Flygtninge i fokus - FN-forbundet

REDAKTION:
Henrik Døcker, Torleif Jonasson,
Anne Marie Wium-Andersen, Trine
Marqvard Nymann Jensen og
Jørgen Estrup (ansvarshavende)
FORSIDE: UNHCR/ P. Benetar
ISSN:2245-0017
GLOBAL udkommer næste gang:
September 2013
Artikler, der er underskrevet med
navn, er ikke nødvendigvis udtryk
for FN-forbundets holdning.
FN-forbundet blev dannet i 1970,
da Den Danske FN-forening blev
sammensluttet med Dansk Samråd
for de Forenede Nationer og
Een Verden.
Forbundet går dog helt tilbage til
Foreningen til Danmarks Neutralisering,
der blev stiftet af den danske
modtager af Nobels Fredspris,
Frederik Bajer, i 1882.
GLOBAL’s rødder kan føres tilbage
til 1885 til Dansk Fredsforenings
skrift Freden. Siden 1892 er
bladet jævnligt udkommet. Formatet
og navnet er skiftet, fra Fredsbladet
til FN-orientering til FNbladet
til FN-forbundets Nyhedsbrev.
Men ambitionen har altid været
den samme: at udgive et skrift
til støtte for en bedre verden, for
mellemfolkelig fred og forståelse.
FN-forbundet er en medlemsorganisation,
uafhængig af FN, der har
til formål at styrke interessen for
FN og forståelsen for nationernes
gensidige afhængighed og fælles
ansvar.
Du kan vise din støtte til vores arbejde
ved at blive medlem af FNforbundet.
Se mere på vores hjemmeside
www.fnforbundet.dk
FN-forbundet
Store Kongensgade 36, 4.th
1264 København K.
Tlf.: 3346 4690
fnforbundet@fnforbundet.dk
Problemer uden grænser
Læger har gjort det; advokater og ingeniører har gjort det, og det har journalister
også – indset, at de tungeste problemer ikke respekterer nationale grænser. Krænkelser
af menneskerettighederne, vold mod civile, flygtningestrømme, epidemier,
naturkatastrofer, global opvarmning, miljønedbrydning, fattigdom og ulighed er
grænseoverskridende problemer.
De er: ʽproblems without passports’, og kan ikke løses ved at indgå bilaterale aftaler
mellem enkelte lande parvis. De kræver, at der er et globalt fællesskab, som er parat
til at tage ansvar og handle uafhængigt af nationale interesser – parat til at nedprioritere
bilaterale indsatser til fordel for multilaterale, når en løsning kræver det.
I Danmark har vi en lang og rodfæstet multilateral tradition. Historiens barske virkelighed
lærte os, at små lande lever i ʽhajfyldt farvand’ og har brug for forpligtende
internationale fællesskaber for at overleve. Men små lande i fællesskab har også
mulighed for at forpligte stormagterne og fremme internationale spilleregler, som
bygger på dialog og respekt for individet i stedet for brutal magtanvendelse.
Derfor var Danmark med i den første gruppe af 51 lande, som allerede i oktober
1945 blev medlem af FN. Derfor ratificerede Danmark som det første land FN’s
flygtningekonvention i december 1952. Derfor har Danmark i årevis bidraget med
ʽblå baretter’ til FN’s fredsbevarende missioner. Derfor har Folketinget med store
flertal gang på gang bekræftet, at FN er en grundpille i dansk udenrigspolitik – senest
i januar 2008.
Alligevel har der ind i mellem været langt fra ord til handling. Frem til slutningen af
1990’erne var det en fast tommelfingerregel, at forholdet mellem bilateral og multilateral
udviklingsbistand var omtrent ʽ50/50’. Det blev der vendt så totalt op og ned på
under VK-regeringen, at forholdet i 2011 var blevet 74/26. Uden argumentation for
faldet i den multilaterale andel. Det skete bare.
Den nuværende regering har fra starten sendt helt andre signaler. Multilateral bistand
ses som afgørende for succes af bilateral bistand, og man har forpligtet sig til
at ʽknække kurven’. Tidligere tiders ʽaktive multilateralisme’ genoplives i nyt set-up,
og Danmark har engageret sig stærkt i FN’s nye dagsorden for inklusiv og bæredygtig
vækst post-2015.
Gode signaler – nu venter vi spændt på resultaterne. Stiger den multilaterale bistand
mærkbart og bliver det i form af reel multilateral indsats gennem FN snarere
end EU-bilateralisme? Men først og fremmest: Bliver den ʽny multilateralisme’ i
stand til at identificere de partnere, som er bedst til at løse problemerne, så vi ikke
bliver hængende i de velkendte relationer styret af overvejelser om Danmarks indflydelse
i hovedkvarteret?
Problemerne er uden grænser – det forpligter.
Jørgen Estrup,
Landsformand
2