Steens bandstory - Steen Jakobsen

steens Band Story - web edition
Der skete intet, vi stod bare og spillede de gamle og efterhÂnden
hÂrdt pr¯vede numre, som vi (p det tidspunkt lidt ubevidst)
var ved at k¯re lidt trÊtte i.
SÂdan gik det 2-3 ¯veaftener. Vi stod i stampe, kunne ikke rigtigt
komme videre, kunne ikke komme op af det "hul", som vi
var sunket lidt ned i.
Vi kunne bare ikke rigtig forst det hele.
For et Âr siden havde vi, de samme mennesker, spillet p Assentorp
Camping's sommerfest. Vi var de samme 4 mennesker,
der dÈn aften havde fÂet en meget positiv og super oplevelse at
spille (Jakob var desvÊrre forhindret i at vÊre med den aften).
JOHNNI stopper
Som en konklusion p det hele, stoppede Johnni s sit virke i
SkÊve Helligdage. Det var med bl¯dende hjerte han "sagde
op", men da han i forvejen spillede i et andet band, der havde
ambitioner om at komme ud og spille 20-30 jobs om Âret, sÂ
han ingen anden udvej end at stoppe i SkÊve Helligdage.
Han ville komme til at savne SH, da vi altid havde noget at
snakke om og socialt fungerede perfekt sammen.
efterlysning
Nu mÂtte vi s i gang med at efterlyse en bassist. Jeg satte nogle
annoncer p aage og soundcheck's hjemmesider.
Allerede dagen efter var der kontakt. Palle Bas fra K¯ge var
interesseret og ville gerne komme til et lille gig den efterf¯lgende
¯veaften.
Palle kom, spillede en god bas trods der var et par numre han
tilsyneladende ikke kendte. Det kunne vi ikke rigtig h¯re, for han
var god til at fange beatet med det samme.
DesvÊrre var vor stil ikke noget for Palle, han takkede pÊnt nej
til at fortsÊtte i bandet. Han ville hellere koncentrere sig om et
nystartet Procul Harum Project.
Samtidig med efterlysningen af en bassist, kastede jeg ogs en
annonce p en keyboardmand p nettet.
Her var der lynhurtig reaktion fra Thomas, der bor i HolbÊk.
Han var meget interesseret i SkÊve Helligdage, men da vi fik
pejlet os lidt ind p hinanden, fandt vi ud af, at SkÊve Helligdage
nok ikke var det band, han skulle sl sine folder i.
Thomas har en meget omfattende gearliste, der skal finansieres,
s det han var interesseret i, var et band der have 30-40
velbetalte jobs om Âret.
Det kan man jo ikke lige frem sige om SkÊve Helligdage. For os
er musikken, det sociale og nogle f jobs om Âret (typisk 3-4
stykker) og hvor afregningen i kontanter ikke er det afg¯rende,
men at give os og publikum en positiv oplevelse.
Vi fik en henvendelse ang. bassist mere fra Klaus Johansen.
Historien kort er, at Klaus spiller i bandet The Hicks sammen
med Niels Arboe.
Klaus kom til en ¯ver og det var s det. Han havde ikke lyst til at
vÊre med. Det viste sig efterf¯lgende, at han, udover The
Hicks, ogs var med i et band i Skelsk¯r.
Han s muligheden i SH for mÂske at spare den lange k¯retur til
Skelsk¯r 1 gang om ugen.
SÂdan gik det ikke.
Vi fortsatte indtil sommerferien i den sÊdvanlige amputerede
form uden egentlig at komme videre. Vi havde visioner, vi havde
mulighederne, vi fik bare ikke brugt nogle af delene.
Nyt ¯velokale
Midt i det hele kom der en trist meddelelse.
Bo Verland, ejeren af vort ¯velokale, havde pr. 1. September
solgt hele herligheden.
Den nye ejer var absolut ikke interesseret i, at vi stadig havde
¯velokale p mejeriet, s vi var n¯dt til, meget mod vores vilje,
at forlade den gamle og veltjente ¯ver.
I den forbindelse kom jeg til at tÊnke p et lokale, der l (ligger)
i Roskilde. Jeg havde vÊret til en reception hos en af mine gode,
gamle kunder (1974).
Han viste mig rundt i hans nye ejendom, og da vi kom til et stort
lokale p ca. 60 m2, der l p 1.-salen, tÊnkte jeg: îHold kÊft
en ¯ver, der kunne vÊre herî.
Det var med dette i baghovedet, at jeg straks kontaktede vedkommende
for at h¯re, om der var muligheder for at lÂne/leje
lokalet.
Det var intet problem. Vi fik et tilsagn med det samme. Huslejen
blev aftalt til 400,00 om mÂneden for den smule str¯m, vi brugte
(hvis elmÂleren l¯b l¯bsk, kunne de 400,00 altid diskuteres).
Fine forhold, s glÊden blev stor, da jeg kunne fortÊlle gutterne
at ¯veren var reddet fremover.
Gearet blev flyttet fra Kr. Eskilstrup til Roskilde den sidste weekend
i juli 2007.
Ny keyboardmand
Niels Arboe Jakobsen (nÊvnte et par gange efterhÂnden) kontaktede
mig og spurgte om vi stadig var interesseret i
en keyboardmand, da han kendte en, der var interesseret.
Vi sagde ja tak med det samme.
Den nye keyboardmand hed Karsten Jacobsen (nej!! Vi er ikke
familie nogen af os p trods af efternavnet).
Karsten var med til flytningen af gearet. Han var en ualmindelig
sympatisk fyr, der faldt ind i jargonen allerede fra den f¯rste
time.
Vi var alle begejstret, nu kunne det kun g fremad.
Johnni, der var stoppet i maj mÂned hos os, var holdt op med at
spille med det andet band, s han kom îhjemî igen.
Nu kunne det kun g fremad. Nyt ¯velokale, nye tider, hvor vi
kunne f lagt îde gode gamle dageî bag os (tiden i Kr. Eskilstrup
blev ved med at îsp¯geî som de gode gamle dag).
Bandet havde en enkelt ¯ver uden mig, da jeg var p sommerferie
i GrÊkenland og f¯rst kom hjem til den f¯rste ¯ver den 30.
august 2007.
S kunne vi endelig g i gang for alvor.
Bassen og keyboardet var p plads, s der var kun Èn vej:
Fremad!!!!
Karsten er uddannet musiklÊrer med undervisning i brugen af
instrumenter.
Karsten meldte fra p grund af personlige omstÊndigheder, sÂ
nu stod vi igen uden keyboard, der var n¯dvendigt for at "fylde
ud".
vi skal videre
ÿveaftenerne i september var ikke sÊrlig inspirerende. Dels var
Johnni ikke med 2-3 gange, Jan kunne ikke en enkelt gang og
Bo var ogs vÊk en enkelt aften.
En aften var der kun Bo og mig.
Den aften kom vi til at snakke om, hvad vi egentlig ville med
musikken.
Rent genremÊssigt ligger Bo og jeg tÊt op ad hinanden. Vi kan
begge godt lide den lidt tungere og melodiske side af rockgenren,
hvor Johnni og Jan mere var til den "lettere" del af musikgenren.
18