Du kan se artiklen fra arbejdermuseet på det her link. - molgaard ...

med skole – kontakt.’
For cirka 10 år siden oplevede Erik selv, at stå uden arbejde for første gang i sit liv. Den
arbejdsplads han havde været på i 22 år lukkede, men han fik det hele vendt til noget positivt. Han
besluttede, at tage et års uddannelsesorlov, og startede et VUC forløb for at følge fagene dansk,
engelsk, formidling, filosofi, EDB og billedkunst. En stor mundfuld, for Erik har aldrig været
boglig stærk.
’Jeg har aldrig fortrudt at jeg tog en uddannelse selv i en relativ høj alder. Alt det jeg lærte, har jeg
kunnet bruge. Også i forholdet til de unge. Det kræver nemlig at man er opdateret på en række
områder.
Eksempelvis har jeg i forbindelse med skole –
kontaktarbejdet, kørt en bolsjefabrik på skolerne. Vi
laver bolsjer sammen med børnene og alene det, synes
de naturligvis er sjovt. Men vi kører det som en rigtig
virksomhed med direktør, tillidsfolk, reklame- og
salgsafdeling, akkorder, økonomi, mødetider,
arbejdsmiljø osv. Børnene lærer hvad en overenskomst
er, hvordan man forhandler og hvorfor man betaler skat.
Og så begynder de at forstå nødvendigheden af, at være
medlem af en fagforening. Så alt det skal startes i skolen.
Desværre skal der spares alle steder, og det forløb der oprindelig var på 40 timer, er nu på 20 timer
og det bliver sjældnere og sjældnere vi er ude med bolsjefabrikken’.
Pensionisterne får ikke penge for arbejdet med de unge, men de får en række gode oplevelser og en
god frokost i Ølhalle i kælderen. Og så får man en snak med de andre pensionister som alle altid
kan fortælle en god historie. Erik startede med skole -
kontaktarbejdet i 1984 – 85, men der foregik det ude på
folkeskolerne. Først omkring årtusindeskiftet flyttede
man med succes ind på Arbejdermuseet. De har alle
været én uge på kursus i Hvidovre, for at lære at have
med skolebørn at gøre. Det er vigtigt at man tackler dem
rigtigt, og tager dem alvorligt. Erik er på Arbejdermuseet
4 gange årligt, og dertil kommer der møder hvor man
evaluerer og planlægger. Det er travlt at være pensionist
hvor også de 3 børn og børnebørnene skal passes.
’Skolerne betaler jo ikke noget for at komme her, men de skal jo betale bustransport hertil, og de
skal bruge tid på det i skolen. Vi sender materiale ud til dem på forhånd, så de kan forberede sig. Og
det gør de, blandt andet ved at læse vores erindringer på museets hjemmeside hvor jeg også har
skrevet mine.
Det her arbejde er så vigtigt. Fagbevægelsen skal bruge mange flere kræfter på at komme ud på
skolerne, så børnene kan forstå hvorfor man skal have et fællesskab på en arbejdsplads og være
medlem af en fagforening. Ellers mister vi dem, og fagbevægelsen bliver svækket yderligere. Det er
jo en ond nedadgående spiral. Vi skal huske at tage fat i lærerne på skolerne, for hvis de ikke synes
det er en god idé, så dør skole – kontaktarbejdet. Det må ikke ske.’
---oo0oo---