Fysisk antropologi og human evolution - stadier i den - Dansk ...
Fysisk antropologi og human evolution - stadier i den - Dansk ...
Fysisk antropologi og human evolution - stadier i den - Dansk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Dansk</strong> Geol<strong>og</strong>isk Forening, Årsskrift for 1987-89 [1990] 83<br />
mer med lille hjerne, mens Quatrefages iflg. Berlingske<br />
Ti<strong>den</strong>de (3. sept. ) afsluttede med en<br />
bemærkning om, at intet syntes at vise, at »Menneskene<br />
havde været større Idioter end nu«. Hermed<br />
blev interessen for udviklingslæren i brede<br />
kredse introduceret i Danmark, <strong>og</strong> en offentlig<br />
debat var startet samme år i Sverige (se Robson<br />
1985).<br />
Efter kongressen, hvorunder Sølager køkkenmødding<br />
blev besøgt, <strong>og</strong> hvori tyskeren Virchow<br />
delt<strong>og</strong>, studerende <strong>den</strong>ne ca. 40 danske stenalderkranier.<br />
Han beskrev disse (1870), bl.a. de<br />
meget robuste, brachycephale kranier med veludviklede<br />
øjenbrynsbuer, som han kaldte »Borreby-typen«.<br />
Men Virchow konkluderede alligevel,<br />
at stenalderfolk i Danmark (<strong>og</strong> Sverige) var<br />
af samme variable type som <strong>den</strong> nulevende befolkning,<br />
u<strong>den</strong> evi<strong>den</strong>s for tidligere »lappe-lignende«<br />
folk.<br />
Sidst i 1800-tallet blev det generelt accepteret,<br />
at Sydskandinaviens Sten- <strong>og</strong> Bronzealder folk<br />
ligesom de nutidige udgjorde »blandede« populationer<br />
med mest meso/dolichocephale <strong>og</strong> få brachycephale.<br />
Sidstnævnte type regnedes af n<strong>og</strong>le<br />
for at være et lappe- eller slaver-element i en i<br />
øvrigt germansk population (f.ex. G. Retzius<br />
1899), mens der var usikkerhed om, hvilke der<br />
repræsenterede de oprindelige skandinaver.<br />
Udviklingsidé <strong>og</strong> racehygiejne<br />
1870-ernes oprør ved yngre materialistiske »radikale«<br />
mod <strong>den</strong> romantiske borgerlighed <strong>og</strong> vi<strong>den</strong>skab<br />
fremhævede Darwinismen som et vi<strong>den</strong>skabsideal,<br />
<strong>og</strong> der blev efterhån<strong>den</strong> stor interesse<br />
for »social-Darwinismen« <strong>og</strong> <strong>den</strong>nes biprodukt,<br />
eugenikken eller racehygiejnen. I Danmark blev<br />
raceforskernes ideer stærkt kritiseret af <strong>den</strong> berømte<br />
plante-genetiker W. Johansen (skaberen<br />
af termerne gen, geno- <strong>og</strong> fænotype), som mente,<br />
at antropol<strong>og</strong>ernes metoder <strong>og</strong> argumenter om<br />
racekarakteristik vi<strong>den</strong>skabeligt set var svage<br />
(1907), i al fald de kraniometriske.<br />
Politilægen Søren Hansen, som i 1888 havde<br />
beskrevet Lunds fossile »Lagoa Santa race« <strong>antropol<strong>og</strong>i</strong>sk<br />
<strong>og</strong> vist, at de lignede bl.a. de brasilianske<br />
botocuder meget, blev fra starten i 1904<br />
medlem af <strong>den</strong> »Antropol<strong>og</strong>iske Komité«. Den<br />
skulle stå for en generel <strong>antropol<strong>og</strong>i</strong>sk undersøgelse<br />
af befolkningen <strong>og</strong> udgav <strong>og</strong>så 3 bind,<br />
6*<br />
Meddelelser om Danmarks <strong>antropol<strong>og</strong>i</strong> (1907-<br />
31). Senere blev S. Hansen formand, <strong>og</strong> W. Johannsen<br />
blev medlem.<br />
Efter en folketingsdebat om et professorat i<br />
bl.a. »raceforbedring« nedsatte Københavns<br />
Universitet i 1920 et »udvalg angående undervisning<br />
i racehygiejne« med W. Johannsen som<br />
formand. Udvalget foresl<strong>og</strong> et professorat i »racebiol<strong>og</strong>i«<br />
under lægevi<strong>den</strong>skaben, men da der<br />
ikke fandtes kvalificerede ansøgere blandt lægerne,<br />
blev Johannsen midlertidigt lønnet for<br />
<strong>og</strong>så at undervise lægestuderende <strong>og</strong> forberede<br />
arvehygiejnisk forskning.<br />
Først i 1938 blev der oprettet et institut for<br />
<strong>human</strong> arvebiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> eugenik med en medicinsk<br />
genetiker, T. Kemp, som leder (men professoratet<br />
til Kemp kom først i 1948 imod fakultetets<br />
vilje).<br />
Raceforbedring eller »positiv eugenik« har vist<br />
aldrig været forsøgt her, men strategien har været<br />
»negativ eugenik« ved hjælp af registrering <strong>og</strong><br />
rådgivning for at hindre udbredelse af genetiske<br />
sygdomme.<br />
Instituttets organisation af registreringen af genetiske<br />
defekter, samt n<strong>og</strong>le vi<strong>den</strong>skabelige landvindinger<br />
(f.ex. Mørch om chrondrodystrofi,<br />
Mohr - senere Kemps efterfølger - om geners<br />
kromosomale »linkage in Man«, begyndelsen til<br />
gen-kortlægning) gjorde i efterkrigsårene instituttet<br />
så velrenommeret, at det var naturligt at<br />
afholde »The First International Congress of Human<br />
Genetics« her i 1956 med Kemp som præsi<strong>den</strong>t<br />
(Kemp et al. 1957).<br />
Der er iflg. S. Nørby (1989) nu registreret over<br />
350.000 personers arvelige sygdomme (se <strong>og</strong>så<br />
Kemp 1951 <strong>og</strong> Mohr 1979).<br />
Racisme<br />
Eugeniske problemer blev sat i focus i århundredets<br />
begyndelse i Norge af ægteparret Mjøen,<br />
som <strong>og</strong>så grundlagde et tidsskrift "The Nordic<br />
Race". De delt<strong>og</strong> ivrigt i <strong>den</strong> politiske debat<br />
imod <strong>den</strong> germanske (<strong>og</strong> »nordiske«) races degeneration,<br />
imod alkoholmisbrug, for skrap »negativ<br />
eugenik« (sterilisation etc.) over for retarderede,<br />
drikfældige <strong>og</strong> kriminelle, <strong>og</strong> folk med<br />
kønssygdomme, som skønnedes uværdige til at<br />
føre racerne videre (1914). Et par citater er på sin<br />
plads (overs. N. Bonde):
Change language