Diana Gomaa: "Misbrug i familien" - Jørgen Riber

anden platform. Dette betød, at vi kunne rette fokus mod den fortrukne alternative historie,
hvilket er af stor betydning for disse familiemedlemmers fremtidige udvikling.
Da grundlaget for alt samarbejde er kommunikation, kan jeg med glæde sige, at vi er
kommet målet et skridt nærmere, eftersom samtalen bl.a. også har betydet en positiv
udvikling i forhold til kommunikationen blandt de tre involverede parter.
Jeg har efterflg. talt med mor vedr. effekten af den eksternaliserende samtale. Hun oplever,
at hun og M nu kommunikerer på en anden og langt mere positiv måde. Også i
kommunikationen mellem de to brødre oplever hun en positiv udvikling. T ringer nu hjem
for at tale med M, hvilket aldrig ville have fundet sted inden samtalen.
Samtalen gav os dertil mulighed for at tale om den uhensigtsmæssige alliance, M
oplevede, der havde været mellem T og mor. Dette var lidt af en ”øjen-åbner” for T og mor,
da de ikke selv tidligere havde opfattet det som en negativ effekt af Misbruget.
Det været en fantastisk oplevelse for mig at være en del af dette forløb. Jeg oplever
allerede på nuværende tidspunkt, at forløbet har ”forstyrret” T. Hans gamle tankemønstre
er begyndt at ændre sig, hvilket betyder, at nye handlemuligheder skabes, så han med
tiden vil få en langt større platform at arbejde ud fra. Dertil peger det i retningen af, at det
samme gør sig gældende i familiens hjem.
Så på trods af min tvivl på, om jeg gjorde det rigtige, har det vist sig at være et positivt og
udviklende forløb (ikke mindst for mig selv!), og jeg kan derfor konkludere at:
Brugen af begrebet eksternalisering indenfor systemisk og narrativ teori og metode
er et hjælpsomt værktøj i min samtalepraksis i forbindelse med familiesamarbejde.
PERSPEKTIVERING:
Jeg er under dette forløb blevet bekræftet i min teori om, hvor vigtigt det er at få familien
med ”på banen” i forbindelse med vores arbejde med de unge, da familiens medlemmer
har stor indflydelse på måden, vore elever er i / møder verdenen på.
Jeg håber derfor på flere samtaler med T, M og mor i fremtiden, da det bl.a.kunne være
interessant at undersøge undtagelserne i deres historie nærmere i håbet om at få dem
tyknet, så de kan komme til at fylde mere i familiens fortrukne historie. Et eks. på dette kan
være, at mor fortæller om, at T og M på et tidspunkt havde en fælles interesse for fodbold.
Vi vil med stor sandsynlighed kunne finde langt flere episoder, hvor de to brødre har haft en
fælles interesse, en positiv oplevelse eller en anden form for sammenhørighed.
Dertil kunne det være spændende med en ell. flere re-membering samtale(r), hvor vi ser
nærmere på familiens ”livsklub” og dennes medlemmer. Hvilken stemme har fortalt M, at
han skulle trække sig fra fællesskabet omkring Misbruget? Hvem har introduceret ham for
den måde at tænke på? Hvilke værdier har farfar givet videre til T? Hvilke ”medlemmer”
kan familiens ”klub” profitere af at være sammen med, og hvilke medlemskaber skal der
evt. ”skrues op eller ned for”?
‐ 19 -