Indholdsfortegnelse

som udgangspunkt er opstået som en følge af samfundsmæssige forhold, hvorfor det
også er en ændring af disse samfundsmæssige forhold, der kan hjælpe subjektet
(Ibid.).
Den danske, kritiske psykologi har især fokuseret på marginaliserede grupper. Line
Lerche Mørck er et eksempel herpå. Hun trækker i sin forskning både på Ole Dreier
og en undersøgelse af lokal praksis og daglig livsførelse samt på mere
poststrukturalistiske overvejelser vedrørende bredere samfundsperspektiver og
diskurser, der præger subjektets position og selvforståelse (Ibid.).
Hos Mørck støder man da også på mange af de samme begreber som hos Butler. Det
være sig eksempelvis interpellation, som hos Mørck får en mere praktisk betydning i
forhold til subjektets deltagelse i praksis – at subjektet eksempelvis via interpellation
inviteres til en ændret deltagelse i praksissammenhænge (Ibid.).
Subjektiveringsbegrebet får hos Mørck også en lidt anden betydning, idet det sættes i
forhold til interpellation i praksis. Foucault (som i høj grad har inspireret Butler,
1993) så subjektivering som”subjektets magtrelationelle tilblivelsesproces” (Mørck,
2006, p. 271), hvor subjektet er underkastet diskurserne, men samtidig bliver til via
anvendelsen af disse diskurser. Hos Mørck forstås subjektet i højere grad som
konstitueret på baggrund af deltagelse og ændret deltagelse i diverse praksisser.
Subjektet og mere lokale praksisser vil dog også forholde sig til bredere
samfundsmæssige diskurser (Ibid.).
Læring i lokal praksis vil i høj grad være medvirkende til, at subjektet orienterer sig
mod særlige deltagerbaner, som igen danner rammen om subjektets selvforståelse.
Det af Mørck benyttede læringsbegreb er inspireret af Lave og Wenger (situeret
læringsteori) og anviser, at subjektet kan ændre sin deltagelse fra en mere perifer
position til en mere fuldgyldig deltagelse i praksis (Ibid.).
Italesættelse benyttes hos Mørck som analytisk værktøj til at fremhæve at noget
”bringes på tale”. Men hvor begrebet oprindelig hos Foucault anviste, hvorledes
dominerende diskurser var knyttet til magt, benytter Mørck begrebet i bred forstand –
til at belyse ”hvad der i forskellige sammenhænge bringes på tale eller undlades at
blive bragt på tale” (Mørck, 2006, p. 15). Det er også en sådan brug af begrebet, jeg
vil tilstræbe i min analyse af Secret Loves, Hidden Lives? (Abbott & Howarth, 2005),
da jeg mener, at en sådan brug af begrebet kan være med til at indfange, at de HOUH
fremhæver nogle problematikker – de bringer noget på tale.
12