys – alt i<br />
overensstemmelse med Bohrs postulater. Når spændingsforskellen forøges over Uk kan der<br />
overføres elektroner til flere stationære tilstande med højere energi i Ledningsbåndet – heraf<br />
den større strømstyrke. Når elektronerne falder tilbage til ledige stationære tilstande i<br />
Valensbåndet vil lysets energi og dermed frekvens være lidt forøget hvorved lysdiodens<br />
spektrum vil brede sig mod det blå.<br />
21
Rydbergformlen.<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Sammenhængen mellem Rydbergformlen og de stationære tilstande i hydrogen.<br />
2. Materialeliste.<br />
Liste med bølgelængderne af de fire synlige spektrallinjer i hydrogenspektret, evt. målt som<br />
foreslået i forsøg: Måling af bølgelængde. og et regneark.<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
4. Fremgangsmåde.<br />
Rydbergformlen er en generalisering af Balmers formel – den formel der inspirerede Niels<br />
Bohr til Postulaterne i 1913.<br />
(<br />
) hvor R=1,0972 107 m -1 og m = n+1, n+2 ….<br />
Udregn bølgelængden i nedenstående skema og afslør hvilke n og m der hører til hydrogens<br />
spektrallinjer.<br />
m=6 m=5 m=4 m=3 m=2<br />
n=1<br />
n=2<br />
n=3<br />
n=4<br />
5. Resultater.<br />
Det er let at aflæse hvilke par (n,m) der svarer til en spektrallinje i det synlige område -<br />
400 nm til 700nm.<br />
6. Konklusion.<br />
Hvis n er =1 ligger spektrallinjerne i UV området. Hvis n=2 ligger spektrallinjerne i det<br />
synlige område. Hvis n=3 ligger spektrallinjerne i IR området.<br />
7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare.<br />
Hvorfor Bohr fik ideen til stationære tilstande.<br />
22
Plancks konstant h - let.<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Energiindholdet i fotoner, Plancks konstant.<br />
2. Materialeliste.<br />
Måleresultater for fire lysdioder: bølgelængde og karakteristik.<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
4. Fremgangsmåde.<br />
Beregn for hver af de fire lysdioder ved hjælp af bølgeformlen lysets frekvens. Sammenlign<br />
frekvensen med spændingsforskellen over lysdioden.<br />
5. Resultater.<br />
Umiddelbart viser karakteristikkerne at fotonernes frekvens og spændingsforskellen over<br />
lysdioden (ved samme strømstyrke) følger hinanden, forstået på den måde at en højere<br />
frekvens følger en højere spændingsforskel. Spændingsforskellen tilfører elektroner i<br />
Valensbåndet energi nok til at løfte disse op i Ledningsbåndet. Når elektronen senere falder<br />
tilbage til Valensbåndet overlades elektronens energi til fotonen.<br />
6. Konklusion.<br />
Der er en monoton sammenhæng – jo højere fotonenergi desto højere fotonfrekvens.<br />
7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare.<br />
Bohr bruger fotonenergien til at opfylde energibevarelsessætningen i postulaterne.<br />
23
Plancks konstant h - svær.<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Plancks konstant.<br />
2. Materialeliste.<br />
Måleresultater for fire lysdioder: bølgelængde og karakteristik. Et regneark til beregninger<br />
og kurvetegning.<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
4. Fremgangsmåde.<br />
Bølgelængden omregnes til strålingens frekvens ved hjælp af bølgeformlen. Det er svær at<br />
bestemme den spændingsforskel hvor lysdioden begynder at lyse, strømstyrken er meget<br />
lille.<br />
En måde at komme videre er at aflæse spændingsforskellen over hver af de fire lysdioder<br />
når der løber en strøm på 1 mA gennem hver af dem. Det kan gøres på karakteristikkerne.<br />
Så beregnes den energi der skal til for at løfte en elektron fra valensbåndet op til<br />
ledningsbåndet. Dette sker ved at gange den aflæste spændingsforskel med elektronens<br />
ladning. Denne energi er jo netop den energi fotonen bærer med sig når elektronen senere<br />
falder tilbage til ledningsbåndet.<br />
Afbild fotonenergien som funktion af lysets frekvens. Plancks konstant skulle gerne komme<br />
ud som hældningskoefficienten af den bedste tendens linje.<br />
Beregningerne kan evt. også gennemføres for andre strømstyrker.<br />
5. Resultater.<br />
Umiddelbart viser karakteristikkerne at fotonernes frekvens og spændingsforskellen over<br />
lysdioden (ved samme strømstyrke) følger hinanden, forstået på den måde at en højere<br />
frekvens følger en højere spændingsforskel. Spændingsforskellen tilfører elektroner i<br />
Valensbåndet energi nok til at løfte disse op i Ledningsbåndet. Når elektronen senere falder<br />
tilbage til Valensbåndet overlades elektronens energi til fotonen.<br />
6. Konklusion.<br />
Den målte værdi af Plancks konstant h er af den rigtige størrelsesorden, men afviger dog fra<br />
tabelværdien på 6,63 10 -34 Js.<br />
7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare.<br />
Bohr bruger fotonenergien til at opfylde energibevarelsessætningen i postulaterne.<br />
24
Resonans 1.<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Resonans<br />
Udveksling af energi<br />
2. Materialeliste.<br />
Resonansbræt: Brættet består af en liste af hårdt træ, fx mahogni hvor fem ståleger er sat fast<br />
i hvert deres hul. Fire af egerene har parvis samme længde fx to på 21,0 cm (sæt 1) og to på<br />
22,5 cm (sæt 2). Den sidste egers (3) længde er fx 17,5 cm.<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
Fremgangsmåde.<br />
Spænd resonansbrættet op på en bordkant. Prøv et par gange at trække en eger fra sæt 1 lidt<br />
ud fra ligevægtsstillingen og slip den. Hvad sker der?<br />
Prøv derefter at trække en eger fra sæt 2 lidt ud fra ligevægtsstillingen og slip den. Hvad<br />
sker der?<br />
Prøv at trække eger 3 lidt ud fra ligevægtsstillingen og slip den. Hvad sker der?<br />
4. Resultater.<br />
Den ene eger i et par får den anden og kun den til at svinge samtidigt med at den selv<br />
svinger mindre. Eger 3 påvirkes ikke.<br />
25
5. Konklusion.<br />
De to eger i et sæt svinger med samme svingningstid og der overføres svingningsenergi fra<br />
den ene til den anden, derfor siges der at være resonans mellem de to systemer.<br />
6. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare:<br />
Et atomart system vil netop absorbere energi svarende til overgangen mellem to stationære<br />
tilstande. Frauenhofer-linjerne i solspektret er eksempler på at lys med den rette frekvens<br />
absorberes i Solen atmosfære. Det samme ses her: Der sker kun en overførsel af energi<br />
mellem to eger hvis og kun hvis de er i resonans.<br />
7. Links til Internettet.<br />
http://phet.colorado.edu/da/simulation/resonance<br />
26
Resonans 2.<br />
1. Forsøget kan anvendes til at vise egenskaber ved:<br />
Resonans. Overførsel af energi.<br />
2. Materialeliste.<br />
100 mL måleglas, ørehøjtaler, apparat til generering af ”tone burst” (glidende tonefølge?)<br />
3. Forsøgsopstilling.<br />
Se billede af 100 mL måleglas og ørehøjtaler til højre herfor.<br />
4. Fremgangsmåde.<br />
Sæt ørehøjtaleren lidt ned i måleglasset. Hent lydfilen: 20Hz-<br />
20kHz sweep.wav på en af hjemmesiderne http://fysikkemi.dk/kbhsj<br />
eller http://bohr2013.nbi.ku.dk/skoleprojekter/<br />
Start genereringen af en glidende tonefølge ved hjælp af lyd<br />
programmet og sæt øret hen til mundingen af måleglasset.<br />
Hvad hører du?<br />
5. Resultater.<br />
Efterhånden som tonens frekvens forøges, høres at lydstyrken ved bestemte frekvenser<br />
forøges – der optræder resonans ved disse bestemte frekvenser de såkaldte<br />
resonansfrekvenser. En nærmere undersøgelse vil afsløre at der er en sammenhæng mellem<br />
resonansfrekvensernes bølgelængder og luftsøjlens længde, men det er ikke det der skal<br />
undersøges her <br />
6. Konklusion.<br />
Resonansen sker mellem lyden fra ørehøjtaleren og luftsøjlen i måleglasset. Energien i lyden<br />
overføres til luftsøjlen hvorved luftmolekylerne i søjlen sættes i kraftige svingninger. Det er<br />
årsagen til at vi hører en forstærkning af lyden ved netop denne frekvens -<br />
resonansfrekvensen.<br />
7. Forsøgets resultater kan bruges til at forklare.<br />
Luftsøjlen modtager og afgiver kun store mængder energi når der er resonans mellem<br />
luftsøjlen og lydens bølgelængde.<br />
8. Links til Internettet.<br />
Der findes også mange APP til iPhone og lignende der kan generere<br />
toner og bruges som tonegenerator<br />
http://www.appszoom.com/android_applications/tone+generator<br />
27
Foto af noget af Kvantekassen indhold!<br />
Venligt udlånt af Frederiksen http://www.frederiksen.eu/<br />
Spektraltavle A4 Stoffer til spektralanalyse<br />
Magnesiastænger Håndspektroskop<br />
Håndspektroskop med skala Optisk Gitter<br />
28
Det er også muligt at undersøge forskellige luftarters spektrallinjer ved hjælp af spektralrør som<br />
disse:<br />
Spektralrørsholder med strømforsyning Spektralrør hydrogen<br />
Digital spektralanalyse er også muligt fx med dette kamera!<br />
Venligt udlånt af LinåDanfauna http://www.linaa.dk/<br />
http://www.rspec-explorer.com/<br />
Skolebutik.dk ApS (Müller & Sørensen)<br />
http://www.skolebutik.dk/<br />
Spektrometer Planckapparat<br />
29