Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TEMA Slank på dEn <strong>Sund</strong>E MådE<br />
<strong>Gen<strong>er</strong>ne</strong> <strong>er</strong><br />
- Slut med dårlig samvittighed! <strong>Gen<strong>er</strong>ne</strong> <strong>er</strong> <strong>fundet</strong> for<br />
ov<strong>er</strong>vægt, og du kan få en målrettet plan for at tabe de<br />
ov<strong>er</strong>flødige kilo. Ved nøjagtig at få at vide, hvad du skal<br />
spise, og hvilken type træning dit stofskifte har brug<br />
for, <strong>er</strong> det bare med at komme i gang!<br />
af Marianne palM<br />
Sara og Trine <strong>er</strong> begge 30 år, lige<br />
høje og vej<strong>er</strong> begge 75 kg. De<br />
går på den samme kur og motion<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
lige meget. Eft<strong>er</strong> en måned<br />
har Mona kun tabt sig 2 kg, mens<br />
Sanne har tabt sig hele 6 kg. Hvorfor?<br />
Fordi d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> taget hensyn til<br />
d<strong>er</strong>es DNA-forskelle.<br />
Det <strong>er</strong> velkendt, at vores DNA defin<strong>er</strong><strong>er</strong>,<br />
hvordan vi komm<strong>er</strong> til at se<br />
ud. Men nu har forsk<strong>er</strong>e <strong>fundet</strong> ud<br />
af, at det også kan forklare, hvorfor<br />
så mange af os har svært ved at finde<br />
en effektiv diæt og motionsform til<br />
at slanke sig. Det ligg<strong>er</strong> nemlig også<br />
i gen<strong>er</strong>ne.<br />
Vidste du fx, at nogle af os slet ikke<br />
tab<strong>er</strong> os ved at dyrke motion?<br />
Ell<strong>er</strong> at en proteinrig kost får kiloene<br />
til at rasle af nogle, mens andre<br />
ligefrem tag<strong>er</strong> på af den?<br />
Nu <strong>er</strong> d<strong>er</strong> udviklet en test, som<br />
kan fortælle, om d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tændt for de<br />
gen<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> enten sen<strong>er</strong>e i livet gør dig<br />
ov<strong>er</strong>vægtig, ell<strong>er</strong> som all<strong>er</strong>ede nu har<br />
vist sig ikke kun på sidebenene, men<br />
også på mave, bald<strong>er</strong> og lår. Ell<strong>er</strong> som<br />
ekstra hag<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> alt for store mormor-arme.<br />
Læs vid<strong>er</strong>e, selvom du <strong>er</strong> slank!<br />
Forskellige gen<strong>er</strong> kan tænde<br />
og slukke<br />
Det <strong>er</strong> ikke et enkelt gen, som kan<br />
være årsag til ov<strong>er</strong>vægt, men en hel<br />
stribe. Og d<strong>er</strong> kan sagtens komme<br />
fl<strong>er</strong>e til, når forsk<strong>er</strong>ne fremov<strong>er</strong> dykk<strong>er</strong><br />
ned i fedt- og hj<strong>er</strong>necell<strong>er</strong> for at forstå<br />
de ov<strong>er</strong>vægtiges problem<strong>er</strong>.<br />
4 sund-<strong>forskning</strong>.<strong>dk</strong> - SOMMER 2012<br />
I Danmark har Steno hospitalet<br />
i Gentofte og Forskningscent<strong>er</strong> for<br />
Forebyggelse og <strong>Sund</strong>hed på Glostrup<br />
hospital sammen med forsk<strong>er</strong>e<br />
fra franske, belgiske og svenske kolleg<strong>er</strong><br />
<strong>fundet</strong> yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e et fedme-gen<br />
kaldet PCSK1. Arbejdet <strong>er</strong> netop offentliggjort<br />
i det prestigefyldte videnskabelige<br />
tidsskrift Nature Genetics.<br />
Mut<strong>er</strong>ede gen<strong>er</strong> vækk<strong>er</strong><br />
inaktive hormon<strong>er</strong><br />
Arbejdet med genet PCSK1 <strong>er</strong> vigtigt,<br />
fordi genet og tilhørende æggehvidestof<br />
har afgørende betydning for vores<br />
appetit og stofskifte, idet det <strong>er</strong> med<br />
til at omdanne inaktive form<strong>er</strong> af visse<br />
hormon<strong>er</strong> til aktive form<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
bl.a. tale om hormon<strong>er</strong>ne insulin og<br />
glukagon, som regul<strong>er</strong><strong>er</strong> vores blodsukk<strong>er</strong><br />
samt et tredje molekyle, d<strong>er</strong><br />
send<strong>er</strong> signal<strong>er</strong> til hj<strong>er</strong>nen om, at vi<br />
har spist tilstrækkeligt.<br />
Ved at sammenligne ov<strong>er</strong>vægtige<br />
voksne europæ<strong>er</strong>e og et tilsvarende<br />
antal normalvægtige individ<strong>er</strong> fandt<br />
forsk<strong>er</strong>ne tre variation<strong>er</strong> i dette gen,<br />
som var langt hyppig<strong>er</strong>e hos de ov<strong>er</strong>-<br />
Ved at belyse de genetiske årsag<strong>er</strong> til udvikling<br />
af fedme håb<strong>er</strong> forsk<strong>er</strong>ne langt<br />
tidlig<strong>er</strong>e at kunne opspore og behandle<br />
p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med øget risiko - og d<strong>er</strong>med<br />
spare den enkelte for fysiske og psykiske<br />
gen<strong>er</strong> og en række livstruende følgesygdomme,<br />
bl.a. type 2 diabetes og blodpropp<strong>er</strong>.<br />
vægtige p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>. De samme variant<strong>er</strong><br />
af genet kunne også kædes sammen<br />
med øget risiko for fedme hos børn;<br />
i alt blev m<strong>er</strong>e end 13.600 p<strong>er</strong>son<strong>er</strong><br />
und<strong>er</strong>søgt.<br />
De to fedme dispon<strong>er</strong>ende ændring<strong>er</strong><br />
i det pågældende gen findes hos<br />
henholdsvis 7 % og 29 % af dansk<strong>er</strong>ne<br />
og øg<strong>er</strong> risikoen for fedme med<br />
ca. 15 %.<br />
Fedme skyldes fl<strong>er</strong>e faktor<strong>er</strong><br />
Selvom årsag<strong>er</strong>ne til fedme <strong>er</strong> mange<br />
og komplekse, så und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong> det nye<br />
studie, at genetikken spill<strong>er</strong> en større<br />
rolle end tidlig<strong>er</strong>e antaget. Inden for<br />
det sidste års tid <strong>er</strong> d<strong>er</strong> kortlagt yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e<br />
to fedme-gen<strong>er</strong> FTO og MC4R,<br />
som også <strong>er</strong> udbredt i befolkningen.<br />
Vi reag<strong>er</strong><strong>er</strong> forskelligt på en uhensigtsmæssig<br />
livsstil, d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e og m<strong>er</strong>e<br />
udbredt og årsagen til, at vi reag<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
forskelligt, skal søges i vores gen<strong>er</strong>.<br />
FTO-skurken<br />
Tre af gen<strong>er</strong>ne, kaldet FTO, <strong>er</strong> blandt<br />
andet lokalis<strong>er</strong>et i den del af hj<strong>er</strong>nen,<br />
som hedd<strong>er</strong> hypothalamus, d<strong>er</strong> blandt<br />
andet kontroll<strong>er</strong><strong>er</strong> vores sultfornemmelse.<br />
I et studie fra 2008 fandt man,<br />
at netop en<strong>er</strong>giindtaget (antallet af<br />
kalori<strong>er</strong>) var relat<strong>er</strong>et til netop genet<br />
FTO. Det betyd<strong>er</strong>, at FTO <strong>er</strong> med til<br />
at bestemme, hvad vi putt<strong>er</strong> i munden,<br />
og en und<strong>er</strong>søgelse med børn (4-10<br />
år) viste, at de, som var dispon<strong>er</strong>et<br />
for FTO, havde et høj<strong>er</strong>e en<strong>er</strong>giindtag,<br />
altså havde lyst til og spiste mad
<strong>fundet</strong><br />
med fl<strong>er</strong>e kalori<strong>er</strong> i, mens den samlede<br />
vægt af maden var det samme.<br />
Børnene med høj FTO søgte d<strong>er</strong>for<br />
eft<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e fedt- ell<strong>er</strong> sukk<strong>er</strong>holdige<br />
fødevar<strong>er</strong> end de andre børn.<br />
Et forsøg på mus har i øvrigt vist,<br />
at motion hæmm<strong>er</strong> FTO og d<strong>er</strong>med<br />
lysten til de en<strong>er</strong>gitætte fødevar<strong>er</strong>. Resultatet<br />
var, at musene valgte sund<strong>er</strong>e<br />
mad og fik reduc<strong>er</strong>et en stigning af<br />
fedtmassen.<br />
Et andet studie fra 2007 med 38.759<br />
testp<strong>er</strong>son<strong>er</strong> viste, at de 16 % af deltag<strong>er</strong>ne,<br />
som var dispon<strong>er</strong>ede for FTOgenet,<br />
vejede 3 kg m<strong>er</strong>e og havde større<br />
risiko for ov<strong>er</strong>vægt sammenlignet med<br />
mennesk<strong>er</strong> uden denne dispon<strong>er</strong>ing.<br />
FTO <strong>er</strong> sikk<strong>er</strong>t blot nogle af mange<br />
gen<strong>er</strong>, som s<strong>er</strong> ud til at regul<strong>er</strong>e en<strong>er</strong>gibalancen<br />
via lysten til specifikke<br />
en<strong>er</strong>gitætte madvar<strong>er</strong> og nedsat lyst<br />
til fysisk aktivitet.<br />
FEdT EllEr ikkE FEdT<br />
Måske ligg<strong>er</strong> nøglen til nutidens forvirring om slankekure lige h<strong>er</strong>. I de<br />
sen<strong>er</strong>e år har fl<strong>er</strong>e og fl<strong>er</strong>e påstået, at de har tabt sig ved blot at spise<br />
løs af (det sunde) fedt. Noget tyd<strong>er</strong> på, at de p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>, som ikke har<br />
FTO-genet at slås med, netop kan tabe sig af at holde stofskiftet oppe<br />
ved at spise rigeligt med fedtstoff<strong>er</strong> og i hv<strong>er</strong>t fald fl<strong>er</strong>e fedtstoff<strong>er</strong> end<br />
slankekurene bas<strong>er</strong>et på fedtfattige opskrift<strong>er</strong> dikt<strong>er</strong><strong>er</strong>.<br />
Måske <strong>er</strong> det lige h<strong>er</strong>, vi s<strong>er</strong> årsagen til, at nogle tab<strong>er</strong> sig af at tælle<br />
kalori<strong>er</strong>, mens andre tab<strong>er</strong> sig af at spise fedt?<br />
Det <strong>er</strong> dine gen<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> afgør det: Er de blevet tændt, fordi du ikke har<br />
motion<strong>er</strong>et nok, fordi din krop har været udsat for psykisk ell<strong>er</strong> fysisk<br />
stress ell<strong>er</strong> måske noget så naturligt som en graviditet? Og i så fald,<br />
hvilke af de 16 forskellige gen<strong>er</strong> har du problem<strong>er</strong> med?<br />
Det kan en ny test på det danske marked, udviklet af Pentabase,<br />
hjælpe med at afsløre. Så du kan få din køreplan til den rette kost og<br />
motion.<br />
TEMA Slank på dEn <strong>Sund</strong>E MådE<br />
TesTen afgør også,<br />
oM du skal spise<br />
M<strong>er</strong>e fedT, proTein<br />
ell<strong>er</strong> kulhydraT<strong>er</strong><br />
for aT Tabe dig<br />
TEST AF 16 FOrSkElligE gEnEr<br />
hjælpEr dig på vEj<br />
De første 14 <strong>er</strong> hovedsagligt relat<strong>er</strong>et til kost og giv<strong>er</strong><br />
indikation om:<br />
• man skal på en fedtrig, proteinrig ell<strong>er</strong> en kulhydratrig<br />
kost<br />
• man har stor tendens til ulvesult og d<strong>er</strong>for bør spise<br />
mange mindre måltid<strong>er</strong><br />
• man har lav følelse af mæthed, når man har spist<br />
– og d<strong>er</strong>for bør lave portionsanretning<strong>er</strong><br />
De sidste 2 <strong>er</strong> relat<strong>er</strong>et til motion og giv<strong>er</strong> indikation om:<br />
• man har gen-variation<strong>er</strong>, som giv<strong>er</strong> en fordel ved eksplosive<br />
idrætsgrene – fx højdespring<br />
• man har gen-variation<strong>er</strong>, som giv<strong>er</strong> øget udholdenhed<br />
• hvilken motionsform, d<strong>er</strong> bedst und<strong>er</strong>støtt<strong>er</strong> et ønske<br />
om vægttab og bedre velvære<br />
Hvis man har X;X <strong>er</strong> d<strong>er</strong> ingen forandring<strong>er</strong> i genet, har man<br />
X;Y har man en enkelt variation og har man Y;Y så har man<br />
en dobbelt forandring. Dobbelte forandring<strong>er</strong> <strong>er</strong> de ”stærkeste”<br />
for eventuelle egenskab<strong>er</strong>, det være sig både positive<br />
som negative egenskab<strong>er</strong>.<br />
Gene/SNP X>Y X;X X;Y Y;Y<br />
FTO 1 √<br />
Apoa2 √<br />
Mc4r 1 √<br />
Mc4r 2 √<br />
Mc4r 3 √<br />
Adrb2 1<br />
Pcsk1 1 √<br />
FTO 2 √<br />
Adrb2 2 √<br />
Pcsk1 2 √<br />
FTO 3 √<br />
SDCCAG8 1 √<br />
SDCCAG8 2 √<br />
SDCCAG8 3 √<br />
ACTN3 √<br />
TMEM18 √<br />
sund-<strong>forskning</strong>.<strong>dk</strong> - SOMMER 2012 5
XXX TEMA Slank på dEn <strong>Sund</strong>E MådE<br />
Int<strong>er</strong>view med Lasse Hessel<br />
fra en tør fib<strong>er</strong>mund: få hjælp til din ov<strong>er</strong>vægt gennem viden om dine gen<strong>er</strong><br />
- Undskyld til alle ov<strong>er</strong>vægtige i<br />
80´<strong>er</strong>ne!<br />
Det var indledningen på en lang og god<br />
samtale med en af de all<strong>er</strong>største helselægepion<strong>er</strong><strong>er</strong>,<br />
som de fleste kan huske<br />
som Helse Lasse ell<strong>er</strong> som Det Grønne<br />
Drys, da han i årevis i Politiken skrev<br />
om sunde kostvan<strong>er</strong>.<br />
Lasse Hessel formåede at gøre svært<br />
stof tilgængeligt gennem tegnes<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, han<br />
nåede også at blive den mest solgte danske<br />
helsebogsforfatt<strong>er</strong> nogensinde. Men<br />
ell<strong>er</strong>s var den nu 71-årige Lasse Hessel<br />
mest kendt som lægen, d<strong>er</strong> blev skældt<br />
ud af alle sine kolleg<strong>er</strong> for at mene, at<br />
fibre var vejen frem, både når det gjaldt<br />
ov<strong>er</strong>vægt og alle mulige andre skavank<strong>er</strong>,<br />
som vi kan blive plaget af.<br />
Fibre skulle d<strong>er</strong> til, og dem<br />
find<strong>er</strong> man mest af i hvedeklid<br />
Den travle læge kunne bare ikke fordrage<br />
den tørre smag ned gennem halsen, og<br />
det blev grundlaget for den all<strong>er</strong>største<br />
salgssucces i datidens helsev<strong>er</strong>den: Fib<strong>er</strong>pillen,<br />
som blev så populær, at den blev<br />
solgt i millionvis i ov<strong>er</strong> 20 lande. Både<br />
Lasses mor og de lægelige kolleg<strong>er</strong> var<br />
forargede… skulle lægestanden smudses<br />
til af læg<strong>er</strong>, som tjente penge ved siden af<br />
Få dObbElT EFFEkT MEd SlAnkEkUr<br />
bASErET på din dnA-prOFil<br />
I et studie udført af forsk<strong>er</strong>e fra blandt andet Stanford Univ<strong>er</strong>sity<br />
var resultatet, at dem, som fulgte d<strong>er</strong>es DNA-profil med<br />
hensyn til valg af kur, havde tabt m<strong>er</strong>e end dobbelt så meget<br />
- sammenlignet med deltag<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> havde valgt en slankekur,<br />
som ikke passede til d<strong>er</strong>es DNA-profil. Analysen blev gennemført<br />
ov<strong>er</strong> en 12 måned<strong>er</strong>s p<strong>er</strong>iode.<br />
6 sund-<strong>forskning</strong>.<strong>dk</strong> - SOMMER 2012<br />
konsultation<strong>er</strong>ne, og hvordan kan man<br />
påstå, at noget så simpelt som fibre har<br />
så stor en effekt?<br />
Men effekten på vægt, fordøjelsen og<br />
kolest<strong>er</strong>oltallet kunne ingen sige den stædige<br />
mand imod, og salgssuccesen var i<br />
hus. Jo m<strong>er</strong>e de store medi<strong>er</strong> skældte ud<br />
på Lasse Hessel, jo m<strong>er</strong>e b<strong>er</strong>ømt blev han.<br />
Det førte til brevkass<strong>er</strong> i de store avis<strong>er</strong><br />
og ugeblade i de nordiske lande, og i 16<br />
år var Lasse Hessel også brevkasselæge<br />
for New York Times.<br />
Undskyld!<br />
– Jeg ved i dag, at jeg rådgav en masse<br />
kvind<strong>er</strong> fork<strong>er</strong>t. Jeg ved, at d<strong>er</strong> stadig <strong>er</strong><br />
en masse kvind<strong>er</strong>, som vil tabe sig af at<br />
tælle kalori<strong>er</strong>, men jeg <strong>er</strong> blevet klar ov<strong>er</strong>,<br />
at d<strong>er</strong> også <strong>er</strong> cirka 30 % af alle ov<strong>er</strong>vægtige<br />
kvind<strong>er</strong> (og mænd) som ganske<br />
simpelt ikke tab<strong>er</strong> sig ved at følge de officielle<br />
anbefaling<strong>er</strong>!<br />
Lasse Hessel fortsætt<strong>er</strong>: – Jeg så det<br />
jo godt dengang. Kvind<strong>er</strong>, som valfartede<br />
fra nær og fj<strong>er</strong>n til min lægepraksis<br />
i Lyngby – kvind<strong>er</strong>, som ikke tabte sig<br />
et gram, og det var vel at mærke kvind<strong>er</strong>,<br />
som ov<strong>er</strong>holdt alskens kure lige så godt<br />
som alle andre. De blev ved med at være<br />
ov<strong>er</strong>vægtige af de kaloriefattige diæt<strong>er</strong>.<br />
få laveT en<br />
spyTTesT fra<br />
barnsben, soM<br />
forTæll<strong>er</strong>, oM du skal<br />
blive spejd<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
roligT Trav<strong>er</strong> ud i<br />
naTuren, ell<strong>er</strong><br />
oM du hell<strong>er</strong>e skal<br />
sprinTe af sTed<br />
på en cykel.<br />
Nu ved vi hvorfor. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> indtil vid<strong>er</strong>e<br />
<strong>fundet</strong> 14 gen<strong>er</strong>, som har betydning for<br />
ov<strong>er</strong>vægt, og måden vi kan regul<strong>er</strong>e vores<br />
mæthedsfornemmels<strong>er</strong> på, og d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
<strong>fundet</strong> 2 gen<strong>er</strong>, som fortæll<strong>er</strong> noget om,<br />
hvordan vores muskl<strong>er</strong> – og d<strong>er</strong>med vores<br />
fedtdepot<strong>er</strong> – reag<strong>er</strong><strong>er</strong> på motion.<br />
– Forskningen fortæll<strong>er</strong> os, at vi hv<strong>er</strong><br />
især har en helt unik sammensætning af<br />
gen<strong>er</strong>, og det <strong>er</strong> slut med at pege fingre<br />
af folk, som vej<strong>er</strong> for meget. Giv hell<strong>er</strong>e<br />
mass<strong>er</strong> af omsorg og viden, så vi alle kan<br />
blive klar ov<strong>er</strong>, hvordan vi kan genvinde<br />
sundheden ell<strong>er</strong> forblive sunde med de<br />
umulige gen<strong>er</strong>, vi nu har fået i fødselsgave<br />
af vores forældre, slutt<strong>er</strong> den ranke<br />
og slanke h<strong>er</strong>re med de meget blå og<br />
vitale øjne.<br />
Gad vide, hvordan Lasse Hessels gentest<br />
s<strong>er</strong> ud, tænk<strong>er</strong> jeg, mens jeg spurt<strong>er</strong><br />
ind til gul<strong>er</strong>odssalaten på mit skrivebord.<br />
For gul<strong>er</strong>ødd<strong>er</strong> skal d<strong>er</strong> til. Ikke store<br />
proteinholdige bøff<strong>er</strong>, som jeg ell<strong>er</strong>s har<br />
troet de sidste ti år. Jeg <strong>er</strong> blevet klog<strong>er</strong>e.<br />
På mine gen<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede lavet store studi<strong>er</strong> på 7.000 mennesk<strong>er</strong>, men EU offentliggør<br />
til eft<strong>er</strong>året det all<strong>er</strong>største med 37.000 europæ<strong>er</strong>e, som<br />
alle har fået målt, hvilke gen<strong>er</strong> de har, og hvordan gen<strong>er</strong>ne afspejl<strong>er</strong>,<br />
hvordan de alle lev<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> s<strong>er</strong> ud: Om de <strong>er</strong> slanke, lid<strong>er</strong> af let<br />
ov<strong>er</strong>vægt, svær ov<strong>er</strong>vægt ell<strong>er</strong> af fedme.
diet & genes’ dnA-bas<strong>er</strong>ede kost- og<br />
motionsplan<strong>er</strong> <strong>er</strong> udviklet af lasse hessel<br />
Lasse Hessel <strong>er</strong> uddannet læge fra Københavns Univ<strong>er</strong>sitet og har et helt livs <strong>er</strong>faring som <strong>er</strong>nærings-<br />
og kosteksp<strong>er</strong>t bag sig. H<strong>er</strong> <strong>er</strong> nævnt nogle af de vigtigste aktivitet<strong>er</strong>:<br />
Ernæringsforsk<strong>er</strong> på Rigshospitalet med støtte fra Hj<strong>er</strong>teforeningen og Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd.<br />
15 års samarbejde med Københavns Kommunehospitals Ernæringsfysiologiske Laboratorium.<br />
Fung<strong>er</strong>ede bl.a. som <strong>er</strong>næringsfaglig konsulent for Schulstad Brød, hvilket betød en stribe nye brød med høj<strong>er</strong>e fib<strong>er</strong>indhold.<br />
Forfatt<strong>er</strong> til bogen ”<strong>Sund</strong> og Slank”, som solgte 850.000 bøg<strong>er</strong> i Danmark og blev udgivet af Danmarks Radios Und<strong>er</strong>visningsafdeling.<br />
”<strong>Sund</strong> og Slank” blev fulgt op af en TV-s<strong>er</strong>ie og en radioføljeton samt en lang række bøg<strong>er</strong> om kost og motion.<br />
Udviklede fib<strong>er</strong>tabletten Fib<strong>er</strong> Trim samt slankepillen Zotrim, som sælges ov<strong>er</strong> hele v<strong>er</strong>den – klinisk testet på New York<br />
Hospital.<br />
Samarbejdede en årrække med Univ<strong>er</strong>sity of London og the New York Hospital omkring anvendelse af lægeurt<strong>er</strong> i tabletform.<br />
Lasse var gennem 14 år ”Family Doctor” i New York Times, distribu<strong>er</strong>et i 42 lande til 320 million<strong>er</strong> læs<strong>er</strong>e, med blandt andet råd om<br />
kost og motion.<br />
Lasse blev desuden v<strong>er</strong>denskendt som eneopfind<strong>er</strong> af det<br />
kvindelige kondom ”Femidom”.<br />
Diet & Genes modtag<strong>er</strong> løbende såvel rådgivning som økonomisk støtte fra Forsk<strong>er</strong>parken/Erhv<strong>er</strong>vsstyrelsen.<br />
Diet&Genes <strong>er</strong> en 100 % dansk virksomhed, som udvikl<strong>er</strong><br />
DNA-bas<strong>er</strong>ede kost- og motionsplan<strong>er</strong> bas<strong>er</strong>et på den nyeste <strong>forskning</strong>.<br />
DNA-analys<strong>er</strong>ne bliv<strong>er</strong> foretaget hos Pentabase, et laboratorium, som ligg<strong>er</strong> i Odense.<br />
(Kilde: www.diet&genes.<strong>dk</strong>, wikipedia m.fl.)<br />
TEMA Slank på dEn <strong>Sund</strong>E MådE<br />
Testen kost<strong>er</strong> 1.995,- inkl. moms, og du kan få den i din nærmeste helsebutik ell<strong>er</strong> bestille den gennem din behandl<strong>er</strong>.<br />
Du kan også købe den på www.dietandgenes.com .<br />
Telefon 40898588 kan fortælle om den nærmeste behandl<strong>er</strong>, som <strong>er</strong> uddannet i at vejlede i gentesten.<br />
sund-<strong>forskning</strong>.<strong>dk</strong> - SOMMER 2012 7