Omslag 1 - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk Centralbibliotek for ...

ningsfolk. På Christianslyst slog kongehistorien
imidlertid rod. Fra 1950 og fremefter
blev den et fast led i markedsføringen.
Den fik plads i alle de pjecer og
programmer, som fra nu af blev produceret
om stedet. Dér blev den gentaget
frem til vore dage. Mere sand blev den
dog ikke af den grund.
Opbygningsår 1952-58
Den energiske fundsraising bar frugt –
med eller uden brug af luftige myter. I
april 1952 solgtes det såkaldte Bovhjem i
Bov lige nord for grænsen. Det havde siden
1948 tjent som gæste- og studiehjem
for dansk nationalt arbejde i grænselandet.
Salgsindtægten og stedets
inventar blev stillet til rådighed for Christianslyst.
Endnu vigtigere var, at Industrirådet
og Dansk Jernindustri i 1952 viste
sin interesse og bevilgede et så anseligt beløb
som 65.000 kr.
Dermed var fundamentet sikret. Der
var penge til en formel overtagelse af
ejendommen og til ombygning. Sydslesvigs
danske Ungdomsforeninger blev indregistreret
som juridisk person, og den 1.
november 1952 overtog foreningen Christianslyst
fra pastor H.F. Petersen og missionær
Knudsen.
Private sponsorer ud over Danmark
og et stædigt lobbyarbejde fra Sydslesvig
havde muliggjort, at Christianslyst kunne
indrettes som “dansk fristed” i Sydslesvig.
Nyindretningen foregik fra 1953. Det blev
en langstrakt proces. Helt frem til 1957
lagde en flygtningefamilie og Brüggemann-Nissen
beslag på dele af ejendommen
og forhindrede de sidste arbejder.
Først da de var ude, kunne nyindretningen
afsluttes i 1958. Christianslyst rummede
nu en lejrskoleafdeling med to sovesale,
der var spisesal til 60 personer og
mødesal, læsestue og skolestue og 15 værelser
til pensionærer. Lejrskolen kunne
rumme 80 deltagere.
Bestyrerparret la Cour Madsen
Opbygningstiden blev præget af den første
bestyrer Jens Kristian la Cour Madsen
og hans kone Anne Marie. Med titel af
ungdomskonsulent flyttede bestyreren
Busser med elever
fra Askov Højskole
gør holdt på Christianslyst
april
1956.
35