sen og tiden, der førte op - CO-SEA

"Er der noget at stjæle, så stjæler jeg det", Pablo Picasso (1881-1973) -
"Gode kunstnere kopierer - store kunstnere stjæler", Steve Jobs (1955-2011).
LØSSLUPNE NOTER TIL LIDT GRAVØL
LYKKELIGE OS
Ikke nok med at danskerne ofte udråbes som verdens lykkeligste folk, nu er også vores ministre for
tiden blevet glade. Uanset hvad de annoncerer, er de så glade i hver anden sætning. Finansministeren
tog glade-prisen da han d. 24. oktober annoncerede akutpakke nummer 2. Det hele er på
enestående vis dækket ind med denne aftale fortæller han i dagbladet Politiken, og fortsætter, at nu
må pessimister og ballademagere da klappe i.
FAGBLADET
Jeg er også glad. Jeg skal nemlig efter 80 numre siden år 2000, ikke lave det mere. Jeg går på deltid,
Hanne Hansen overtager fagbladet, og livet skal fornyes for alles skyld.
Det er lidt synd med fagblade der har deres egen kedsomhedsfilosofi. Mange ender af gode grunde
hurtigt i en papirkurv. De bedste opfylder måske nogle fagtekniske relevans-kriterier (Maskinmesterbladet,
Radiotelegrafen - i ”gamle” dage ....). Når det gælder indhold med fagpolitisk relevans kan
det meste og ”sjove” ikke fortælles af fortrolighedsgrunde. Man må principielt heller ikke ”genere”
hverken flertal eller mindretal blandt medlemmerne. Tilbage bliver et orienteringsmedie med lidt
flødeskum og arbejdspladsberetninger rundt omkring. Uden kritisk respons fra medlemmerne bliver
det ikke anderledes.
Det har nu ikke været en lidelse at producere bladet, jeg har haft en ”liberal” chefredaktør. I år 2000
besluttede vi at producere bladet selv, ved hjælp af stadig mere brugervenlige software-programmer
- og den beslutning var gennemført sund.
1968 OG FAGBEVÆGELSEN
En ungarer fortæller mange år efter 1956, at årstallet - hvor Sovjetunionen på blodig vis bekæmpede
en opstand i landet - at årstallet ligger som et geologisk lag i vedkommende. Sådan føler jeg selv om
1968-69. Et uafrysteligt geologisk lag i krop og bevidsthed. Fagbevægelsen i Danmark dengang var
tilsyneladende helt arrogant ligeglade (overordnet og generelt set), og barnligt forhånende.
De var nervøse som alle andre magthavere og fortsatte deres tomgangssnak. Den kommunistisk dominerede
del af fagbevægelsen forsøgte at alliere sig med de unge, i et forsøg på at styre udviklingen
så den entydigt var vendt imod USA. Men idelogisk fik fagbevægelsen ingen indflydelse. De havde
ingen aktier i Christiania, Thylejren, Huset i Magstræde, Maos Lyst ..... I 70’erne forsøgte nogle mindre
fagforenings-afdelinger at engagere sig i besættelsen af små virksomheder der var konkursramte,
men varige minder satte fagbevægelsen sig ikke. Allerede dengang begyndte de at miste ungdommen,
og den kooperative bevægelse mistede fodfæstet skridt for skridt som ”kammerateriet” blev
afsløret og forfulgt (bryggeriet Stjernen blev slukket så tidligt som 1964 - min far nægtede forud at
frekventere et værtshus der ikke forhandlede Stjernens ølmærker).
COPYRIGHT OG VÆKST
Rigide copyright-regler repræsenterer vækstfilosofiens essens. Der skal penge på bordet for enhver
pris, uanset hvor meget gratis-rigdom vi svømmer rundt i. Giv os frihed og ret til at stjæle
- uden af den grund at angribe den hellige private ejendoms- og bohaveret. Copyright-regler og
vækstfilosofi er spedalskhed der forhindrer os i at ånde frit. Efter næsten 200 års teknologisk udvikling
burde det mest nødvendige være gratis til rådighed, og vi kunne begynde at reorganisere
samfundet. Fra tvangsarbejde til tulipaner og naboens carport, - måske lidt valmuer hist og pist.
fortsættes på næste side
3