Hent som PDF - Socialt Udviklingscenter SUS

22
Lyngby-Taarbæk Kommune
Et trin ad gangen
- Vi har lagt vægt på at udvikle en model, der ikke er
personafhængig. Og vægt på at få beskrevet arbejdsgangene.
Proceduren skal være klar, når sagsbehandlerne
i socialcentret kommer i kontakt med en
borger, som ønsker et jobtilbud, eller når medarbejderne
på de beskyttede værksteder bliver opmærksom
på, at en bruger har et ønske om beskæftigelse.
Medarbejderne skal vide, hvordan de skal handle, og
det skal ikke være afhængigt af, om man kender
nogen de rigtige steder i systemet, siger Pia Lerche,
koordinator for arbejdet med modellen og konsulent i
Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor hun indtil for nylig
var ansat i jobcentret.
Samarbejdet mellem socialcentret og jobcentret er
omdrejningspunktet i modellen.
Lyngby-Taarbæk
Kommune
En trappe med flere trin og mulighed for, at borgeren kan udvikle
sig undervejs. Sådan ser Lyngby-Taarbæk Kommune sin model,
der skal hjælpe borgere i støttet beskæftigelse.
- Det er meget bevidst, at vi ikke har flyttet det (arbejdet
med ”fra beskyttet til støttet”, red.) ud i en ekstern
afdeling, men bevaret det internt og lavet en organisationsmodel
for det. Vi ser modellen som en måde at
finde samarbejdsflader på, og det er vores erfaring, at
det er vigtigt at have alle parter med: beskyttede
værksteder, jobcentret og socialcentret, siger udviklingskonsulent
Mette Marie Juul fra Social- og Sundhedsforvaltningen.
Fra papir til praksis
For at gøre modellen til virkelighed har kommunen
lavet en implementeringsplan. I relation hertil er der
etableret et tilbud om beskyttet beskæftigelse – et udgående
jobteam, Flyverteamet (se side 23) på et af
kommunens døgntilbud, som et trappetrin på vejen