Fordord - Sønderhald Egnsarkiv

ygget der, og at efterstavelsen -toft ikke
2
hører til de stednavne, der angiver de ældste bebyggelser, giver støtte for, at Essenbæk
har været odelsbyen i sognet.
Inden agerbruget blev hovednæringen for befolkningen, kunne den magre jord, som omgiver
Essenbæk, nok tilfredsstille dens behov. Ved den første inddeling af gårdenes marker i
bol, blev der forlods til hver af disse tillagt en toft, som ejeren kunne bruge og dyrke efter
sit eget ønske. En toft har været beliggende, hvor nu Assentoft by ligger, og en mand ved
navn Asser eller Asker har flyttet sit bosted der hen , og omsider er hele byen opstået
omkring den bedre jord, og kun kirken og en enkelt bebyggelse er bleven tilbage.
For den 3. periode er Thorpenavnene lettere at udlede. I mange tilfælde er det mandsnavne,
der indgår som forled i navnet, f.eks. Knud, Mogens, Tammes, = Knudsthorp,
Mogensthorp, Tammestrup, hvor bagleddet i navnet senere er gledet over i -strup eller -
rup.
Omkring ved slutningen af vikingetiden blev der overflødig arbejdskraft. De trælle, som
udførte arbejdet, mens høvdingen eller storbonden var på togt, kunne nu undværes, og
bonden tog da jord ind fra de yderste udkanter af odelsbyens jord "Almindingen", som mest
bestod af skov, krat, heder og lignende, og som enhver havde fri adgang til at opdyrke, til
hvilket han benyttede sine karle og trælle, og efter endt rydning blev der bygget, tit en større
gård indtil 4 - 5 bols størrelse, som da blev ledet under en såkaldt brydes (forvalters) opsyn.
Disse gårde blev senere delt mellem søskende, og efter kristendommens indførelse, da
trællevæsenet ophørte, tog nogle af disse også jord ind og byggede, og udflytterbyen var
da opstået.
En vældig opdyrkning af landet har fundet sted i dette tidsrum. I mange af landets herreder
udgør denne navnetype indtil 50% af samtlige landsbynavne, hvilket altså vil sige, at
halvdelen af jorden i disse herreder er taget under plov.
Sogne og herreder er en ældgammel inddeling, men først da kirkerne blev opført, tog
sognet den form, som de fleste steder endnu består. Skellet opstod som regel, hvor naturforholdene
bød det, ved skove, vandløb, sænkninger, og kirken blev det centrale.
Retsplejen, som tidlig var ret fremskreden, fandt sted på herredstinget på åben mark
Sønderhald herred, hvortil sognet hørte, kan med sikkerhed påpege sit første tingsted på
Krogsager Mark, "Tinghøj". Historikeren Estrup, Skafføgård, mener at det før den tid lå ved
den vestre ende af Haldsø, hvor landevejen fører til Randers, altså ved Stampen.
Denne retspleje fik omsider en hel anden form. For at beskytte sig mod forskellige overgreb
og skatteudskrivninger, gav bønderne sig ind under herremændenes værn, der da også
overtog deres retslige beskyttelse, den første begyndelse til vornedskabet og senere birkedommere.
Ordningen inden for selve landsbyen beholdt man uindskrænket igennem de
såkaldte "vider og vedtægter" , som under en oldermands ledelse blev strængt overholdte.
De bestod af en mængde paragraffer eller punkter, hvoraf her skal nævnes enkelte
Kirkegården:
Eftersom vi samtlige bønder agter udi gudsfrygt at hegne den velsignelse, som
Gud os både på ager og eng os velsigner, og som vi er kristne, og håber
enhver, at hans legem skal blive et sædekorn udi ager, som er kirkegården,
bør billigen fornævnte Herren, vor Guds ager, at hegne, langt flittigeren end
vores egne agre.
3
Lukkelser:
Alle rugdiger skal være færdiggjort til Phillip Jacobi dag, brugsvangen 8 dage
før sæd. 6 mand af dem, som haver mest jord i marken, og vil byens bedste,
hver 8 dag alle diger og lucelser at bese, og lader de nachmæssige opskrive for