Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer

Den foreslåede liberalisering af boligmarkedet vil ifølge oplægget føre til kraftige
stigninger i huslejen i private udlejningsboliger i de større byer - særligt i hovedstadsområdet
- og andre steder i landet vil der være mindre eller ingen stigninger. I Københavns
Amt forventes der stigninger på i gennemsnit 96 pct.
I den forbindelse rejser der sig spørgsmål, som ikke er belyst, det gælder f.eks. mulige
konsekvenser for befolkningssammensætningen i visse boligområder og konsekvenser for
boligbyggeriets omfang og sammensætning. Begge har betydning den lokale planlægning.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at Miljø- og Energiministeriet har et tæt samarbejde
med By- og Boligministeriet - bl.a. med henblik på at bidrage til en bæredygtig byudvikling
og til at by- og boligpolitikken også inddrager de planlægningsmæssige aspekter.
Danmarks Nationalbank
Konjunkturvurderingen giver ikke anledning til mange bemærkninger. Rådets prognose
er lidt mere pessimistisk end Økonomiministeriets, men fundamentalt main stream med
en kortvarig dæmpning af væksten i 2001 og en tilbagevenden til en vækst på knap to
pct.
Samtidig vil man i 2002 igen komme tilbage i en situation, hvor privatforbruget har en
betydelig rolle i efterspørgslen efter tre år, hvor forbruget har haft en begrænset rolle i
efterspørgslen.
Det er imidlertid åbenbart, at der er betydelige downside risici fra den internationale
konjunktur. Risici vi ikke kan se bort fra! Især kan den svagere udvikling i Tyskland
vække bekymring såvel som, hvorvidt den amerikanske konjunktur vil udvise den
forventede opgang i anden halvdel af 2001.
Særkapitlerne er i denne oversigt vægtige og dækker centrale områder for dansk
økonomi. Problemerne fremlægges på en klar måde.
Det er åbenbart, at et højt skattetryk indebærer en række forvridninger, men det bør ikke
indebære, at forvridninger accepteres for deres egen skyld. Samtidig må skattesystemet
være under permanent eftersyn som følge af ændringer i omgivelserne.
Det er tankevækkende, at en forhøjelse af topskattegrænsen for erhvervsaktive har så
væsentlige virkninger for arbejdsudbuddet. Finansieringsbehovet må dog understreges
i det omfang, skattelettelserne udstrækkes til ikke-erhvervsaktive, og indtil udbudseffek-
314