The LORD gave the WORD - The Spirit of Prophecy Publications

Bestemt nej!
Der er en alvorlig skavank ved et sådant ræsonnement. Sandheden er, at der er flere steder
i Det Nye Testamente, hvor Septuaginta-oversættelsen, med fuldt overlæg, ser ud til at være
blevet afvist (fx Matt. 2, 15, hvor LXX siger, ”Ud af Egypten kaldte jeg hans Børn”, hvor
teksten lyder, ”… fra Egypten kaldte jeg min Søn.” (Hos. 11, 1). LXX skriver, ”Jeg er nærværende
som i Skønhedens Årstid på Bjergene, som Fodtrinene af den, som bringer glade
Tidender om Fred, som den der bringer godt Nyt” (antagelig citeret fra Es. 52, 7), hvor Det
Nye Testamentes originale tekst siger, ”… ”Hvor liflige er Fodtrin af dem, som bringer Glædesbud.”
(Rom 10, 15).
Dr. Roger Nicole konkluderer i sin bog Revelation and the Bible: ”Brugen af at citere LXX
beviser ikke, at Det Nye Testamentes forfattere betragtede denne oversættelse som i sig
selv inspirerende … Og dog, deres villighed til at bruge LXX, på trods af dens gentagne
mangler, lærer os en vigtig overvejelse, at det budskab, som var Guds hensigt, ”kan blive
overbragt, selv gennem en oversættelse, og dets appel kan formidles gennem en mangelfuld
oversættelse, for så vidt at den er i overensstemmelse med originalen.”
For at vende tilbage til vort udgangspunkt: Den anerkendelse, som blev givet af vor Herre,
Jesus Kristus og hans apostle i det 1. århundredes hebraiske grundtekst, bekræfter, at den
var både akkurat og autoriseret.
De berømte masoretere
Som vi har set, oprejste Gud skriftlærde, de hebraiske toraskrivere. Disse udførte en bemærkelsesværdig,
ren tekst. Kaldet gik i arv, og dets udøvere fik navnet masoretere, hvilket
på hebraisk betyder tradition. De var ud af familier af jødiske skriftlærde og tekstskrivere,
der med tiden åbnede akademier; et i Tiberias ved Genesaretsøen og et andet i Babylon,
Mesopotamien. Ingen ved nøjagtigt, hvornår masoreterne først opstod. Nogle mener, de
kan spores tilbage til det 1. århundrede e.Kr., altså efter Jerusalems ødelæggelse 70 e.Kr..
Andre mener længere frem til det 4. århundrede e.Kr. Den jødiske historieforfatter, Werner
Keller, beskriver de babyloniske talmudakademier, der blomstrede frem allerede omkring
219 e.Kr., hvor en højskole i Sura blev grundlagt med 1.200 elever og stadig omkring
500 e.Kr. var hovedsæde for de jødiske stammer i Arabien.
Efter 70 e.Kr. blev jøderne spredt både inden- og udenfor landene i det romerske kejserdømme.
Masoreterne vidste, at disse adskilte jøder, og deres efterfølgende generationer,
ville få brug for afskrifter af den Hellige Skrift, og de stolede på, at noget kunne gøres for at
sikre bevarelsen af den rene, hebraiske tekst. Med dette mål for øje indsamlede de vigtige
oplysninger om tekstkopiering og nedlagde detaljerede regler for dens overholdelse.
De forsynede den hebraiske konsonants tekst med vokaler og accenter efter en ganske bestemt
overlevering af det hebraiske sprogs struktur og grammatik. Særligt akademiet i Tiberias
fastlagde dennes endelige udforminng. Så omhyggelige var de i deres studier, at de
talte vers, ord og bogstaver i hele Det Gamle Testamente, markerede at aleph, det hebrai-
12