Peter Callesen - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

More documents

Recommendations

Info

Gud og kejseren eller om kristendom og politik Prædiken over Matt. 22,15-22 Ordene om at give gud og kejseren, hvad der hver især hører dem til, har fået fornyet aktualitet. det ses i sagerne fra Tingbjerg og brorsonskirken i København. det ses i spørgsmålet, om der skal ringes med kirkeklokkerne i forbindelse med Klimakonferencen. nogle mener, det er meget afgørende, at kirken giver sig til kende. andre mener ikke, at jordens undergang er nært forestående, rent bortset fra, at jordens undergang i kristendommen er en forløsende begivenhed. Der findes et projekt, der kalder sig »grøn Kirke«, hvilket betyder, at de kristne og kirken skal gå foran i bestræbelsen på at gøre de menneskelige aktiviteter miljømæssigt bæredygtige. Der findes nogle, som kalder sig »Kirkeasyl«, som vil være en kristen faktor i udlændingepolitikken. Der findes præster, der vil ophæve ægteskabet mellem stat og kirke, og der findes præster, som vil bevare det. at give kejseren, hvad kejserens er, og gud, hvad guds er, er kort sagt et spørgsmål om forholdet mellem religion og politik og mere specifikt: kristendom og politik. dette forhold er igen til diskussion. 2 Farisæernes undren da Jesus i en ordstrid med farisæerne oprettede denne skelnen mellem religion og politik, undrede farisæerne sig. der står for en gangs skyld ikke noget om, at de skumlede eller blev vrede, skønt de taber ordstriden. Jesus sætter dem til vægs, og farisæerne var ikke kendt for at være gode tabere. deres manglende vrede skyldes måske, at de blev så overvældede, at der kun var plads til undren. Og med god grund. For dette skel mellem gud og kejseren var aldrig hørt før. det er på vej i gT, hvor salmister og profeter kan tale om, at gud er en helt anden end den, mennesker gør Ham til, og at vi går fejl af Hans vilje, når vi udfolder vores magt. Skabelsesberetningen taler om gud som den, der er anderledes end den verden, Han har skabt, og med syndefaldet blev en konge eller kejser nødvendig for at skabe ordnede forhold. Jesus tager så skridtet fuldt ud, idet han giver mulighed for, at gud og kejseren slet intet har med hinanden at gøre. Kejserens magt er en anden end guds. det var uhørt, for så vidt som enhver kejser var nødt til at legitimere sin magt guddommeligt. Kejseren var som
egel en gud. På toppen af sin magt blev han ophøjet hertil; eller hans slægt nedstammede fra de ædle grundlæggere af riget, som var gudesønner. alle magthavere skulle så at sige rundt om samfundets religiøse overhoved for at kunne handle, hvis kongen da ikke selv var både konge og ypperstepræst i ét. der skulle tages varsler inden, man drog i krig. Var krigslykken imod, skulle der ofres, og præsterne skulle gøre det. den sidste og endegyldige begrundelse for en dom var altid guds vilje. Juraen og teologien er de to første videnskaber, og de er født af hinanden. gudens eller gudernes vilje var en faktor, der skulle tages i ed i alle forhold, så det gav i grunden ingen mening at skelne mellem gud og kejseren. Og da slet ikke så hårdt og rent som Jesus gør det. det er altså noget afgørende nyt, der kommer til verden med disse ord. det er muligt, at andre har sagt noget lignende. det er også muligt, at en hel del var enige om, at det var rigtigt, men det er først med Jesu ord, at skellet mellem religion og politik får betydning og stadig har det endda i udvidet forstand, for så vidt det også bør gælde alle andre religioner. Religion og politik – ånd og kød det har ikke altid heddet religion og politik. Hos Paulus kan det hedde ånd og kød, eller ånd og øvrighed. martin Luther skelner mellem det åndelige og verdslige regimente. grundtvig taler om kristenlivet og folkelivet eller åndens rige og det borgerlige Selskab. det kommer i grunden ud på ét, men viser dog samtidig, at skellet mellem kristendom og politik altid har skullet diskuteres. Vi må hele tiden søge at komme til klarhed over, hvordan det konkret skal trækkes. Hvornår er der fare for, at kristendommen bliver politiseret, så der trækkes falske, kristelige skel mellem mennesker? Vi må hele tiden have øje for, hvor politikken bliver religiøs og f.eks. skaber forventninger, der slet ikke kan indfries eller bliver til regulær religionserstatning og straks efter vokser til tyranni. Hvor der ikke kan skelnes mellem kristendom og politik eller mellem religion og politik, er der fare på færde, og vi bør skærpe åndens sværd. Ligger dette skel os næsten instinktivt i hjertet, så giver det til stadighed anledning til diskussion. For der må vel også være en sammenhæng mellem den ånd, som Jesus Kristus virkeliggjorde i verden, og så vores adfærd i det hele taget. Ikke alene den personlige moral og vore moralske idealer, men også vore politiske bestræbelser, vores måde at omgås magt på. er den europæiske kultur ikke netop en kristen kultur, og kan det ikke spores alle mulige steder i lovgivningen? Jo, kristendommen har sat sine spor næsten alle vegne og da helt uomtvisteligt i kulturens bærende elementer. eksempler er vores opfattelse af frihed, og den skarpe skelnen mellem religion og politik. Virkningen er imidlertid 3
Page 1: Herning og Gjellerup Valgmenigheder
Page 5 and 6: dette samfund. Kejserens rige og gu
Page 7 and 8: Dommedag nu - eller i en fjern frem
Page 9 and 10: Peter Callesen - en unik samtidskun
Page 11 and 12: Herning Valgmenighed søger forretn
Page 13 and 14: Kalender 09/10 Julekoncert med Karo
Page 15 and 16: Optakt til påske fredag d. 26. mar

Peter Callesen - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?