Gug - Sønder Tranders Lokalhistoriske Arkiv Årbog 2009

Gug-Sønder Tranders Lokalhistoriske Arkiv – Årbog 2009
Torben Witt har beskrevet, at da han kom til stedet, var området nord og øst for den støbte grund til
den kommende bankbygning afgravet, og at arbejderne på pladsen fortalte, at man i dette område
ikke havde bemærket skeletdele. Dette forhold stemte godt i overensstemmelse med museums-
inspektørens iagttagelser om, at de fundne grave lå i udkanten af kirkegården, som måtte have ligget
syd og øst for den nye bygning.
I flere af gravene havde der været foretaget flere begravelser så man antog, at der var tale om ca. 15
personer. Men hvor de mange skeletdele var forsvundet hen, er stadigvæk en gåde.
Et af datidens kulørte ugeblade skrev en flere sider lang artikel om en række kulter i Danmark, der
benyttede skeletdelte i forbindelse med deres ritualdyrkelse. Et andet bud var, at de unge
medicinstuderende ved landets universiteter brugte skeletdelene i forbindelse med deres
hjemmestudier af den menneskelige anatomi.
Artiklen giver den makabre oplysning, at de menneskelige kranier, blev solgt alt efter hvilken stand
de var i til mellem 250 og 1000 kr. pr. stk.
Gug ny kirke:
Gug vokser – Sdr. Tranders stagnerer.
Det var ikke kun Aalborgs nærhed til Gug, der gjorde at Gug området blev den del af Sønder
Tranders Kommune, der havde den største vækst. For med vedtagelsen af byudviklingsplanen for
kommunen i 1953, blev der kun bygget 2-3 huse i Sønder Tranders frem mod 1960. Det havde det
resultat, at Sønder Tranders fra ca. 1949 og frem til 1960 stagnerede fra 250 husstande til 241,
medens Gug i samme periode voksede fra ca. 200 husstande til 483 husstande.
Beboerne i Sønder Tranders kunne nu ikke helt give Aalborg skylden for stagnation, for i slutningen
af 1950erne kunne lærer J. Chr. Sørensen, der var Sønder Tranders Kommunes folkeregisterfører,
fortælle, at Sønder Tranders var en ”ungkarleby”. Der var hen ved 30 ungkarle, der sad rundt
omkring på gårdene og det fører jo ikke til mange børn. Så da ungkarlene var omkring 50-60 år og
skulle have været bedsteforældre, manglede der næsten en hel generation i byen.
Op igennem halvtresserne bliver der bygget en halv snes huse eller mere om året i Gug og villa
kvartererne breder sig ud af Ådalsvej og Fælledvej, den såkaldte ”Hollænderby”, efter murermester
Holland, der opførte mange af husene på Ådalsvej og Borger Allé. Området, hvor vi i dag finder
Elmesvinget og Cedervænget, var dengang en havekoloni opkaldt efter den tidligere
ejendom ”Ernasminde”. Hovedparten af disse kolonihaver var ejet af folk fra Aalborg, som ikke
bare dyrkede kartofler, gulerødder m.v., men de ventede også på, at området kunne blive
byggemodnet, så de kunne få bygget deres egne parcelhuse.
I 1962 var befolkningstallet i Gug vokset til 1200 personer og med den samfundsudvikling, der var
sat i gang, ville dette tal stige væsentligt i de kommende år.
Med så stor en befolkningsgruppe i området omkring Gug var der også grundlag for en kirke.
13