Den aalborgensiske befolknings holdning til Aalborg Symfoniorkester

Poul Fer/and - Den aalborgensiske befolknings holdning til Aalborg Symfoniorkester
sandhed - hvilken betydning man end måtte lægge heri. Således forflygtiger pragmatismen
til syvende og sidst let et symfoniorkesters sande bestemmelse, f.eks.
Et svar, som i sin intention, omend ikke i sit bogstav, forekommer typisk for store
dele af svarerne, er dette fra en kvindelig, 20-årig gymnasieelev.
Hun, som i øvrigt angiver aldrig at gå til koncert med Aalborg Symfoniorkester,
angiveligt fordi det er for dyrt, finder, at finansieringsformen ift. Orkestret er ligegyldig.
Hun mener ikke, at Orkestret nødvendigvis skal kunne konkurrere økonomisk,
og hun er af den opfattelse, at Orkestret bØr være uden for Økonomisk konkurrence
med alle andre forbrugsgoder. Om Aalborg skal have et symfoniorkester, skal ifølge
svareren ikke afgøres ad de sædvanlige politiske, demokratiske kanaler.
Formålet med musikopførelsen angives at være: videregivelse af kulturarv, oplevelse
af skØnhed, erkendelse af musikken og af tilværelsen i øvrigt, adspredelse! underholdning,
forlØsning af fØlelser, fremme af mental sundhed, oplevelse af samvær med
andre mennesker. Formål er ikke for hende: samfundskritik, oplevelse af noget
religiøst/ophØjet, agitation for en politisk eller anden holdning, bekræftelse af socialt
tilhØrsforhold. Hun Ønsker, uanset eget formål med musikopførelsen, et symfoniorkester
i byen. Af andre formål ønsker hun, at Orkestret skal give inspiration til
amatører.
Orkestret er ifølge denne svarer ikke i dag for de højere samfundslag, og bØr ikke
være det. Klassisk musik anses for finere kultnr end mere populære musikformer, og
Orkestret anses ikke for i dag at være for snobber. Hun er usikker ("ved ikke") på sin
demokratiske indflydelse på Orkestrets koncertprogram. De, som skal have indflydelse
på Orkestrets koncertprogram, opregner hun som følger: den enkelte borger i
kommunen, interessegrupper/-organisationer, nulevende komponister. Dette sidste svar
er atypisk for så vidt som ASO's kunstneriske ledelse (programudvalget) går igen som
svar hos de fleste svarere; ikke desto mindre er der den typiske tendens i netop hendes
svar på dette punkt, at den folkelige indflydelse Ønskes styrket, og at folk med indsigt
på området samt nyskabende, evnerige personer Ønskes tilmåIt indflydelse.
Hendes svar er fri for den pragmatisme, der som nævnt ellers er temmelig hyppig i
svarene; hun fastholder tværtimod klart det Ønske om kunstnerisk uafhængighed, som
ellers også spores som et tilgrundliggende Ønske hos svarerne generelt.
Desforuden Ønsker hun en folkelig, men også en kvalificeret indflydelse på spØrgsmål
omkring Orkestret.
Når hun ikke af musikken Ønsker samfundskritik, så kan det ikke udelukkes, at det
også er af hensyn til den kunstneriske frihed.
Hun kan altså i hØj grad siges at repræsentere en genuin oplysnings- og demokratitanke,
samt en ikke-pragmatisk indstilling, herunder omsorg for kunstens frihed.
Formålet at videregive kulturarv, der prioriteres hØjt af svarerne generelt, har også
en tvetydighed indbygget i sig: på den ene side peger det hen imod den konservatisme,
som også ligger i den meget hØje prioritering af underholdningsbegrebet; man vil hØre
det gammelkendte og - alene af den grund - ufarlige. Denne tendens må immervæk
siges at være fremherskende i svarene, når man betragter svarene i deres sammenhæng.
På den anden side peger svaret, særligt hos de svarere, som også peger på erkendelse
(af musikken, primært), hen imod Ønsket om oparbejdelsen af en historisk bevidsthed,
og dermed hen imod en erkendelse af det fundament, som vor kultur bygger på Og
en sand erkendelse af dette fundament vil uvægerligt give indsigt i, at vor, den vestlige,
kultnr ikke alene er traditon eller arv, men også forandring af det traditionelle, opbrud
i forhold til vanen.
Men igen må der gØres opmærksom på, at erkendelse af musikken uden relation til
f.eks. tilværelseserkendelse i Øvrigt og til samfundskritik, samtidig med oppriorite-
291