DCH Nyt September 2012 - Odder-DCH

Af Nanna
Hold da op, hvor er det hårdt at have en hvalp i sin
varetægt. Aura er 9 måneder nu og er en ren
pestilens. Hun er ved at være lige så stor som mig
nu og så er hun på Duracell batterier, siger mor.
Altid i gang med et eller andet og næsten hver
anden gang noget, hun ikke må. Huset er fyldt
med små stumper af et eller andet, som er splittet
ad. Støvsugeren kører ustandseligt og forstyrrer
mine hvilestunder, hvor jeg får en velfortjent
slummer i min kurv.
Sidst hun var slem, var da der var landsdækkende
konkurrence i klubben for nyligt. Mor og far skulle
hjælpe til og vi skulle blive hjemme alene. Det er
hårdt at skulle se efter sådan en sæk lopper helt
alene. Mor kom hjem til middag og gav os mad,
luftede os i haven og gik igen. Og derefter gik det
helt galt. Den lille toptunede sæk lopper gik i gang
med den nye måtte, som mor lige har købt. Den
holdt den lille møgunge beskæftiget i et par timer,
så jeg kunne sove i fred. Da far kom hjem midt på
eftermiddagen, var måtten splittet op i atomer, der
lå spredt over hele huset. Hvis I tror, at far blev
begejstret, tror I helt fejl. Han blev møgsur og
Nannas
klumme
- 20 -
sagde til Aura, at han troede at de havde en aftale,
efter at hun havde ordnet hans ene Croc. Der var
kun sålen tilbage, resten var et puslespil af små
bitte stykker. Ja, siger jeg til mig selv, de har jo
selv bedt om det.
Mor træner Aura med klikker, og det er vel i orden,
bortset fra, at det går noget ud over min træning.
Det er ikke blevet til det helt store her på det
sidste. Men mor har fået en lille lærestreg. Vi to
kørte til Herning 1. september og startede vores
første konkurrence i øvet. Mor regnede med, at det
blev en ren walk-over, for jeg er jo så dygtig,
mener hun. Men jeg bestemte mig for at lære
hende, at hvis man skal have en dygtig hund, skal
der træning og motivation til. Jeg leverede en af
mine ”undskyld, hvad sagde du lige der”
præstationer og endte i mål med en tilknappet
hundefører, der havde fået noget at tænke over. Vi
klarede lige pynten, fik den første af tre
oprykninger og tillige en andenplads, som mor
langtfra var stolt af. Men som hun sagde, ”De
andre var endnu dårligere, så vi tager pokalen
med”.