14 Viral reklamevideo som genre

Metode og teori
Viral reklamevideo – definition
Virale videoer er en fællesbetegnelse for de efterhånden mange videoer der sendes rundt på nettet
mellem brugerne. Det kan f.eks. være traditionelle hjemmevideoer, overvågningsvideoer, sketches eller
reklamefilm. Fælles for dem er at de motiverer seerne til at videredistribuere dem. Den kategori af virale
videoer jeg vil beskæftige mig med i denne opgave er de virale reklamevideoer, der også har de
ovenfornævnte egenskaber, men har derudover også har det formål at gøre seeren opmærksom på et
produkt eller et budskab.
Den første del af navnet, viral, er en afledning af ordet virus og henviser til den virusagtige måde
videoerne spredes. Uanset om der associeres til sygdom eller skadelige computerprogrammer er
konnotationerne negative. På trods af flere forsøg på at omdøbe begrebet er viral stadig den mest brugte
og anerkendte betegnelse. (1)
Jeg har i den følgende definition, som er den definition jeg vil arbejde ud fra, brugt definitionen af viral
marketing i (1) som udgangspunkt:
Viral reklamevideo er digitale reklamevideoer, der motiverer modtageren til at videresende den til andre.
Begrebet ”viral” henviser til en infektionsagtig, ukontrollerbar videresendelse af en reklamevideo.
Derved skabes potentiale for eksponentiel vækst i reklamevideoens udbredelse, eksponering og
indflydelse
Sociale fora - Facebook
For at forstå bevæggrundene for at distribuere viral reklamevideo på sociale fora som f.eks. Facebook,
er det vigtigt at forstå de dynamikker, der gør sig gældende på disse.
For at skabe et overblik vil jeg i følgende afsnit generalisere voldsomt.
Sociale fora på nettet kan bruges på mange måder i identitetsskabende eller bevarende sammenhænge.
Mange voksne er meget umiddelbare og måske også uinteressante i deres brug af sociale fora med status
som; bager boller, slår græs og boller i karry smager godt. Disse udsagn er typisk identitetsbevarende i
en pæn middelklassekontekst. De signalere hjemlig hygge og sysler enhver middelklasseborger kan
relatere til og konstituerer eller cementerer dermed et medlemskab af denne gruppe. Det vigtige er altså
ikke at beskrive den aktivitet der udføres, men at signalere medlemskab til en gruppe. XX slår græs →
XX tilhører gruppen af os med hus og have. XX bager boller → XX tilhører gruppen af mennesker der
ikke køber alle deres madvarer færdigproduceret, for XX har overskud til og prioriterer at bage sine
boller selv osv.
På samme måde skal børn og unges brug af de sociale fora forstås som en tilkendegivelse af
tilhørsforhold eller ønske om et tilhørsforhold til en eller flere grupper – eller det som Etienne Wenger
kalder praksisfællesskaber (6). Generelt set er der nogle markante forskelle på unges brug af sociale fora
i forhold til voksnes. De unge er typisk i en identitetsskabende fase af deres liv, og er derfor meget
søgende i forhold til gruppetilhørsforhold osv. Derfor er det vigtigt at afprøve forskellige udtryk, så de
kan evaluere på de tilbagemeldinger det giver. Samtidigt er det ikke nødvendigt at være 100% ærlig i sin
profil, hvilket også giver mulighed for at lege med sin identitet. Denne mulighed bliver brugt i Fig.1,
hvor en 15-årig pige angiver at hun er gift og taler dansk, engelsk, fransk og fire andre sprog (herunder
japansk), hvilket jeg ved ikke passer. Derudover kan man se at hun har 1370 billeder på sin profil. Disse
billeder er både af hende selv og af forskellige stjerner.
2