Danmark som informationssamfund - Aarhus Universitetsforlag

offentlige debat og fremtræder som stærke interesseorganisationer. På den
måde er de med til at præge forandringen i den overordnede ældrepolitiske
diskurs.
Men selv om den ældrepolitiske diskurs har ændret sig, er det dog stadig
vigtigt at huske, at det langtfra er alle ældre, der kan leve op til det nye ideal
om en aktiv senior. Der er stadig rigtig mange ældre, der sidder isoleret i
deres hjem og har svært ved at klare de daglige gøremål.
Ændringen af den ældrepolitiske diskurs og det faktum, at der bliver
flere og flere ældre i samfundet, medfører endvidere, at de politiske partier
fokuserer mere på ældrepolitikken i dag – der er simpelthen mange stemmer
at hente. Det var fx tydeligt, at ældrepolitikken fyldte væsentligt mere
i den politiske debat op til folketingvalget i 2001, end det ellers har været
praksis.
ÆLDRERÅD SOM EN DEL AF DEN OFFENTLIGE
FORVALTNING
Ældrerådene blev lovpligtige fra 1. januar 1997. I årene op til da havde
mange kommuner allerede oprettet ældreråd, men da var det sket på frivillighedens
basis. Lovbestemmelsen om ældreråd er indeholdt i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor §§ 30-33
beskriver ældrerådenes formål, oprettelse og funktion. Ifølge loven skal
kommunalbestyrelsen nedsætte et ældreråd, der har til formål at rådgive
kommunalbestyrelsen i alle spørgsmål, der vedrører ældre.
Kommunalbestyrelsen har således en forpligtelse til at høre ældrerådet,
inden den træffer beslutninger, der kan have betydning for ældre borgeres
hverdag. I bemærkningerne til loven bliver det præciseret, at det ikke kun
er i sociale spørgsmål, hvor det drejer sig om de svageste ældre, at ældrerådet
skal høres, men også i mere generelle spørgsmål, fx om trafik- og
boligforhold, sundhed, miljø og kultur, ligesom de også skal høres i forbindelse
med de årlige budgetter og udbygningsplaner. Med lovpligten kan
ældrerådene imidlertid også ses i et statsligt styringsperspektiv, idet staten
hermed tvinger kommunerne til at inddrage et ældrepolitisk perspektiv i
sit beslutningsgrundlag (Bogason, 2001: 83).
Medlemmerne til ældrerådene skal vælges ved direkte valg. Hermed
adskiller ældrerådene sig fra mange af de andre kommunale råd og nævn. I
de fleste andre råd bliver medlemmerne udpeget, ofte som repræsentanter
322