Marsk Stig og Mordet på kong Erik Klipping - Nyborg Slot
Marsk Stig og Mordet på kong Erik Klipping - Nyborg Slot
Marsk Stig og Mordet på kong Erik Klipping - Nyborg Slot
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
hvor <strong>Stig</strong> Andersen ejede Eskebjerg Gods, det nuværende Schelenborg.<br />
Sagnet fortæller, at præstens datter så den natlige ligfærd med marskens lig. Næste dag<br />
besøgte hun <strong>og</strong><br />
hendes husbond kirken. De t<strong>og</strong> kostbarheder op af kisten <strong>og</strong> delte det imellem sig. Hun<br />
blev senere gift med en af marsk <strong>Stig</strong>s mænd. Da han genkendte sin herres ligklæde <strong>på</strong><br />
hendes seng ved bryllupsnatten, dræbte han hende <strong>på</strong> stedet, da ingen måtte vide, hvor<br />
hans herre var begravet.<br />
8<br />
<strong>Marsk</strong> <strong>Stig</strong> begravelsesfærd<br />
Foruden Stubberup kirke nævnes der i<br />
lokale sagn Rørvig kirke, Odsherred <strong>på</strong><br />
Sjælland, <strong>og</strong> Helgenæs kirke som de<br />
steder, hvor <strong>Stig</strong> Andersens grav kan<br />
findes.<br />
Kongemagten – valg<strong>kong</strong>edømme <strong>og</strong> håndfæstning<br />
Hvem der blev <strong>kong</strong>e i Danmark i 1100-1200-tallet var resultatet af en magtkamp mellem<br />
forskellige alliancer, som ofte var bestemt af slægtsbånd, men <strong>og</strong>så venskaber, der blev<br />
betragtet som en slags slægtskab. Da man ofte havde tætte familieforbindelser til flere sider<br />
under en magtkamp eller fejde, måtte man af <strong>og</strong> til vælge hvilken slægt man tilhørte. Slægt<br />
betyder altså n<strong>og</strong>et lidt større end det vi normalt forbinder med ordet familie.<br />
Alle i datidens Danmark fra den fattigste bonde til den rigeste storgodsejer indgik i<br />
forskellige former for alliancer. Den stormand af <strong>kong</strong>eslægten,<br />
som ville være <strong>kong</strong>e, måtte sikre sig andre stormænds loyalitet i hård konkurrence med<br />
andre med samme <strong>kong</strong>eambitioner. I middelalderen var Danmark et valg<strong>kong</strong>edømme,<br />
hvilket vil sige, at der ikke var en kronprins, som automatisk arvede <strong>kong</strong>etitlen, men at den<br />
stærkeste <strong>og</strong> snedigste stormand blev valgt
Change language