Striglernes Magasin - Glostrup Rideklub

Det var blevet tid til omspringningen, og igen var jeg første rytter. Banen var sat op, og
jeg red ind. Tankerne fløj igennem hovedet på mig: skal jeg satse, eller skal jeg ride
sikkert. Jeg valgte for mine egne nervers skyld at ride stærkt, men sikkert og uden vilde
vendinger. Det blev til en 0-runde, og jeg blev så glad og lettet, for nu kunne jeg ikke
gøre mere.
Så var det Sportsrideklubbens tur, og de red også med 0 fejl. ”Pis os”, tænkte jeg, da
hun red ud af banen, ”det her er ikke til at holde til!”. Men det blev værre endnu. For
begge holds ryttere red fejlfri i denne omspringning - - undtagen Sportsrideklubbens
allersidste rytter, som ellers var en meget rutineret ekvipage. Men hun måtte jo satse, da
vi alle var både fejlfrie og hurtige, og hun rev en bom på næstsidste forhindring.
Alle pigerne stod og hoppede på sidelinjen, hele holdet skreg af glæde og aldrig har jeg
smilet så meget og en tåre blev også fældet af bar glæde. Selv nu, hvor jeg skriver dette,
kan jeg ikke lade være med at smile.
Det var afgjort, vi havde vundet, det var så uvirkelig, men vi havde gjort det. Nickas
kommentar, da vi stod og ventede på at få æresdækken på, var: "Tænk, at vi klarede
den. Victor har aldrig gået 2 fejlfri runder i træk, og så gik den bare ind og gik 3. Sååå
sejt af den store dreng.”
Dejligt sejrsbillede af de glade og dygtige
glostrupryttere
45
Vi red ind, og folk klappede, vi fik
blomster og medaljer og så skulle
der rides en æresrunde. Og på
hvilken anden måde kunne det være
end i fuld fart og med den buket
blomster vi havde fået oppe over
vores hoveder.
Det her var noget af det sejeste, jeg
har prøvet, og det blev kun federe
af, at der var en masse fra GLK
med til at støtte os. Det betyder så
meget, at I gad være der og heppe
på os.
Tak for nu og go’ sommer
Knus Ronja og Laban