Træk af Alnarp dalens geologiske opbygning. - Dansk Geologisk ...

Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1945]. 619
I den følgende Tid diskuteredes især Sporgsmaalet om Dalens tektoniske
Struktur.
I 1937 meddelte A. ROSENKRANTZ, at Alnarp Dalens Fortsættelse i NØ
Sjælland, sandsynligvis er en Gravsænkning. Han lagde Vægt paa, at
det højtliggende Danien i Helsingøromraadet bestaar af Bryozokalk,
hvorimod man ved Boringerne i Dalen enten har truffet den yngre Kalksandskalk
eller de endnu yngre paleocæne Lag.
Ligesom F. BROTZEN i 1938 forsøgte KAJ HANSEN i 1941 at godtgøre, at
Alnarp Dalen er en Synklinal. De slutter sig herved bl. a. til TROEDSSONS
Opfattelse af dèn skånske Tektonik som Brudfoldningsorogenese. Nogen
overbevisende Dokumentation blev dog ikke fremført under Diskussionen.
Inden jeg gaar over til en Gennemgang af Resultaterne af de sidste
10 Aars Boringer i Nordsjælland, skal jeg ganske kort omtale det øverste
Kridts og Paleocænets Stratigrafi i Københavns Omraadet, som især er
klarlagt ved A. ROSENKRANTZ' mangeaarige Studier. Jeg indskrænker
mig her til den tektoniske Enhed, der ligger NØ for Brudlinien (ROSEN­
KRANTZ 1937, Side 205, VI).
Skrivekridtet er ved Nyholm Boringen truffet ved -^110 m og
ved Gentofte Amtssygehus ved ^121 m. Om der over Kridtet følger
Fiskeler og Cerithiumkalk er endnu ikke klarlagt.
De dybere Dele af Danienet bestaar af Bryozokalk. Ved en Boring,
som urider Krigen er udfort ved Rigshospitalet, er Bryozokalken truffet
ved Kote ca. -^43 m. Mellem Frederiksborg- og Frederikssundsvej paa
Fabriken »Plastica« er. denne Kalk naaet ved ca. -^ 48 m i en Boring
udført i 1943.
Over Bryozokalken følger Kalksandskalk, som paa Saltholm begynder
med et Bundkonglomerat, der maa tolkes som et Transgressionslag.
Kalksandskalken bliver i København indtil 50 m tyk. Ved Rigshospitalet
var Mægtigheden ca. 30 m og ved Fabriken »Plastica« ca. 35 m.
Kalksandskalken overlejres stedvis af paleocæne Lag, nederst udviklet
som Konglomerat og derefter som glaukonitholdigt Kalksand eller
Grønsandsler.
•Herefter skal jeg med Henblik paa de prækvartære Lag give en Oversigt
over Resultaterne af baade ældre, allerede kendte og nye, endnu ikke
offentliggjorte Boringer paa Kortbladene Helsingør og Hillerød (Geodætisk
Instituts gamle Inddeling). Denne Oversigt bliver naturligvis
meget summarisk, idet jeg dog vil opholde mig ved særlig vigtige Boringer.
I Januar 1940 rettede Civilingeniør FREDERIK HANSEN en Forespørgsel
til DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE om Kalkens Beliggenhed ved
Nivå a Station af Hensyn til en forestaaende Boring til det nyoprettede
Vandværk. Under Henvisning til Boringer, som nogen Tid i Forvejen var
blevet udført, ved Nivaaen og til MILTHERS' Kort fra 1935 svarede jeg,
at Kalken antagelig vilde begynde mellem ca. -^30 =-40m.
Da man ved den efterfølgende Boring naaede Kote ^40 m, boredes
stadigt i kvartære Lag. Først ved ca. -^65 m traf man Kalksandskalken!
Det var herefter indlysende, at Kalkens afvigende Beliggenhed maatte