Dansk-russisk samvirke i 75 år - Dansk-Russisk Forening

More documents

Recommendations

Info

forskellige begivenheder og personer og nu ikke var ’rettroende’ længere. Efter at jeg var kommet tilbage til Danmark fra Prag havde jeg i nogen tid boet hos Ib Nørlund. Siden meldte jeg mig jo ud af DKP, og når vi mødtes hilste jeg på ham. Men han ville ikke længere hilse på mig. Sådan var vilkårene dengang. Jeg var i polemik med Hans Scherfig, som i et russisk tidsskrift havde skrevet en kronik om det kulturelle landskab i Danmark, hvori han blandt andet fuldstændigt forvanske de Albert Dam. Scherfig svarede med en række fraser i Land og Folk, som i et andet tilfælde bragte en artikel vendt mod mig med overskriften: Gennem Rusland med bind for øjnene. Også Hans Kirk var bitter over, at jeg var stået af. Rejse med Eskelund Selv kom Eigil Steffensen i en årrække til at skrive for Information og også i forbindelse med en længere rejse til Rusland i 1961: – Jeg fik via Peter P. Rohde en henvendelse fra Gutenberghus, som ville sende rejsejournalisten Karl Eskelund afsted for også at beskrive krogene i det sovjetiske samfund. De ville gerne have mig med, fordi jeg jo kendte sproget og kulturen. Det blev en meget spændende tur med Eskelund og hans kinesiske kone. Han var en meget dygtig skribent på sit plan, og vi rejste over hele landet. Jeg havde betinget mig, at jeg måtte skrive hjem til Information, og det havde jeg fået lov til under den forudsætning, at der kun blev bragt een artikel om ugen, så jeg ikke kom til at overhale Eskelund og ugebladene. Sort kaviar og rød optimisme Karl Eskelund havde for vane at udgive en bog i forlængelse af sine reportagerejser, og det var heller ikke nogen undtagelse i dette tilfælde. Eigil Steffensen, eller Stef, som Eskelund blot sagde, var ophavsmand til titlen: “Sort kaviar og rød optimisme”. – Under vores rejse i Rusland oplevede vi et vældigt bureaukrati, men vi blev også modtaget fyrsteligt, ikke mindst i Kaukasus. Når man rejste i landet dengang, hæftede man sig ikke så meget ved forskellene, selvom de jo var der fra område til område. Det var Sovjetmennesket, man mødte overalt. Man måtte selv finde og fastholde nuancerne. Tjekkoslovakiet besat Blandt en lang række rejser til Sovjetunionen opholdt Eigil Steffensen sig i 1967 et halvt år med studier i Leningrad. Forinden havde han skrevet doktordisputats om Gogol. I Leningrad oplevede han blandt andet 50-års dagen for oktober-revolutionen. Året efter deltog han i en international slavist-kongres i Tjekkoslovakiet. Han opholdt sig ude i den tjekkiske provins, da de russiske tanks rykkede ind i landet. – Ingen troede rigtigt på, at det var sandt, men på tv kunne jeg jo med egne øjne se, hvordan der blev kæmpet om næsten hvert rum i tvbygningen i Prag. Et hus, som jeg kendte ud og ind. Efter okkupationen blev Eigil Steffensen med politieskorte kørt ud af Tjekkoslovakiet til Vesttyskland, og straks ved ankomsten til Danmark gik han igang med at aflytte tjekkisk radio for Danmarks Radio. Året efter besøgte han igen Prag for at lave radio og denne gang sammen med forfatteren Erik Aalbæk Jensen: 20
– På det tidspunkt var bitterheden, skuffelsen og modstanden mod russerne fortsat meget mærkbar. Rifbjerg i røret I slutningen af 1980’erne kom tøbruddet, og i 1988 var Eigil Steffensen sammen med sin kone Märta-Lisa Magnusson, ligeledes slavist og grundig Ruslands-kender, initiativtager til det historiske møde, der for første gang bragte russiske intellektuelle sammen med russiske emmigranter i vesten: The Louisiana Conference on Litterature and Perestroika. – Min kone og jeg boede i Bederslev på Fyn, og ideen blev undfanget en dag i køkkenet. Men hvor skulle arrangementet finde sted? Det gav Klaus Rifbjerg løsningen på en dag, jeg sad hos ham, mens han var direktør for Gyldendal. Rifbjerg ringede til Knud W. Jensen på Louisiana. Derefter gav han røret videre til mig, og så var sagen i realiteten klaret af. Dramatisk optakt – I realiteten var ikke blot det sovjetiske forfatterforbund men også udenrigsministeriet stærkt involveret, og fra russisk side var det formentlig Gorbatjov personlig, som i sidste ende gav tilladelsen til at lade et hold russiske intellektuelle rejse afsted til denne dialog. Hierakiets nummer to Ligatjov var ubetinget imod. Sagen var meget principiel, fordi den rørte ved et hjørne af den russiske udenrigspolitik. Optakten til konferencen blev også temmelig dramatisk. De sovjetiske deltagere fik først i allersidste øjeblik deres pas og blev i øvrigt straks ved ankomsten til København hentet og kørt til en flere timer lang briefing på ambassaden. Forklarelsesproblemer Den daværende landsforening var i situationen ikke til megen hjælp, konstaterer Eigil Steffensen. Han vil imidlertid ikke dømme nogen til at have større forklarelsesproblemer end andre men nøjes med at sige: – Fundamentalt kan vi jo alle tage fejl i et eller andet, og på den måde kan enhver af os som menneske stå med et forklarelsesproblem. Ingen troede jo heller på, at Sovjetunionen kunne ændre sig og gå i opløsning uden en blodig omvæltning. Det var udgangspunktet for enhver analyse, uanset om man befandt sig det ene eller det andet sted. Jeg havde gennem årene et meget blandet forhold til landsforeningen. Det var specielt godt i de år, Hermod Lannung stod i spidsen. I den forbindelse er det lidt pudsigt at tænke på, at Lannung, der jo selv oplevede 1917-revolutionen i Rusland, var den ene af Fritjof Nansens to sekretærer i Moskva. Den anden var Vidkun Quisling... Tålmodighed og tålsomhed Om den 75-års jubilerende landsforening har Eigil Steffensen i øvrigt denne kommentar: – Foreningen har vel for lidt kontakt med erhvervslivet, og så har en del mennesker nok den fornemmelse, at det fortsat er gamle bolsjevikker, som driver værket. Om udviklingen i Rusland generelt siger han: – Det er vanskeligt i disse år at blive inspireret af Rusland. Desværre. Vi bærer selv i Vesten en del af skylden. Vi har været tilbøjelige til at sige, at russerne er som os andre, bare de slipper af med bolsjevikkerne. Så enkelt er det ikke. Man kan ikke skifte folket ud. Hele den sociale struktur i landet ændrer sig ikke på een gang. Russernes særlige 21
Page 1 and 2: Dansk-russisk samvirke i 75 år Udg
Page 3 and 4: 1941. Samvirkets sidste større arr
Page 5 and 6: Endelig var der aftaler om gensidig
Page 7 and 8: Cirkus og kirke Lidt lettere gik de
Page 9 and 10: I 1988 kulminerede Landsforeningens
Page 11 and 12: stigende medlemstal og på et meget
Page 13 and 14: former for russisk - dansk samarbej
Page 15 and 16: estyrelse bestående af gode gamle
Page 17 and 18: samme sted at holde en lignende kon
Page 19: Ham lavede jeg et interview med til

Dansk-russisk samvirke i 75 år - Dansk-Russisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?