Hvordan virker en brændselscelle ? En pdf
Hvordan virker en brændselscelle ? En pdf
Hvordan virker en brændselscelle ? En pdf
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Hvordan</strong> <strong>virker</strong> <strong>brændselscelle</strong>r?<br />
Pot<strong>en</strong>tialfordeling<strong>en</strong> i det indre af <strong>en</strong> (idealiseret) SOFC, når der ikke trækkes strøm på d<strong>en</strong>.<br />
D<strong>en</strong> elektromotoriske kraft er E = V4 – V1.<br />
I et virkeligt system bliver d<strong>en</strong> ubelastede spænding mindre <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> elektromotoriske kraft, fx på grund af<br />
utætheder, der tillader ilt og brint at reagere direkte. Man skelner derfor mellem d<strong>en</strong> elektromotoriske kraft<br />
og d<strong>en</strong> faktisk opnåede spænding, OCV (op<strong>en</strong> circuit voltage). I det følg<strong>en</strong>de antager vi dog, at de er <strong>en</strong>s.<br />
<strong>En</strong> <strong>brændselscelle</strong> under drift<br />
Når der trækkes strøm på <strong>en</strong> SOFC, vil der fjernes elektroner fra anod<strong>en</strong> ud i det ydre kredsløb. Dette<br />
forskyder d<strong>en</strong> kemiske ligevægt ved elektroderne og gør, at der løb<strong>en</strong>de forbruges iltioner ved reaktionerne<br />
på anodesid<strong>en</strong>. Anodereaktion<strong>en</strong> fjerner således de negativt ladede iltioner fra det tynde grænselag i<br />
elektrolytt<strong>en</strong>, som støder op til anod<strong>en</strong>. Da de dannede elektroner (som jo også er negativt ladede) ikke kan<br />
bevæge sig ind i elektrolytt<strong>en</strong>, opbygges der derved <strong>en</strong> positiv ladning i dette grænselag. D<strong>en</strong>ne ladning<br />
giver (samm<strong>en</strong> med <strong>en</strong> tilsvar<strong>en</strong>de negativ ladning i grænselaget mellem katode og elektrolyt, hvor iltionerne<br />
produceres) anledning til <strong>en</strong> pot<strong>en</strong>tialforskel h<strong>en</strong> over elektrolytt<strong>en</strong>. Pot<strong>en</strong>tialforskell<strong>en</strong> driver iltionerne<br />
g<strong>en</strong>nem elektrolytt<strong>en</strong>, og på d<strong>en</strong>ne måde kan der til stadighed opretholdes <strong>en</strong> spændingsforskel over cell<strong>en</strong>.<br />
Spænding<strong>en</strong> under drift bliver ikke lige så stor som d<strong>en</strong> elektromotoriske kraft: Dels er der spændingsfald<br />
som skyldes elektrolytt<strong>en</strong>s og elektrodernes elektriske modstand, dels er der tab forbundet med de kemiske<br />
reaktioner både ved anod<strong>en</strong> og katod<strong>en</strong>. Tab<strong>en</strong>e opsummeres i <strong>en</strong> arealspecifik indre modstand, som gives<br />
i ohm·cm2 (ved at dividere med cell<strong>en</strong>s areal får man cell<strong>en</strong>s totale modstand). Ofte bruges d<strong>en</strong> <strong>en</strong>gelske<br />
forkortelse ASR (area specific resistance). D<strong>en</strong> indre modstand er <strong>en</strong> meget vigtig parameter ved <strong>en</strong><br />
<strong>brændselscelle</strong>; faktisk er pris<strong>en</strong> pr. kilowatt elektrisk effekt direkte proportional med ASR (ved i øvrigt<br />
uændrede betingelser). Det skyldes, at samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem effekttæthed P (watt/cm2), elektromotorisk<br />
kraft og strømtæthed i (ampere/cm2) er givet ved ligning<strong>en</strong><br />
P = E·i – ASR·i2,<br />
m<strong>en</strong>s cellespænding<strong>en</strong> U er<br />
U = E - ASR·i.<br />
Pot<strong>en</strong>tialfordeling<strong>en</strong> i det indre af <strong>en</strong> SOFC, når der trækkes strøm på d<strong>en</strong>. Iltionerne drives g<strong>en</strong>nem<br />
elektrolytt<strong>en</strong> af spændingsforskell<strong>en</strong> V2 – V3. Cellespænding<strong>en</strong> U = V4 – V1 er mindre <strong>en</strong>d d<strong>en</strong><br />
elektromotoriske kraft E pga. de indre tab.<br />
D<strong>en</strong> indre modstand af <strong>en</strong> celle vokser hurtigt, når temperatur<strong>en</strong> falder. Det er derfor <strong>en</strong> stor udfordring, hvis<br />
driftstemperatur<strong>en</strong> skal sænkes.<br />
Stakke<br />
<strong>En</strong> <strong>en</strong>kelt <strong>brændselscelle</strong> giver kun <strong>en</strong> spænding på omtr<strong>en</strong>t 1 volt. For at få teknologisk brugbare<br />
spændinger er det derfor nødv<strong>en</strong>digt at serieforbinde mange celler i <strong>en</strong> såkaldt stak. Geometrisk kan<br />
cellerne udformes på forskellig måde, både som flade plader og som langstrakte rør. D<strong>en</strong> elektrisk set<br />
optimale måde er at anv<strong>en</strong>de pladeformede celler, der stables. På d<strong>en</strong> måde bliver de indre elektriske<br />
spændingstab mindst mulige, da strømm<strong>en</strong>s vej i cell<strong>en</strong> minimeres.<br />
http://www.risoe.dtu.dk/<strong>en</strong>/about_risoe/research_departm<strong>en</strong>ts/abf/fuel_cells/how.aspx...<br />
Side 3 af 4<br />
15-11-2009