2011 - Geocenter København

More documents

Recommendations

Info

JORDSKÆLV I SORGENFREI– TORNQUIST ZONEN? Det vil være nærliggende at tro, at en så markant geologisk zone som Sorgenfrei–Tornquist Zonen giver anledning til livlig jordskælvsaktivitet. Men det er ikke tilfældet. ............................... 18 NR. 1 2011 Danske observationer af jordskælv gennem flere hundrede år viser ingen tegn på, at der er flere eller større jordskælv i zonen end udenfor. Den eneste undtagelse herfra er et område i Kattegat. I de to figurer til højre er jordskælvs - aktiviteten præsenteret fuldstændig ens, blot har det ene kort kystlinjer og Sorgenfrei–Torn - quist Zonen indtegnet, mens det andet er vist uden disse hjælpelinjer. Man kan overbevise sig selv om, at der ikke er nogen sammenhæng mellem jordskælvsaktiviteten og Sorgenfrei– Tornquist zonen ved at prøve at finde zonen i kortet uden hjælpelinjerne. Alle observerede jordskælv i den danske og svenske del af Sorgenfrei–Tornquist Zonen er små og ufarlige, og langt de færreste af rys - telserne kan mærkes af mennesker. Det sker dog med års mellemrum at et lille jordskælv giver beboerne i en del af Danmark, Sverige eller Norge en ufrivillig rystetur. Det er vigtigt at understrege, at de mærkbare jordskælv forekommer oftere uden for Sorgenfrei–Tornquist Zonen end i selve zonen. I Kattegat ramte det største nylige, følte jordskælv i 1985. Det målte 4,7 på Richterskalaen og blev især mærket kraftigt i Nordsjælland. Der optrådte to efterskælv samme sted i Kattegat i 1986 med Richtertal 4,2 og i 1990 med Richtertal 3,3. De seneste følte jordskælv i Danmark har været uden for Sorgenfrei–Torn - quist zonen, i Skagerrak i 1997, to gange i 2001 og i 2010, og nær Holbæk i 2001. To nylige svenske jordskælv blev følt i Danmark, et i 1996 nær Malmø og et i 2008 60 km øst for Malmø, midt i Skåne. Det første af skælvene lå uden for, det andet i Sorgenfrei–Tornquist zonen. Fra Norge er det kun det historiske jordskælv i 1904 i Oslofjorden, der har kunnet mærkes i Danmark. 56°N 52°N 56°N 52°N Jordskælvsgeografien omkring Danmark Beretninger om jordskælv på dansk område går helt tilbage til 1073. De gamle optegnelser Størrelse/Richtertal 5,0 4,0 3,0 2,0 Vigtige historiske jordskælv 0 100 200 4°Ø 8°Ø 12°Ø 16°Ø 20°Ø dækker kun de kraftigste jordskælv, som præster eller andre skrivekyndige har fundet anledning til at beskrive, og det er ikke muligt at bestemme et nøjagtigt epicenter for disse km Størrelse/Richtertal 5,0 4,0 3,0 2,0 Vigtige historiske jordskælv 0 100 200 4°Ø 8°Ø 12°Ø 16°Ø 20°Ø Kort over jordskælvsaktiviteten i og omkring Danmark. Den moderne, instrumentelt registrerede aktivitet 1929- 2008 er i begge kort vist med røde prikker. Nederst er kystlinjerne fjernet. Skælvets størrelse = Richtertallet er angivet ved størrelsen af prikkerne. Med blå prikker er angivet de vigtigste følte jordskælv inden for de sidste 250 år. km Illustrationer: Peter Voss, GEUS.
Den Eurasiske Plade, som Danmark hører til, bliver presset fra flere sider. Dels ved pladespredning langs den Midtatlantiske Ryg, væk fra den Nord - amerikanske Plade, dels ved sammenstød med den Afrikanske Plade i Middelhavet. jordskælv. Fra 1926 har vi instrumental dækning af jordskælv i det danske område og i takt med, at instrumenterne er blevet mere og mere fintfølende, registrerer vi langt flere af de helt små rystelser. De mest aktive jordskælvszoner i Danmark ligger i Kattegat og Skagerrak (se kortet øverst side 18), men områderne er kun i mindre omfang sammen faldende med Sorgenfrei–Torn - quist Zonen. Også det centrale Sjælland har lidt jord skælvs-aktivitet. Det ses på kortet, at Nordtyskland, Polen og de Baltiske lande er lige så heldige som Danmark, ikke at have nævneværdig jord skælvs aktivitet. Retter man derimod interessen mod Norge og Sverige, nord - øst for Sorgenfrei–Tornquist Zonen, finder man større aktivitet. Der ses spredt aktivitet i grundfjeldsområderne i Sydsverige og Sydnorge. Og man får indtryk af særlig aktivitet ved den norske vestkyst. Det er ikke store jord - skælv, men der er flere af dem. Der er også større jordskælvsaktivitet i Viking Graven i Nord søen ud for Sydnorge end der er i Central Graven vest for Danmark. Aktiviteten varierer henover området, men synes ikke at have sammenhæng med Sorgenfrei–Tornquist Zonen. Geologiske studier af forkastninger i de sedimentære lag nær overfladen i Danmark har resulteret i forslag om, at nogle af disse for- 2008-12-16 06:20 GEUS København Bornholm Mønsted Kalkgruber Gilleleje Museum Ækvator Stillehavs- Plade Nasca Plade Nordamerikanske Plade Sydamerikanske Plade Afrikanske Plade kastninger har været aktive med jordskælv inden for de seneste tusinder af år. Det drejer sig om lokaliteter i københavnsområdet, på Læsø, i Nordjylland og i Midtjylland. Når disse studier sammenholdes med de ovennævnte seismologiske oplysninger, må skælvene tolkes som bevægelser eller skred i de løse sedimenter, der er for små til at kunne klassificeres som egentlige jordskælv. En nylig gennemgang af disse forkastningsstudier har ikke ændret ved konklusionen, at Sorgenfrei–Tornquist zonen ikke er aktiv. Jordskælvet i Skåne d. 16. december 2008 lå lige i Sorgenfrei–Tornquist Zonen (blå prik på side 18), men der er ingen grund til at tro, at den slumrende forkastning nu er vakt til live. Små jordskælv forekommer både i og uden for zonen, og i perioden 1970 til 2009 blev der blot registreret tre andre jordskælv i Skåne. Alle disse jordskælv målte under 3 på Richterskalaen. Ser man nøje på kortene til venstre, vil man lægge mærke til, at jordskælvene i Skagerrak hovedsagelig er lokaliseret syd for Sorgenfrei–Tornquist Zonen. Og både i Norge og Sverige er der mange flere jordskælv nord og nordøst for zonen, end der er i zonen selv. Sydvest for Sorgenfrei–Tornquist Zonen er der meget få jordskælv. 20 21 22 23 Skånejordskælvet d. 16. december 2008, som det blev registreret 4 forskellige steder i Danmark. MIN Antarktiske Plade Illustration: Peter Voss, GEUS. Eurasiske Plade Kinesiske Plade Filippinske Plade Indo-australske Plade Hvad forårsager vores jordskælv? Hovedårsagen til jordskælv i Danmark med nærmeste omgivelser er de spændinger, som opbygges i undergrunden på grund af presset fra Den Midtatlantiske Ryg (se figuren øverst). En mindre kilde til spændinger i jordskorpen er Skandinaviens hævning siden Istiden, som giver anledning til at Danmark vipper, sådan at Nord østdanmark hæver sig og Sydvestdanmark synker. Disse overlejrede spændinger udløser de små jordskælv, hvor der er svaghedszoner. Man kunne meget vel have forestillet sig, at Sorgenfrei–Tornquist Zonen er en sådan svagheds - zone men det er den åbenbart ikke. Sammenpresningsretningerne kan man reg - ne sig frem til ved at analysere seismogrammerne og på den måde fastslå, i hvilken retning undergrunden bevægede sig i brudøjeblikket. Den form for beregning kan man dog kun gennemføre på de største af vores jordskælv, da analysen kræver mange og tydelige registreringer, som figuren nedenfor viser et eksempel på for Skånejordskælvet. Søren Gregersen ................................................................. Adjungeret professor, GEUS. sg@geus.dk Tine Larsen ................................................................. Seniorforsker, GEUS. tbl@geus.dk Peter Voss ................................................................. Forsker, GEUS. pv@geus.dk Kilde: Niels Henriksen, Grønlands Geologiske udvikling, GEUS. ................................. NR. 1 2011 19
Page 1 and 2: 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 BORN
Page 3 and 4: Sek. TVT Sek. TVT Nordsøen HORN NO
Page 5 and 6: Kontinent Vulkanisme Sedimenter Ops
Page 7 and 8: GEOLOGISK OG STRUKTUREL UDVIKLING I
Page 9 and 10: gerne. Tilsvarende er en rampe udvi
Page 11 and 12: VULKANER I SKÅNE Skåne har i fler
Page 13 and 14: SKORPESTRUKTUR OG GEOFYSIK Kendskab
Page 15 and 16: SKORPEDYNAMIK OG STRUKTURUDVIKLING
Page 17: Forkastninger En forkastning er en

2011 - Geocenter København

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?