22.07.2013 Views

klik her - Amtoft Havn

klik her - Amtoft Havn

klik her - Amtoft Havn

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Udvidelse af

Amtoft Havn

Projektbeskrivelse

juni 2012

www.amtofthavn.dk

Introduktion · 3

Amtoft – en perle ved Limfjorden · 4

Hannæs og Vejlerne · 5

Amtoft Havn opstår i 1899 · 6

Bevarelse og udvikling af unik bådkultur · 7

Amtoft Havn i dag · 8

Amtoft Lystbådelaug · 9

Projektet · 10

Idé og vision · 11

Sikkerhed og grøn profil · 12

Bosætning – erhverv og turisme · 13

Maritimt miljø nær Vejlerne, cykelruter og Nationalpark Thy · 14

Tilgængelighed · 15

Borgerinddragelse · 16

Samarbejdspartnere · 17

Formidling · 18

Specifikationer · 19

Anlæggets placering · 20

Økonomi · 21

Tidsplan · 22

Ressourcepersoner · 23

Kortmateriale og presseomtale · 24-27

2

Udarbejdet for Amtoft Havn

selvejende institution

juni 2012

Indhold

www.amtofthavn.dk

Bodilsen tekst & foto | Billedhistorier.dk | 70 21 35 70

Amtoft Havn, hvis historie går tilbage til 1899, havde i mange årtier stor

betydning for fiskeriet i Limfjorden og som anløbshavn for fragtskibe. Det

lokale fiskeri er siden midten af 1980’erne blevet varetaget af fritidsfiskere.

Med den øgede velstand op gennem 1970’erne opstod ønsket om en

lystbådehavn i de smukke omgivelser, og i 1981 stod en ny mole med et bassin

på 2 meters dybde færdig til glæde for ikke blot de lokale lystsejlere, men også

søværts gæster langvejsfra.

I 2002-03 blev der foretaget en forstærkning af ydermolen og en uddybning af

havnebassinet til 2,75 meter, hvorefter Amtoft Havn kunne matche tidens

tendens til stadig større og mere dybtgående både.

Allerede i 2008-09 blev det næste store projekt gennemført, idet der blev

bygget en ny anløbsbro og foretaget en uddybning til 3,50 meter ved

østmolen, således at havnen nu kan anløbes af større sejlskibe, skonnerter,

skuder og turistbåde, der krydser Limfjorden.

Hidtil har der været plads til ca. 90 både i Amtoft Havn. Men nu ønsker

bestyrelsen for den selvejende institution at gøre havnen endnu mere attraktiv

ved at anlægge et vestligt havnebassin med plads til yderligere ca. 70 både.

Det vil lette presset betydeligt for såvel lystsejlere som de ca. 15 fritidsfiskere,

der benytter havnen.

Samtidig indrettes et friluftsbad til helårsbrug samt en velfærdsbygning med

handikapfaciliteter til brug for såvel lystsejlere som badegæster.

3

Introduktion

www.amtofthavn.dk

Amtoft Havn gøres endnu mere attraktiv

Der anlægges nyt bassin og ny ydermole

Plads til yderligere 70 både

Nyt friluftsbad med velfærdsbygning

Amtoft ligger ved sydspidsen af Hannæs i det vestligste Han Herred med vid

udsigt over Limfjorden til Thy, Mors, Fur, Livø og Himmerland. Ved Feggesund,

et par kilometer fra Amtoft, er der færgeforbindelse til Mors hver halve time. I

efteråret 2012 indsættes en helt ny færge på ruten.

Amtoft er et spændende landsbysamfund, som er hjemsted for en aktiv

lokalbefolkning og desuden tiltrækker mange tilflyttere på grund af den flotte

udsigt over Limfjorden og det specielle miljø omkring havnen, herunder

muligheden for sejlsport.

Også områdets mange besøgende trives og blander sig på bedste vis med

fastboende og sommerhusfolk. I kort afstand fra havnen ligger et stort

sommerhusområde.

Amtoft er en del af en egn, som på grund af det nordvestjyske lys og den

afvekslende natur ved hav og fjord tiltrækker mange udøvende kunstnere. I

området findes også en række gårdbutikker, som sælger kød, mejeriprodukter

m.v.

Amtoft er oplagt at udforske til fods eller på cykel. Midt i byen ligger et smukt

gadekær, som er etableret af den meget aktive beboerforening, der også har

indrettet beboerhus i sognets nedlagte friskole.

Landsbyen opstod i begyndelsen af 1800-tallet i forbindelse med udstykningen

af Amtoftegaard, som tilbage i middelalderen var ejet af den danske konge. Det

nuværende tætte bymiljø blev dannet omkring 1900 efter etableringen den

første anløbsbro og udstykningen af byggegrunde fra Ingvar Ingvarsens gård,

der lå nær ved havnen.

Et stort aktiv for Amtoft er byens møbelforretning, som blev etableret i 1960

og er blevet kendt langt ud over landsdelen for sin kvalitet og udstrakte

service.

4

Amtoft – en perle ved Limfjorden

www.amtofthavn.dk

Aktivt og spændende landsbysamfund

Udsigt til Thy, Mors, Fur, Livø, Himmerland

Fastboende trives med gæster

Oplagt at udforske til fods eller på cykel

Hannæs var oprindelig en halvø i Limfjorden og er i vore dage omgivet af store

vejler mod øst og vest. En vejle er en gammel betegnelse for et lavvandet

fjordområde med tilgrænsende strandenge og moser.

Før åbningen af den nuværende hovedvej A11 over Vejlerne i 1967 var

samfærdselen til Thy og især Han Herred både besværlig og til tider yderst

farlig.

Fra 1866 påbegyndtes et ambitiøst projekt med afvanding af Østerild Fjord,

Vesløs/Arup Vejle, Tømmerby Fjord, Lund Fjord og Bygholm Vejle under ledelse

af et engelsk konsortium. Driftige ingeniører, entreprenører og lodsejere

kæmpede de næste 40 år med at indvinde nye, store landbrugsområder. Store

mandskabsstyrker – heriblandt de såkaldte »børster« – blev tilkaldt, bl.a. til det

hårde slid med at anlægge den 5 km lange Bygholm-dæmning.

Man måtte efter mange års kæmpen imod vejr, vind og naturens kræfter indse,

at det var en nærmest umulig opgave at dræne den tidligere fjordbund. I hvert

fald med datidens teknik til rådighed. I stedet opstod et helt specielt

naturområde, som i dag tiltrækker ornitologer og naturelskere fra både ind- og

udland. Vejlerne regnes for Nordeuropas største vildtfuglereservat.

Allerede i 1840’erne forsøgte »Hannæsbonden« Christen Jørgensen (1803-81)

fra Arup at få koncession på inddæmning og udtørring af Arup Vejler, dog uden

større held. »Hannæsbonden« stod i 1839-41 for anlæggelsen af en anløbsbro

ved Feggesund Færgeri og var desuden foregangsmand på mange andre

måder. Bl.a. forsøgte han sig med nye dyrkningsmetoder og var den første, der

brugte svingplov på egnen. Meget usædvanligt for sin tid førte han omhyggelig

dagbog, som er bevaret på Lokalhistorisk Arkiv i Thisted.

5

Hannæs og Vejlerne

www.amtofthavn.dk

Amtoft omgivet af vejler til begge sider

Vanskelig samfærdsel indtil ny hovedvej A11

Stort afvandingsprojekt blev opgivet

I stedet opstod unikt fuglereservat

Amtoft Havn opstår i 1899

Efter at der gennem århundreder havde været drevet fiskeri fra den åbne

strand ved Feggesund, Amtoft og Øsløs, opstod tanken om en anløbsbro, der

gav mulighed for at fiske med større både og dermed forbedre den fattige

fiskerbefolknings indtægter og levevilkår.

Samtidig kunne skuder og større fragtdampere anløbe havnen med købmands-

og isenkramvarer m.v., som man ikke var selvforsynende med.

Op gennem 1890’erne blev det mellem sognerådene og Thisted Amtsråd

diskuteret ivrigt, hvor broen skulle anlægges. Hidtil havde Øsløs – forfatteren

Johan Skjoldborgs fødeby – været den største søfartsby. Her ses endnu den

gamle Skippergade og Kåglanding, hvor krejlerne trak deres handelsskuder på

land.

Men valget faldt på Amtoft, og i 1898 gik anlægsarbejdet i gang. Ligesom ved

andre større anlægsarbejder på egnen, såsom jernbanen og Bygholm Vejledæmningen,

blev der hentet arbejdskraft fra store dele af landet. Det var et

stort slid at bygge fundamentet af store sten og derefter fylde op med jord,

sand og grus.

Broen stod færdig i 1899 og satte gang i en helt ny udvikling, først og fremmest

for fiskeriet, men også hvad angår handel, håndværk og produktion.

Havnen er flere gange blevet udbygget, så den nu fremstår som en moderne og

attraktiv havn for lystsejlere og fritidsfiskere.

6

www.amtofthavn.dk

Amtoft – centrum for fiskeri og handel

Skippergade i Johan Skjoldborgs fødeby

Havnen bygget med håndkraft 1898-99

I dag moderne havn for lystsejlere/-fiskere

Han Herred kaldes ofte »landet mellem hav og fjord«, og på grund af den korte afstand

mellem Jammerbugten/Vigsø Bugt og Limfjorden er der tætte forbindelser mellem de

folk, der til begge sider arbejder med at bevare og udvikle egnens specielle bådkultur.

I 2005 begyndte en initiativgruppe i Thorup Strand at samle kræfter til at redde kunsten

at bygge og reparere klinkbyggede kystbåde fra at uddø. Det resulterede i dannelsen af

foreningen Han Herred Havbåde, som i 2007 etablerede et midlertidigt bådebyggeri i

den nedlagte redningsstation i Slettestrand.

Hensigten med projektet er dels at sætte fokus på kystkulturen med et unikt håndværk,

der har været kendt siden vikingetiden, dels at servicere erhvervsfiskerne på

Nordeuropas sidste aktive kystlandingsplads i Thorup Strand samt fiskerne på

Limfjorden, herunder fritidsfiskerne i Amtoft.

I en usædvanlig konstruktion med et økonomisk sikkerhedsnet spændt ud af A.P.

Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Realdania og

Nordea-Fonden, Vækstforum Nordjylland, Jammerbugt Kommune mfl. lykkedes det i

2010 at gennemføre et stort byggeprojekt med et topmoderne bådeværft og en

formidlingsbygning ved den gamle kystlandingsplads i Slettestrand.

Her bygges nye og repareres gamle kystbåde, ligesom der uddannes

bådebyggerlærlinge, således at det årtusindgamle håndværk kan videreføres i

kommende generationer.

Der bygges ligeledes nye udgaver af limfjordssjægten, en traditionsrig bådtype, der

også er kendt fra fiskeriet ved Amtoft.

Peter Madsbøll, der hidtil var landets eneste bådebygger, som mestrede kunsten med

klinkbyggede både, er ansat som chef for bådebyggeriet. Han bor i øvrigt på en gård i

Øsløs nær Amtoft, hvor han i 2000-02 med egne hænder byggede MH84 »Mette Juul«,

der blev søsat og færdigmonteret i Amtoft Havn, før den blev sejlet til Thorup Strand

for at indgå i erhvervsfiskeriet.

7

Bevarelse og udvikling af

unik bådkultur

www.amtofthavn.dk

Tæt forbindelse mellem fjord og hav

Forening for bevarelse af bådkultur

Støttet af A.P. Møller, Realdania og Nordea

Bådebyggerkunsten gives videre

Amtoft Havn er det ideelle sted for livsudfoldelse, hvad enten man kommer i

båd, i bil, på cykel eller til fods. Der er også mulighed at slå telt eller

campingvogn op på havnens egen campingplads, hvis man vil nyde nogle dage

her ved en af Limfjordens perler. Campingpladsen har et overdækket

madlavnings- og spisningsområde, puslerum og møntvaskeri, og kæledyr er

tilladt.

Lystbådelaugets klubhus står til rådighed for lystsejlere. Her er opholds- og

spisestue, køkken, bad, toilet m.v. Ud over lyst- og kapsejlads samt fritidsfiskeri

byder Amtoft Havn også på mulighed for havkajaksejlads og windsurfing.

Der er dejlig badestrand på begge sider af havnen og handikapsti til vandet ved

den østlige mole. Endvidere findes legeplads samt beachvolley- og

petanquebane, ligesom der er borde og bænke mange steder på havnen

foruden hyggelige læpladser og en grillterrasse med udekøkken.

Alt i madvarer – herunder kød fra Vejlernes Gårdbutik og frisk brød – samt is,

slik m.v. fås hos Spar-købmanden, som har åbent alle dage og også er klar med

serviceinfo om faciliteterne på havnen og i den naturskønne omegn.

Købmanden har desuden isenkram, håndkøbsudsalg af medicin, salg af

dieselolie, cykeludlejning og sommerhusudlejning.

En plancheudstilling ved grillterrassen fortæller om havnen og dens historie

samt informerer om indkøbsmuligheder i området og seværdigheder på begge

sider af Limfjorden.

Yderst på midtermolen har fritidsfiskerne deres eget domæne med anløbsbro

og fælleshus.

Amtoft Havn i dag

8

www.amtofthavn.dk

Amtoft – centrum for livsudfoldelse

Mødested for sejlere og landkrabber

Mange faciliteter for alle aldre

Klubhus står til rådighed for lystsejlere

Amtoft Lystbådelaug blev stiftet 7. september 1978 og er i dag en yderst aktiv

sejlklub med ca. 150 medlemmer.

Takket være et utrolig godt sammenhold og en udpræget gør-det-selv-holdning

blandt medlemmerne lykkes det at holde omkostningerne nede på et niveau,

som gør det muligt at tilbyde medlemskab og kajplads til såvel lystsejleren med

den lille jolle som hende/ham med det store sejlskib.

Hver torsdag sommeren igennem er der kapsejlads ud for Amtoft, ligesom

klubben med jævne mellemrum er vært ved større konkurrencer, eksempelvis

Amtoft Cup for H-både.

Inden for de tre seneste år er Amtoft blevet en af landets største havne for Hbåde.

De nuværende 11 både forventes i løbet af 2012 at vokse til 15.

Læs artikel om Amtofts H-både i Bådmagasinet her …

Klubben har stærkt fokus på fremtiden med en velfungerende juniorafdeling på

ca. 15 medlemmer i alderen 8-14 år, der sejler med optimist- og terajoller og

bliver undervist i manøvrering, sikkerhed m.m.

Endvidere er interessen for havkajak i rivende udvikling. Hver uge mødes ca. 25

sejlere m/k i alle aldre for at udfolde sig i farvandet ud for Amtoft Havn.

Klubhusets faciliteter – herunder dagligstue, køkken, toilet og bad – stilles til

rådighed for såvel medlemmer som gæstende sejlere.

Amtoft Lystbådelaug

9

www.amtofthavn.dk

Aktiv sejlklub med stærkt sammenhold

Alle bådstørrelser er velkomne

Ugentlige kapsejladser

En af landets største havne for H-både

Amtoft Havn ønskes udvidet med et nyt havnebassin med plads til ca. 70 både

inden for en ny mole, der går vest og syd om de eksisterende to moler.

Den øgede kapacitet skal tilgodese såvel fritidsfiskere som lystsejlere.

Opbygningen af den nye mole på i alt 391 meters længde skal ske med

kampesten som basismateriale i lighed med de to øvrige moler. Arbejdet vil

foregå fra landsiden ved hjælp af diverse entreprenørmaskiner.

Mellem midtermolen og den nye mole anlægges bådebroer med tilhørende

terrasser, som opbygges af træ på nedrammede pæle.

Efter at den nye mole er etableret, uddybes bassinet med gravemaskiner til en

sejldybde på 2,75 meter.

Langs den nordige kaj ind mod land indrettes et antal gæstepladser for

lystsejlere.

Endvidere etableres et område til friluftsbadning i det nordøstlige hjørne af det

nye havnebassin.

Endelig opføres en velfærdsbygning med omklædning, bad og toilet for

lystsejlere og badegæster. Bygningen indrettes med handikapvenlige

adgangsforhold.

10

Projektet

www.amtofthavn.dk

Udvidelsesprojekt Amtoft Havn 2012-14

Ny ydermole på 391 meter

Nyt bassin på 14.850 m2 til 70 både

Friluftsbad og velfærdsbygning

Amtoft Havn er på 35 år blevet en attraktiv lystbådehavn ved stadig udbygning

af havnefaciliteterne og udvikling af en lang række aktivitetsmuligheder på

land.

Med kombinationen af et højt kvalitetsniveau for lystsejlere/-fiskere og

muligheden for indkøb, camping, leg og ophold fra landsiden er der skabt et

værdifuldt maritimt miljø, som ønskes videreudviklet og gjort tilgængelig for

endnu flere besøgende de kommende år.

Samtidig oplever Amtoft Havn og Amtoft Lystbådelaug en stigende søgning af

store sejlbåde, som kræver mere plads. En udvidelse af havnearealet er en

nødvendighed for at kunne imødekomme ønskerne fra såvel gæster som

fastliggere.

Endvidere vil en udbygget havn med nye velfærdsfaciliteter understøtte

Amtofts position som en af landets førende inden for H-bådssporten.

Der vil i samarbejde med regionale aktører blive udviklet maritime aktiviteter –

herunder større events – for at styrke interessen for sejlsporten og åbne

øjnene for de ideelle faciliteter, som Amtoft Havn kan byde på.

Limfjordsfiskeriet, som har været en vigtig del af havnens berettigelse siden

etableringen i 1899, vil med en moderniseret havn også få bedre fysiske vilkår

for landing af fangsten.

11

Idé og vision

www.amtofthavn.dk

Lystbåde- og fiskerihavn i stadig udvikling

Nye og større både kræver plads

Udvidelse af H-bådssporten

Udvikling af maritime aktiviteter regionalt

En udvidelse og ombygning af Amtoft Havn vil betyde større sikkerhed for

havnens brugere, primært lystsejlere og fritidsfiskere.

Ligeledes vil den nye ydermole medføre en bedre stormflodssikring af

havneområdet, hvilket ikke mindst vil gavne købmandshandelen, som i dag

ligger temmelig udsat.

Endvidere er det en målsætning, at Amtoft Havn skal have en grøn profil med

egenproduktion af strøm til klubhus, campingplads og bådene, der ligger til kaj.

Sikkerhed og grøn profil

12

www.amtofthavn.dk

Havneudvidelse vil øge sikkerheden

Bedre stormflodssikring af havneområdet

Styrke grøn profil

Egenproduktion af strøm til havneområdet

Med sin beliggenhed i et af landet tyndest befolkede områder er Amtoft stærkt

afhængig af at kunne tiltrække tilflyttere og turister.

En attraktiv og veludbygget havn gør det lettere at sælge både helårs- og

sommerhuse i området. I den forbindelse er det værd at notere sig, at Morsø

og Thisted Kommuner har valgt at understøtte infrastrukturen med

indsættelse af en ny færge ved Feggesund fra efteråret 2012, hvilket gør det let

at pendle over Limfjorden til og fra arbejde.

Øget aktivitet på havnen og i baglandet er også en nødvendighed for at

opretholde en variation af handels-, håndværks- og servicevirksomheder i

området – herunder ikke mindst en stor og velassorteret, helårsåben

købmandshandel. Den naturlige tendens til omsætningsnedgang i

vinterhalvåret bliver nemlig forstærket af, at en del helårshuse i området kun

bliver brugt om sommeren.

Derfor skal havneudvidelsesprojektet i høj grad ses i lyset af bestræbelserne på

at få flere familier med interesse for søsport og naturoplevelser til at bosætte

sig nær Amtoft.

Ligeledes skal det understøtte det nærliggende, store sommerhusområde.

Bosætning – erhverv og turisme

13

www.amtofthavn.dk

Attraktiv havn forudsætning for udvikling

Ny færge ved Feggesund efterår 2012

Aktivitet på havn vigtig for lokalt handelsliv

Havneudvidelse skal tiltrække tilflyttere

Maritimt miljø nær Vejlerne

cykelruter og Nationalpark Thy

Udbygningen af Amtoft Havn styrker oplevelses- og aktivitetsmulighederne i

det nordvestjyske område, herunder ikke mindst naturreservatet Vejlerne og

Nationalpark Thy.

Amtoft Havn og Amtoft Lystbådelaug betragter sig som konstruktive

samarbejdspartnere i forhold til andre aktører, der arbejder med at gøre Thy,

Mors og Han Herred til et regionalt kraftcenter for natur- og kulturturisme året

rundt.

Amtoft Havn bidrager også til øget vandre- og cykelturisme, idet byen kun er

en kort afstikker fra Vestkyststien Agger-Bulbjerg og cykelrute 12, som følger

den nedlagte jernbanestrækning mellem Thisted og Fjerritslev. Der er heller

ikke mange kilometers afstand til vandreruten Nordsøstien (North Sea Trail),

som passerer Bulbjerg.

14

www.amtofthavn.dk

Nært samspil med egnens attraktioner

– ikke mindst Vejlerne og Nationalpark Thy

Styrkelse af natur- og kulturturisme

Kort afstikker fra vandre- og cykelruter

Amtoft Havn er for alle, uanset alder, fysisk tilstand, interesser, baggrund og

nationalitet. Med udvidelsen ønsker bestyrelsen ikke mindst at sikre

tilgængelighed for bevægelseshæmmede personer, som bør have adgang til

udfoldelse i størst muligt omfang på lige fod med alle andre.

Ved seneste udbygning af havnefaciliteterne i 2009 blev der anlagt en

handikapsti til vandkanten, og i velfærdsbygningen, som indgår i det nye

projekt, sikres let adgang til toilet- og badeforhold. Desuden er det let for

kørestolsbrugere at færdes ad stierne på molerne.

15

Tilgængelighed

www.amtofthavn.dk

Amtoft Havn er for alle

Øget tilgængelighed for handikappede

Handikapsti til vandkanten

Let adgang til toilet- og badefaciliteter

Udviklingen af Amtoft Havn sker i nært samspil med lokalbefolkningen, således

at ønsker og forventninger mellem havnens brugere og landsbyens beboere

løbende afstemmes, og alle føler ejerskab til – og stolthed over for – de fælles

faciliteter og værdier.

Den meget aktive Arup Sogns Beboerforening er bindeled mellem fastboende i

Amtoft og de mange lystsejlere/fritidsfiskere, som kommer fra et stort

geografisk område i det nordvestjyske.

Borgerinddragelse

16

www.amtofthavn.dk

Nært samspil med lokalbefolkning

Aktiv beboerforening som bindeled

Stolthed over fælles værdier

Styrke ejerskab til fælles faciliteter

Amtoft Lystbådelaug

Hannæs Fiskeriforening

Arup Sogns Beboerforening

Paraplyorganisationen Regnbuen Nordthy-Hannæs

Thisted Kommune

Nationalpark Thy

Vejlerne | Aage V. Jensen Naturfond

Han Herred Havbåde

Samarbejdspartnere

17

Amtoft Lystbådelaug | stiftet 1978

Gårdbækvej 2, Amtoft

7742 Vesløs

www.amtofthavn.dk

Folkene bag Amtoft Havn er meget optaget af at formidle viden om områdets

historie, faciliteter samt natur- og kulturmæssige kvaliteter til såvel

lokalbefolkning som turister.

Derfor blev der i forbindelse med seneste havneudvidelse i 2009 etableret en

stor plancheudstilling, som er opsat i en overdækket del af havnens

grillterrasse og er tilgængelig for publikum året rundt.

Spar-købmanden på Amtoft Havn har turistinformation som en filial af

turistbureauet i Thisted.

I området findes ligeledes en række infostandere med henvisning til en

telefonservice, der fortæller om naturen og kulturhistorien.

Der er fælles information om havnens faciliteter på hjemmesiden

www.amtofthavn.dk

18

Formidling

www.amtofthavn.dk

Amtoft Havn – åben mod omverdenen

Stolthed over områdets historie

Formidling af kendskab til seværdigheder

Stor plancheudstilling etableret 2009

Ny vestlig ydermole

Samlet længde: 391 m

Samlet bredde: 12 m

Stibredde: 4 m

Nyt havnebassin

Bredde: 60 m

Areal: 14.850 m2

Dybde: 2,75 m

Omfang af uddybning: 12.200 m³ (sedimentet nyttegøres ved

kajanlæg og på strandengen nord for bassinet)

Tværbroer (med adgang fra midtermole)

Kapacitet: ca. 70 både + gæstepladser (ved kajen i den nordlige del

af det nye bassin)

Samlet havnekapacitet efter udvidelse: ca. 160 både + gæstepladser

Nyt friluftsbad: 150 m2

Ny velfærdsbygning med handikapfaciliteter: 50 m2

19

Specifikationer

www.amtofthavn.dk

Se kortmateriale som bilag

Amtoft Havn

Gårdbækvej 2

7742 Vesløs

Thisted Kommune

Matrikelnr. og ejerlavsbetegnelse: 19 & 21 – Amtoft by, Arup

Anlæggets placering

20

Koordinater

www.amtofthavn.dk

WGS84: N 57° 0.387', E 8° 56.411'

WGS 84 - decimal: 57.00644, 8.94019

www.amtofthavn.dk

Moleopbygning og uddybning af bassin: kr. 4.000.000

Materialer til bådebroer med tilhørende terrasseopbygning: kr. 500.000

Etablering af badebassin: kr. 250.000

Selvbyg af velfærdsbygning med handikapfaciliteter: kr. 700.000

Omkostninger til VVM-undersøgelse og projektering: kr. 550.000

Diverse: kr. 500.000

I alt ekskl. moms: kr. 6.500.000

21

Økonomi

www.amtofthavn.dk

Projektet ønskes realiseret i perioden 2012-14, men gennemførelsen vil

afhænge af en betydelig støtte fra private og offentlige fonde.

22

Tidsplan

www.amtofthavn.dk

Knud Lynge | formand for den selvejende institution Amtoft Havn | telefon 97 99 30 10 | k.e.lynge@mail.dk

Birger Kühn | bestyrelsesmedlem, kasserer | telefon 97 96 51 84 | bk@hmvind.dk

Peter Brix Hansen | bestyrelsesmedlem | peterbrixhansen@live.dk

Henrik Schultz | bestyrelsesmedlem | henrik_schultz@yahoo.dk

Martin Andersen | bestyrelsesmedlem | amtoftvej30@gmail.com

Steffen Kristensen | formand for Hannæs Fiskeriforening | telefon 97 99 32 07

Kwik Spar | Købmand Benny Gade | telefon 97 99 32 11

Orbicon A/S | Jan Nicolaisen | projektleder | telefon 46 30 03 10 | mobil 23 20 50 11 | jann@orbicon.dk

Ressourcepersoner

23

Amtoft Havn

www.amtofthavn.dk

Formand Knud Lynge

Gammel Feggesundvej 108, Amtoft

7742 Vesløs | telefon 97 99 30 10

Friluftsbad 150 m2

og velfærdsbygning 50 m2

26

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!