Untitled - TOPPS

More documents

Recommendations

Info

5 Forord I Danmark og i de øvrige EU-lande, må der højst være 0,1 μg (mikrogram) pesticid pr. L i drikkevand. Det svarer til 1 gram pesticid i 10.000.000 L vand, altså 1 gram i et bassin, der er 1 meter dybt og fylder 1 ha. Disse regler er ikke fastsat på grund af stoffernes giftighed, men fordi man vil undgå at forurene vandet med bekæmpelsesmidler. I de senere år har det vist sig, at bekæmpelsesmidler kan påvises i grundvand, brønde, drænvand, vandløb og søer. I nogle tilfælde overskrider disse indhold grænseværdien, og der er set adskillige alvorlige forureninger af brønde og vandløb. De fleste af de påviste forureninger vil sandsynligvis stamme fra den regelrette anvendelse af pesticider på marker og på parkeringspladser, veje, stier og gårdspladser.Det antages dog også, at nogle af forureningerne kan stamme fra såkaldte punktkilder med pesticider. De vigtigste af disse punktkilder menes at stamme fra håndtering af pesticider under fyldning af sprøjter, vask og skylning af sprøjteudstyr, nedgravning af pesticidaffald og uhensigtsmæssig bortskaffelse af pesticidrester. Dette vil være nogle af de kilder, som vi skønner kan skabe ganske alvorlige forureninger i vandmiljøet. En enkelt liter opblandet sprøjtevæske kan typisk indeholde mellem 1 og 5 gram aktivt pesticid. Der skal altså blot nogle få liter opblandet sprøjtevæske til at skabe alvorlige forureninger, hvis stoffet kommer i kontakt med grundvandet. Formålet med dette projekt er dels at belyse hvordan man tidligere har bortskaffet pesticidaffald, dels at udpege en lokalitet, hvor der forventes en høj koncentration af pesticider og på grundlag af hydrogeologiske undersøgelser analysere vandprøver i forskellig afstand fra kilden. Vi skal på dette grundlag søge at klarlægge udbredelsen af forureningen fra en punktkilde. Belysning af hvordan man bortskaffede pesticidaffald er sket ved en spørgeskemaundersøgelse af landmænd og gartnere, og spredningen fra en punktkilde er undersøgt ud fra en tidligere vaskeplads i forbindelse med en maskinstation i landsbyen Allingåbro på Mors. Projektet er et pilotprojekt, som skal afdække en begrænset del af punktkilde-problematikken. Resultaterne skulle dog gerne have nogen generalisationsværdi, idet der stadig hersker stor usikkerhed om, hvordan landmænd, gartnere og skovbrugere skaffede sig af med pesticidaffald, hvor langt pesticider kan spredes fra en punktkilde og hvor langvarig forureningen er.
Projektet kan eventuelt danne basis for en mere omfattende undersøgelse af spredningen af pesticider og andre xenobiotiske stoffer fra punktkilder. Styregruppen i projektet bestod af cand. scient. Steen Marcher og cand. polyt. Tina Otterstrøm, Miljøstyrelsen. Desuden deltog Walter Brüsch (GEUS), Steve Ulf Hansen (Carl Bro, tidligere Samfundsteknik), Ole Stig Jacobsen (GEUS), Niels Henrik Spliid (DJF) og Arne Helweg, DJF (koordinator) i projektet og i styregruppen. Formandskabet blev varetaget af Steen Marcher og Tina Otterstrøm. Projektgruppen ønsker at takke laboratorieoverassistent Marianne Nielsen, kontorfuldmægtig Sonja Graugaard og kemotekniker Annette Højgaard Frausig for deres medvirken ved projektet. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskning og Miljøstyrelsens vandforsyningsog spildevandskontor. 6
Page 2 and 3: Pesticider i punktkilder Punktkilde
Page 4: 4.3 Allingåbrolokaliteten 65 4.4 P
Page 9 and 10: maskinstationer og ca. 45.000 landm
Page 11 and 12: to go both towards north and south,
Page 13 and 14: vandprøver. At stofferne er fundet
Page 15 and 16: • Udvaskning fra vaskepladser •
Page 17 and 18: Vask og fyldning af sprøjter kan R
Page 19 and 20: pesticiderne findes i vandløbene h
Page 21: øverste aktive muldlag som kan bin
Page 25 and 26: Spørgeskemaets udformning fremgår
Page 27 and 28: Pesticid punktkilder i Allingeåbro
Page 29 and 30: Traditionelle boringer Efter først
Page 31 and 32: Dannelseshistorien for den glaciale
Page 33 and 34: Under projektforløbet er gennemfø
Page 35: nitrat-reduktion. Nedbrydning af ni
Page 38 and 39: Sted Faggruppe Skemaer retur Morsø
Page 40 and 41: 39 deponeret pesticider, med det fo
Page 42 and 43: 41 Målebordsbladet fra 1949 viser,
Page 44 and 45: 43 blødt lag med skaller, fed og l
Page 46 and 47: 45 Der er tegnet 4 potentialekort f
Page 48 and 49: 47 Figur 3.3 a)Skematisk snit i nor
Page 50 and 51: 49 Figur 3.5 Isopach kort, der vise
Page 52 and 53: 51 Figur 3.7 4 potentialekort fra o
Page 54 and 55: 53 Filter no. pH alk PO4 Fe++ NH4 M
Page 56 and 57:
FILTER No 55 dybde meter u.t. CFC-
Page 58 and 59:
57 primært haft landbrugsmæssig a
Page 60 and 61:
De med * markerede komponenter har
Page 62 and 63:
61 Dato *) ALP 6.1 ALP 6.2 ALP 7.1
Page 64 and 65:
63 punktkilden. Mechlorprop og dich
Page 66 and 67:
65 afvaskes mellem 0,1 og 1,2 g af
Page 68 and 69:
67 en grundvandsundersøgelse i All
Page 70 and 71:
69 alle filtre - bortset fra i det
Page 72 and 73:
71 Det fremgår af de gamle kort fo
Page 74 and 75:
73 ligger opstrøms kilden og borin
Page 76 and 77:
75 Miljø- og Energiministeriet (19
show all

Untitled - TOPPS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?