Socialpolitisk Forening

»Det centrale for os er den holdningsændring, som sker i Danmark;
Væk fra neutralisme og pacifisme hen mod aktivisme og krigsførelse.
Denne holdningsændring, mener vi, kan blive en katalysator for et nødvendigt
skift i den danske tryghednarkomani og velfærdsmentalitet«
Krigsførelsen skal gøre op med velfærdsstatens menneskesyn. »Urdriften«
– menneskets »overlevelsesinstinkt« skal bruges i hverdagen,
i stedet for velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet, der er blevet til en
»blød og behagelig dyne«, som også – til de borgerliges store fortvivlelse,
gælder for alle – også de, der ikke kan og vil. »Drivere, døgenigte
og drukkenbolte«, som Harder og Gade Jensen citerer Grundtvig for.
Og de borgerlige debattører har jo grundlæggende ret. Krigen er
ved at militarisere det danske samfund. Soldater bliver sat op på en
piedestal og skal nu også hyldes af landets hovedstad på byens rådhus.
For det første bidrager politikerne i København derved til at hylde
krigen. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det det samme
som at hylde krigens redskaber, nemlig at slå mennesker ihjel. Derved
bliver krigens væsen ikke bare legitimt, men noget der er særligt fint.
Det bliver i orden at bruge krig – magt og vold - som redskab til at
løse problemer.
Og det er et skred i vores bevidsthed. Dermed ikke sagt, at det ikke
kan være nødvendigt at bruge magt – at gå i krig. Det fortæller historien
os. Fra Modstandskampen under besættelsen over oprør mod diktatur
til militær indgriben for at standse folkemord. Men det er ved at blive
en naturlig løsning i stedet for den sidste, der gribes til.
For det andet bidrager politikerne i København til sætte soldaterne
på en særlig piedestal, som gør det rimeligt at give soldaterne særbehandling
når de vender hjem. Sidste år var der flere store avishistorier
om, hvordan krigsveteraner stod på de samme ventelister til handicapboliger
som alle andre, blev behandlet lige så umenneskeligt som
andre arbejdsløse osv. Historierne førte til et stigende politisk kor om,
at netop soldater skal sættes foran i køen, skal have særbehandling. Der
er blandt de danske soldater uden tvivl mange gode eksempler på mod
og opofrelse. Men soldater er ikke i sig selv mere værd end andre danskere.
Det er faktisk hele grundlaget for velfærdsstaten – for den universelle
velfærdsmodel, for den grundlæggende solidaritet, arbejderbevægelsen
byggede samfundet op på. Alle har ret til en lige og værdig
behandling. Dette grundlæggende princip – alle menneskeliv er noget
værd, og alle har ret til en værdig behandling, er under kolossalt pres i
disse år. Fra den borgerlige lejr, der altid har været modstandere af en
grundlæggende solidarisk samfundsmodel. I stort og småt – med forsikringsordninger
og privathospitaler, skattelettelser og friværdi, skal
vi opdrages til at se stort på solidariteten. Og krigen – militariseringen
har en kæmpe rolle heri.
Krigsførelsen
skal gøre op med
velfærdsstatens
menneskesyn
Krigen er ved at
militarisere det
danske samfund
Det bliver i orden
at bruge krig –
magt og vold - som
redskab til at løse
problemer
Soldater er ikke
i sig selv mere
værd end andre
danskere. Det er
faktisk hele grundlaget
for velfærdsstaten
15