September 2007 - Odder Gilde

Centrum – september 2007. Side 7
________________________________________________________________________
Linda skriver følgende om
Asger Jorn som spejder.
På Silkeborg Kunstmuseum opbevares i Asger Jorn-arkivet tre stilehefter med
tegninger og dagbogsoptegnelser, der beretter om en spejderpatruljes liv i Silkeborg
i årene 1930-31.
Patruljen med det sære navn Kamphanerne bestod af fire ”rekrutter”, en assistent
og en patruljefører. Troppen var ”Birkebejnerne”, den ene af byens to
KFUM-troppe med hver ca. 25 medlemmer.
De tre gamle hefter var næppe kommet på museum, hvis ikke gamle spejdere
havde husket, at hefterne var præget af den ivrigt tegnende patruljeassistent,
den 16-årige Asger Jørgensen – senere ulige mere kendt som Asger Jorn.
Hans mor, lærerenke Maren Jørgensen, var med fem af sine seks børn flyttet til
Silkeborg sidst i 1929. Hun havde brat mistet sin mand tre år tidligere og klarede
sig nu igennem med børnene for en beskeden enkepension. Den ældste dreng
var ude, i lære som kommis. Den næste i rækken Asger, havde vist så usædvanlige
evner, at han skulle i gymnasiet, koste hvad det måtte.
Korpslejr:
Det var en af grundene til, at familien flyttede til Silkeborg, hvis skoler var landskendte.
Asger blev imidlertid alvorligt syg og måtte afbryde skolegangen.
I foråret 1930 vendte han tilbage til Silkeborg efter et flere måneder langt rekreationsophold
hos bekendte ved Vesterhavet, og fra begyndelsen af maj begyndte
han at tage del i patruljemøderne i KFUM.
En yngre bror, Vagn Ove (som i dag nærmer sig de 90 og stadigvæk er udøvende
kunstner, er egentlig uddannet lærer og var min formningslærer i skolen) var
med i en anden patrulje og om efteråret kom den mindste, den kun 10-årige Jørgen
Aksel til og bestod sin optagelsesprøve. I dagbogen hedder han snart kun
”Nas” – det øgenavn, han senere tog som sit kunstnernavn – Jørgen Nash.
Patruljeføreren, der i dagbogen benævnes P. Knudsen var – som det dengang
ofte var tilfældet – væsentlig ældre. Han drev en lille forretning med bl.a. sæbeartikler,
var gift, havde bil og havde tilbragt nogle år i USA.
Han bidrog gerne ved møderne med opdigtede beretninger fra vildmarken, om
californiske røvere med mere. Han var også politisk engageret: Dagbogen noterer,
at han svigtede patruljemødet for at gå til vælgermøde og propagandere for
retsstatspolitik – nok endnu et stykke af hans amerikanske erfaringer. En anden
gang er det ”toldspørgsmålet”, der er vigtigere end spejderlivet, som han ellers
viede megen tid. To af de tre dagbøger er ført af to personer, en forfatter – P.
Knudsen – og en tegner – Asger Jørgensen. Begge er lette at kende ved deres
totem, Asgers en Davidsstjerne, Knudsens en bue og pil. Næsten alle tegningerne
er signeret med stjernen.
Teksten er placeret således på siden, at den øverste eller nederste tredjedel er
holdt fri til illustrationerne, der er tegnet og malet ind bagefter. Tegningerne er
komiske, groteske eller satiriske, præget af livfuldhed og humør, men uden selvstændig
kunstnerisk værdi.
Størstedelen af 1930-dagbogen er optaget af beretningen om den korpslejr, der
blev holdt på Fænø fra den 12-21.juli med over 2500 deltagere fra Danmark,
Tyskland, England og Norge. Asger tilbagelagde vejen fra Silkeborg til Snoghøj
til fods, mens de andre Silkeborg-deltagere brugte bus. Han blev leder af grup-