256 Møder og Ekskursioner. Fig. 4. Skitseret kort over Kattegat.
Medd. fra <strong>Dansk</strong> geoI. <strong>Forening</strong>. Nr. 14. København. 1908. [Bind 3.J 257 ikke løbet. De maa over forskellige, tildels høje, bakker og barrierer. Det' østlige løb maabegynde med at kravle fra 72 m. over en barriere med 40 m. dybde. Dybden tager siden til, men falder paa en Jkke ganske kort strækning endog til 30 m. I det vestlige løb svinger dybderne mellem 117' og 40 m. Den mindste dybde, som· er uundgaaelig, hvordan renderne end tegnes, er imidlertid ca. 50 m. Det er nemlig muligt at tegne en linie tværs over hele farvandet, hvor dybden paa intet punkt er mindre end 50 m. Nordligere kan der tegnes en anden linie tværs over· floderne med en mindste dybde paa 53 m., men denne linie er afbrudt længst mod vest af dybder paa ca. 66 m. Hvis her havde været nogen flod, vilde den i hvert fald have løbet op ad det ene tegnede tilløb over imod Læsø og derfra ned ad det andet, og den vilde have holdt sig fjærnt fra den formodede hovedflod, der er lagt over bakker paa helt op. til 40 m. og som i hvert fald ikke kan undgaa barren med 53 meter, Saavidt jeg har kunnet skønne, er Havbunden nordost for Anholt saaledes beskaffen, at hvis den blev hævet over havet og -forsynet med ,Vand fra en stor flod som den, der formodes at komme syd fra, saa vilde den til at begynde med - altsaa med den sk1!lptur, den har - blive opfyldt af søer, men søerne vilde være saa talrige, barriererne mellem dem tildels saa smalle og faldet mod nord saa stort, at typiske floddale meget hurtigt kunde udgraves i terrænet. N aar de ikke findes nu, og det gør de absolut ikke, saa beviser det, at her ikke har løbet nogen flod efter Istiden, og dermed falder fastlandsteorien, saavidt jeg kan se, for Kattegats vedkommende. I kort sammenfatning vilde jeg sige om Hr. HINTZE'S floder: Terrænet er alt for ujævnt paa langs ad dem og gennemgaaende alt for jævnt paa tværs afdem til, at _ de kan have existeret. . Hr. Hintze vi1de til KnoGH's Bemærkning om, at naar man ser bort fra de smaa Huller, er Bunden af en Floddal fuldstændig jævn,- stille følgende Spørgsmaal: hvor hører en Flod op,' og hvor begynder en Sø, som Floden passerer1 Man maatte ikke fæste sig for meget ved den (ofte stærkt overdrevne) Bredde, som Taleren havde givet Floderne paa Kortet; dette var kun gjort for Tydeligheds Skyld; Der er adskillige Punkter, hvor man' kan finde Antydninger af Søudvidelser. De dybere Partier, som