Sådan bruges Dannebrog - Danmarks-samfundet

58 | SÅDAN BRUGES DANNEBROG
Bisættelser og begravelser
Anvendelse af faner i Den danske Folkekirke er underlagt
Kirkeministeriets bestemmelse fra 1987. Her
er det nøje beskrevet, hvordan alle skal forholde sig,
når nogen ønsker at medbringe faner ved begravelser
eller bisættelser. En absolut forudsætning for faners
deltagelse er, at der er lavet aftale med præsten og de
pårørende. Dette gælder også ved deltagelse af faner
som ikke er Dannebrog.
Så vidt muligt skal de pårørendes ønsker imødekommes.
Kun i ganske særlige tilfælde kan præsten
modsætte sig. Det gælder eksempelvis, hvis en fane
enten ved sit udseende eller ved det, den symboliserer,
kan forarge eller forstyrre deltagerne i den
kirkelige handling. Det kan også blot være pladsmangel
i pågældende kirke eller kapel. Afgørelsen
kan indbringes for biskoppen, hvilket de pårørende
skal gøres bekendt med.
Faneceremoniel ved begravelse eller bisættelse skal
tilpasses de lokale forhold. Det er præsten, der fastlægger
alle forhold og anvisninger om faners placering,
hvornår faner sænkes samt, hvordan de bruges i
kirken/kapellet.
Fanebærere og fanevagter skal være i mørkt tøj og
mørke slips, eventuelt kjole og hvidt, og skoene bør
være sorte.
Repræsenterer faner en forening, er det normalt at
møde op i uniform.
Fanebærerne samles i kirkens våbenhus før ceremonien,
hvor de afdækker fanerne. Deltager der fl ere
faner, sørger en fælles fanefører for at føre fanerne
fra samlingsstedet til de aftalte pladser.