Fortid og Nutid - Kulturstudier

More documents

Recommendations

Info

Søren Mentz 15. R. Magnussen: Carl Bloch 1834-1890, 1931, s. 50. 16. H.D. Schepelern: 1864 i danske billeder. Katalog over mindeudstilling på Frederiksborg i 1964, s. 12. 17. Illustreret Tidende 1. maj 1864, nr. 240, s. 249. 18. Frederiksborgmuseets arkiv, FMj 20/1881- 82 19. Illustreret Tidende, 1. maj 1864, nr 240, s. 249. 20. S. Heiberg: Nationalt portrætgalleri eller nationalhistorisk museum?, (jfr. note 1), s. 60 21. Frederiksborgmuseets Arkiv FMj 20/1881-82 Otto Bache til Frederiksborgmuseet 24. marts 1882 og 8. marts 1883 22. Stenografiske interviews ved C.C. Clausen, Hver 8. dag nr. 16, 17. januar 1904. 23. S. Heiberg: Danske portrætter, København 2003, s. 13, 20. 24. Otto Bache. Malerier, Studier og Tegninger, København 1928, s. 50. 262 25. FMj. 44/1889-90, C. Reitzel til Frederiksborgmuseets bestyrelse, 14. december 1888. 26. FMj 90/1888-89; 108/1889-90. 27. FMj 44/1889-90, 3. maj 1890 Bestyrelsen til C.A. Reitzel. 28. Kunst 5. august 1903 29. P.M. Hornung: Ny Dansk Kunsthistorie bd. 4: Realismen., København 1993, s. 70f. 30. Illustreret Tidende, 5. juni 1864, nr. 245, s. 287. 31. R. Aldrich: Colonialism and Homosexuality, London 2003, s. 69-70. 32. Bismarck – Preussen, Deutschland und Europa, Deutsches Historisches Museum 1990, s. 471, 474. 33. Maleriet findes på Friedrichsruh, Bismarck- Museum. 34. Victoria & Albert, Vicky & The Kaiser. Ein Kapitel deutsch-englischer Familiengeschichte, Deutsches Historisches Museum 1997, s. 180.
Forskningen og forsynet Religion og videnskab i det efterreformatoriske Danmark Morten Fink-Jensen Bergen fik i 1557 en ny biskop. Det var Jens Skjelderup (ca. 1510-82), og hans udnævnelse fortæller os noget om et, for os uvant, tæt forhold mellem det teologiske og det naturvidenskabelige i 1500-tallets midte. Skjelderup, der vistnok var bondesøn fra landsbyen Skjellerup mellem Hobro og Mariager, var omkring 1549 blevet professor i fysik ved Københavns Universitet. Hans ambitioner gik imidlertid i retning af medicinen som han begyndte at uddanne sig i. Også privat kørte han sig i stilling til et professorat på det medicinske fakultet, idet han giftede sig med medicinprofessor Peter Capeteyns (1511-57) adoptivdatter. I 1556 tog Skjelderup, efter at have fået grønt lys fra både universitetet og Christian 3. (1534-59), til Rostock for at tage doktorgraden i medicin under foresæde af Jacob Bording (1511-60), der var en anerkendt læge der på stedet. Skjelderup havde altså på alle måder forberedt sig på at kunne efter- Fortid og Nutid, december 2003, s. 263-282 Artiklen argumenterer for at enhver virkelighedsopfattelse i perioden omkring Reformationen (1536) var magisk-religiøs. Det må derfor også gælde for det der i dag opfattes som det religiøses og det magiskes modsætning: videnskaben. Det ses da også at en vigtig del af begrundelsen for undervisning i de natur- og lægevidenskabelige fag i de følgende hundrede år var at de skulle bidrage til en almindelig erkendelse og accept af Guds almagt og forsyn, men det ses også at der til dette arbejde blev anvendt teorier og metoder som umiddelbart synes uforenelige med luthersk, ortodoks teologi. Morten Fink-Jensen, f. 1969, cand.mag. i historie og ph.d. i 2002 på en afhandling om religion og videnskab i Danmark i de første hundrede år efter Reformationen. Fra 2003 tilknyttet Institut for Historie, Københavns Universitet, på et af Carlsbergfondet finansieret forskningsprojekt om udviklingen i forestillingerne om et liv efter døden fra 1500-tallet og frem. følge svigerfaderen som medicinsk professor, og da Capeteyn døde allerede året efter, skulle man tro at Skjelderup var selvskreven til posten. Det blev der imidlertid ikke noget af. Christian 3. forsøgte altid at trække udenlandske kapaciteter til landet, og det lykkedes ham at få nævnte Jacob Bording, der var fra Antwerpen, herop fra Rostock. Skjelderup blev altså forbigået på universitetet, men i stedet blev han nogle måneder efter tilbudt det ledige bispeembede i Bergen Stift. Det var kun efter megen nølen at han sagde ja til udnævnelsen, og først efter at have fået lovning på at han kunne vende tilbage til sit professorat i København hvis han fandt forholdene for barske i det vilde Norge. 1 I flere år efter sin ankomst til Bergen truede han med at gøre brug af klausulen, men efterhånden fandt han sig dog til rette, og han blev i embedet til sin død i 1582. Han havde jo heller ikke været tvunget til at acceptere tilbudet, men 263
Page 1 and 2: Fortid og Nutid 2003 4 December Sid
Page 3 and 4: Fortid og Nutid Tidsskrift for kult
Page 5 and 6: Kunsten at fremstille en død helt
Page 7 and 8: Kaiserproklamation in Versailles. M
Page 9 and 10: Ifølge museets første statutter f
Page 11 and 12: gyndelsen af 1882 tog museets besty
Page 13 and 14: Maximiliam Müller (1808- 1884), ge
Page 15 and 16: der Stormen på Dybbøl. Kunstneren
Page 17 and 18: Niels Christian Lunding (1795-1871)
Page 19 and 20: I Storbritannien var der heller ing
Page 21 and 22: Kunsten at fremstille en død helt
Page 23: ser Wilhelm 1. ses til venstre i bi
Page 27 and 28: ge vejrfænomener, ganske automatis
Page 29 and 30: te Den rette Ordinants) blev undert
Page 31 and 32: have kendskab til anatomi for? Det
Page 33 and 34: Vittore Carpaccios maleri La vision
Page 35 and 36: forskning til skaberens ære. I det
Page 37 and 38: I et forsøg på at gøre stjernebi
Page 39 and 40: se fulgte de testamentlige forbille
Page 41 and 42: I Bartholins egne værker talte han
Page 43 and 44: Svend Ellehøj (red.): Christian IV
Page 45 and 46: Debatanmeldelse Lykkemagere og civi
Page 47 and 48: åde forfatteren og jeg beundrer og
Page 49 and 50: strakt og forskningshistorisk, der
Page 51 and 52: nye videnskabelige og tekniske land
Page 53 and 54: tion, jeg har også med stor fornø
Page 55 and 56: lemer, der uden tvivl vil sætte da
Page 57 and 58: Værre end denne konservatisme er i
Page 59 and 60: Anmeldelser Ulrik Langen (red.): Ri
Page 61 and 62: til fuldstændig at følge op; opby
Page 63 and 64: hvor Reformationen gennemførtes og
Page 65 and 66: der langt overstiger den reelle. So
Page 67 and 68: seringsprocessen. Tidsopfattelsen s
Page 69 and 70: hegnene i det danske landskab. Han
Page 71 and 72: Når bogen bør modtage så mange a
Page 73 and 74: Referat af Repræsentantskabsmøde
Page 75 and 76:
den danske kulturarv, men som natur
Page 77 and 78:
10. Eventuelt Karl Peder Pedersen,
Page 79 and 80:
Meddelelser Balance pr. 31. decembe
Page 81 and 82:
Revisors påtegning Til Styrelsen i
Page 83 and 84:
Vejledning til forfatterne Fortid o
show all

Fortid og Nutid - Kulturstudier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?