14 Tæt på - og så alligevel så langt fra Luca Imperatore Sørensen føler selv, at han var på vej til at slippe gennem nåleøjet til en plads i superligatruppen, da en skade stoppede ham Luca Imperatore Sørensen, 24, er på ingen måde bitter over, at det ikke lykkedes ham at slippe igennem til det forjættede land, superligatruppen, da chancen bød sig. Den tidligere ungdomsspiller i Kolind- Perstrup og IF Midtdjurs føler selv, at han var tæt på i den halvsæson i 2011, hvor Ove Christensen fortsat var cheftræner i Randers FC, og som sluttede med nedrykning til Betsafe Ligaen. “Jeg fik mange træningspas med superligatruppen dette forår, selv om jeg formelt ikke var en del af truppen,” fortæller Luca Imperatore Sørensen. “Tit og ofte blev der ringet efter mig tidligt om morgenen, om jeg kunne stille til træning klokken 10. Heldigvis havde jeg en forstående arbejdsgiver i Intersport Randers, som gav mig lov til at tage fri og arbejde på andre tidspunkter.” “Det er din store chance, den skal du have lov til at forfølge, sagde han til mig.” Luca Imperatore Sørensen skiftede til Randers Freja som 2. års juniorspiller sammen med vennen Peter Friis Jensen og kom fluks på det bedste juniorhold under daværende træner Peter Elstrups ledelse. Tiden som ynglingespiller startede lidt på det jævne, men sluttede stærkt. “Det andet år slog jeg til for alvor, og var anfører for holdet,” husker han. Som senior blev han en del af en talentfuld U-trup, der rykkede fra den daværende Kvalifikationsrække over Danmarksserien til 2. division. “En god tid, der gav mig masser af ballast, og jeg fik med tiden mange kampe i både 2. division og i Reserveholdsligaen.” Da chancen for at træne med de bedste under ledelse af Ove Christensen kom til ham, sagde han ikke nej. “Det var naturligvis vildt hårdt at kombinere fodbold på det plan og arbejde, men overraskende for de fleste, kunne jeg stå for mosten, og jeg følte, at jeg kunne være med,” smiler han, der på alle måder er kendt som en gennemført glad og positiv gut. En lynhurtig og smidig spiller, der mest har gjort sig som centerforsvarer trods det, at han ikke ligner prototypen på en sådan. “Jeg fik også spilletid i flere træningskampe (mod AaB og FC Midtjylland, ligesom det blev til en scoring mod Hjørring, red.) og fik god kritik. Jeg kunne mærke, at mine mere kendte medspillere ikke var bange for at give mig bolden.” En knæskade, der viste sig at være mere langvarig end som så, fordi menisken var blevet beskadiget, satte imidlertid en stopper for den unge spillers videre drømme. “Det skete i en kamp i marts, og dermed var der ikke mere at komme efter,” siger Luca Imperatore Sørensen. “Jeg valgte så at satse på mit arbejde og spille fodbold på et lidt lavere plan.” I dag er han spillende trænerassistent for Randers Frejas Serie 2 hold. En flok unge gutter, som han træner sammen med den tidligere førstemålmand i Randers FC, Martin S. Jensen. “Et virkelig godt hold, der mangler lidt kynisme i felterne.” Det går ham ikke på, at han aldrig slap videre gennem nåleøjet. Den slags drømme er nu lagt på hylden. “Jeg er ikke typen, der bliver bitter, men måske skulle jeg have været bedre til at sælge mig selv, da chancen var der. Jeg var jo meget ung og stod uden rådgivere, og tanken om at sælge mig selv til andre klubber har aldrig strejfet mig.” For Luca Imperatore Sørensen hedder den nære fremtid jobbet som salgsassistent i Sportsmaster Randers. “Jeg vil gerne udvikle mig så meget, at jeg kan få et job som sælger.” Sideløbende fortsætter han med at spille fodbold i Serie 2. Om han vil gå trænervejen for alvor, har han endnu ikke besluttet. “Tit og ofte blev der ringet efter mig tidligt om morgenen, om jeg kunne stille til træning kl. 10. Heldigvis havde jeg en forstående arbejdsgiver i Intersport Randers, som gav mig lov til at tage fri og arbejde på andre tidspunkter.” Hjemme i lejligheden på torvet i Kristrup gider Luca Imperatore Sørensen ikke længere fundere over, hvorfor han aldrig nåede med i Randers FCs superligatrup. Da chancen bød sig, ødelagde en skade planerne, men det får ham nu ikke til at være bitter. Livet byder også på andre muligheder.
DJURSLANDS STØRSTE AUNING IDRÆTS- & KULTURCENTER SAMMEN MED LOKALAVISERNE ØSTJYLLAND PRÆSENTERER: Søndag 7. april 2013 MOTOR- ENERGI- & HANDELSEVENT Præsenter din virksomhed for hele Djursland på en hyggedag for hele familien. Børnelegeland Kræmmermarked Biler/motorcykler Musik Handel For yderligere info og tilmelding, kontakt Henrik Johansen på mail : Henrik@auningbadet.dk Underholdning Lækker mad Konkurrencer