Storskrald Det store skybrud... Hvad er LAR? - Fællesforeningen af ...

More documents

Recommendations

Info

-og til Københavns Kommune! De gamle vandveje “Byens oprindelige gamle vandveje bør genåbnes og bredden på vandløbene øges flere gange i forhold til dengang. Eksempelvis bør Ladegårds Å i den nuværende Åboulevard og Bispeengbuen genskabes i form af brede åbne kanaler med biltrafikken over eller under kanalerne. Ligeså med Grøndals Å og det gamle vandløb fra Lersø over Lögten til Bispeengen og Ladegårds Å. Skt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø skal indgå i i dette kanalsystem, som via nye kanaler i de gamle fæstningskanaler kan føre regnvandet hurtigt fra de enkelte bydele i København og Frederiksberg til dette nye kanalsystem. Omegnskommuner, der leder deres spildevand gennem København, må ligeledes opbygge et separat regnvandssystem og selv aflede regnvandet til havet. Jernbane Allé i Vanløse under skybruddet den 2. juli 2011 Et sådant projekt kan gennemføres i løbet af de næste 5-10 år og sikre byen mod oversvømmelser fra store nedbør i de næste mange år. Hvis dette ikke bliver gjort, vil vi ved næste endnu større nedbør se dødsfald og værditab i 10 milliarder-kroners klassen”. Grundejerne Skal grundejerne motiveres til at indføre foranstaltninger på egen grund, bør disse tiltag indgå i en større og samlet plan for hele byen, hvor man spotter risikozonerne lokalt og analyserer på, hvor regnvandet løber hen. Københavns Kommune har alle tiders chance for at revitalisere byen bl. a. i samarbejde med villaejerne i Københavns yderområder. Redaktoer@grundejeren.dk 6 Husforsikringernes dækning indskrænkes Det bliver sværere at tegne en husforsikring, hvis man bor i en risikozone - om der overhovedet kan tegnes en. I den kommende tid vil kunder hos Tryg Forsikring modtage et brev fra forsikringsselskabet. Der er tale om de kunder, som efter det store skybrud har fået vandskade i kælderen og ved skaden har fået beskadiget enten tæpper, trægulve, laminatgulve, isoleringsvægge, gipsvægge eller glasvæv. I brevet står, at Tryg kun dækker første gang, den slags skade sker - ved næste skybrud må kunderne selv punge ud. Dyre kældre sidste år Tryg Forsikring tog beslutningen efter sidste års skybrud, som kostede selskabet dyrt. Det fortæller kommunikationschef Gerhard Dall til DR-Nyheder. - Vi kunne jo konstatere ved skybruddet sidste år, at kældre indeholder meget mere kostbare ting, end vi tidligere har været vant til. Det kan være dyre møbler, trægulve, IT-udstyr og kunst. Det betød jo, at erstatningerne blev omfattende, fortæller Gerhard Dall. Derfor justerede Tryg selskabets forsikringsbetingelser over for et halvt hundrede kunder, som var ramt af meget dyre skader. Fast politik I år gælder betingelserne for samtlige kunder med vandskade i kælderen. - Vi erstatter et ødelagt trægulv, hvis det er den første skade, der er sket. Men fremover vil den faste politik være, at vi ikke erstatter anden gang, skaden indtræffer, siger Gerhard Dall. Så hvis kunderne vil undgå at stå med regningen for et ødelagt trægulv efter endnu et skybrud, så skal de for eksempel lægge fliser i kælderen. Fuldt lovligt Hos Topdanmark stiller selskabet kun konkrete krav, hvis der er tale om en meget kostbar skade, der er sket flere gange hos den samme kunde. - Normalt skruer vi jo på selvrisikoen eller på prisen, siger kommunkationschef Jens Langergaard. Forsikringsselskaberne er i deres gode ret til at stille krav til enkelte kunder eller justere forsikringsbetingelserne. - Ved en skade kan forsikringsselskabet ændre på dækningen, og der kan stilles krav, som skal være opfyldt, hvis en lignende skade skal dækkes næste gang, siger Tenna Westergaard, konsulent i Forsikringsoplysningen til DR-Nyheder.
Undgå oversvømmelser - håndter regnen lokalt Det er nødvendigt at forberede byen på fremtidens kraftige regnbyger, hvis vi skal undgå oversvømmelser og våde kældre. På Utterslev Skole håndteres regnvandet derfor lokalt og ender i bassiner, der aflaster kloakkerne, fortæller Jan Burgdorf Nielsen, projektleder i Københavns Kommune. have i stedet for, at det ender i kloakken ved f.eks. at lave et regnbed eller et bassin i haven. Faktisk kan man også få www.kk.dk Hvordan håndterer man regnen lokalt? ”Lokal Afledning af Regnvand(LAR) handler om at undgå, at regnvandet ender i kloakken, og i stedet lade det fordampe, sive ned til grundvandet eller i det mindste forsinke dets vej mod kloakken. Samtidig kan regnvandet bruges til at skabe nye rekreative miljøer i byen til gavn for københavnerne. På Utterslev Skole leder man for eksempel tagvandet ned i et bassin, hvor der vokser forskellige vandplanter. Det skaber et anderledes grønt miljø i skolegården, som lærerne blandt andet bruger i biologiundervisningen.” Hvis LAR er så smart, hvorfor har vi så ikke gjort det noget før? ”Vores kloaksystem har indtil nu været meget velfungerende, og vi har ikke haft de samme problemer med oversvømmelser, som vi har set i udlandet. Men klimaforandringerne betyder, at nedbørsintensiteten stiger med 30% i løbet af de næste 100 år. Derfor bliver vi nødt til at tilpasse byen fremtidens vejr, og LAR er en langt billigere løsning end at udvide kloakkerne.” Kan man selv aflede sit regnvand lokalt? ”Som haveejer kan du sagtens være med til at sikre byen mod fremtidens vejr, hvis du bruger regnvandet i din Pas på løsrevne kloakdæksler! Ved kraftige skybrud er der risiko for, at kloakdækslerne presses op. Det skete mange steder i byen, da regnen væltede ned den 2. juli. ”Det er en farlig situation, når der er hul ned til kloakken. Og vi opfordrer bilister, cyklister og fodgængere til at se sig ekstra grundigt for, når det regner kraftigt,” siger Per Jacobsen, forsyningsdirektør i Københavns Energi, der har ansvar for det københavnske kloaksystem. Hvis en bil eller cykel kører ned i en åben kloak, kan det medføre ubehagelige skader på både person og ”fartøj”. De ubehagelige konsekvenser er dog størst for fodgængerne, som kan falde ned i hullet og drukne. ”Man bør aldrig gå gennem dybt vand, hvor man ikke kan se underlaget. Gå udenom vandet og se, hvor du sætter fødderne,” opfordrer Per Jacobsen og fortsætter: ”Det er typisk sådan, at i den bydel, hvor det regner mest, får vi også flest afrevne dæksler. Det varierer fra gang til gang, og derfor vil vi også meget gerne have henvendelser fra borgerne, når de ser et afrevet dæksel. Så kan vi komme ud og lægge det på, og vi får viden om, hvor risikoen for afrevne dæksler er størst,” siger Per Jacobsen. Henvendelse om afrevne dæksler kan ske til Københavns Energis vagtstation tlf.: 3888 2424. Sikring af dækslerne I Københavns Kommune er der mere end 40.000 kloakdæksler, som fortrinsvis ligger i kørebanen. En del dæksler er dog også placeret på gangarealer som fortove, pladser og grønne arealer. Dækslerne kan blive presset op af det voldsomme lufttryk, som opstår i kloakken under kraftige skybrud. Alle nye dæksler er låste eller hængslede. De låste kan ikke springe op og kan kun åbnes med særligt værktøj. Og de hængslede klapper i straks, når trykket nede fra har fortaget sig. 7 tilslutningsafgiften tilbage, hvis regnvandet ikke ender i kloakken. Det kræver dog, at man først søger om tilladelse og derefter får en autoriseret kloakmester til at koble afløbet af.” Kan vi helt undgå oversvømmelser ved at bruge LAR? ”Nej. Det er ikke alle steder, hvor man kan bruge LAR, bl.a. fordi jorden er forurenet eller af hensyn til grundvandet. Derfor kommer vi også til at supplere med kloakker, hvor det er nødvendigt. Men lige meget hvad, vil vi aldrig kunne håndtere ethvert regnskyl. Derfor har vi en ”plan B”, når der kommer helt ekstreme regnskyl. Så gælder det om at lede vandet hen i parker eller på parkeringspladser i stedet for i folks kældre. Den slags regnskyl forventer vi dog kun hvert 10. år.” ”Vi udskifter løbende gamle dæksler. Og siden 2006 har vi erstattet dem med låste og nu hængslede dæksler. Men udskiftningen går ikke så hurtigt, og derfor prioriterer vi at sætte sikkerhedsgitre under de eksisterende dæksler i parker og de grønne områder, hvor det er svært at se hullerne, og risikoen for skade på menneskers liv og helbred er størst,” siger Per Jacobsen. Herudover undersøger Københavns Energi en ny teknisk løsning med indvendige trykdæksler, der ikke kan presses op. Og endelig vil vi informere om faren både gennem medierne og på hjemmesiden www.ke.dk. Fakta: København har mere end 40.000 kloakdæksler. De vejer mellem 45 og 70 kg, men kan trods tyngden presses op af det lufttryk, der opstår i kloaksystemet ved kraftige skybrud. Der er ikke sket personulykker som konsekvens af løsrevne dæksler under de store skybrud i år og sidste år.
Page 1 and 2: Fællesforeningen af Grundejerforen
Page 3 and 4: Grundejeren.dk´s formand fylder 70
Page 5: -et vink med en vognstang til grund
Page 9 and 10: Konservative vil hellere have en ha
Page 11 and 12: XX Kommune Figur 5. Højvandslukke
Page 13 and 14: Artiklen er tidligere bragt i Arkit
Page 15 and 16: Center for Trafik GF Katrinedals ø

Storskrald Det store skybrud... Hvad er LAR? - Fællesforeningen af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?