i dag - CO-SEA

nyt 

fotoserie 

En tur på Kastellet og 

Forsvarets Bibliotek 

Velkommen til SK's 

kongres d. 31. maj 2011 

på Sjællands Odde 

leder 

vi tør det – vi gør det 

& 

side 21 

16 

Marinekonstabelgruppens 

fagblad 14. årgang 

nr. 2 - april 2011 

side 4 

i dette nummer: 

møde i oao 

folkekøkkenet 

jubilar – 40 år 

værnefodtøj 

SK-stafetten 

...og meget mere

2 

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2 

Marinekonstabelgruppens fagblad 

Søværnets Konstabelforening 

Mose Alle 13 - 2610 Rødovre 

Telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 

Fax: 36 36 55 80 

sk-nyt@maks.dk 

www.maks.dk 

Layout 

Anja Poulsen 

nyt 

Tryk 

Specialtrykkeriet Viborg 

Oplag 

Ca. 1.200 

Næste nummer 

Udkommer 16. juni 2011 

ansvarshavende redaktør 

Bjarne Krogh-Pedersen 

bkp@maks.dk 

T-tlf.: 99 22 11 08 

Mobil: 40 75 35 15 

informationsmedarbejder 

Anja Poulsen 

ap@maks.dk 

Tlf.: 36 36 55 87 


Bjarne Mørup Olsen 

bmo@maks.dk 

Tlf.: 36 36 55 95 


Hans Philipsen 

hp@maks.dk 

Mobil: 20 10 56 16 


Kaj Friborg 

kf@maks.dk 

Tj-tlf.: 89 25 52 91 

Mobil: 40 58 81 80 

Deadline 

Læserbreve og artikler til næste nummer 

skal være redaktionen i hænde 

25. eller efter aftale. 

Indlæg, forslag m.v. sendes til 

SK's adresse eller som e-post til: 

sk-nyt@maks.dk 

ISSN 1601-3204 

___________Indhold___________ 

Leder ---- 3 

Forsvarets Bibliotek ---- 4 

Møde i OAO ---- 7 

Det Maritime Folkekøkken ---- 8 

Jubilar ---- 10 

Værnefodtøj ---- 12 

Fødevarer, kabys og mandskab ---- 13 

Beri-beri tog dem ---- 14 

SK-stafetten med Bent Bøgsted ---- 18 

Indkaldelse til Kongres ---- 21 

Indmeldelse ---- 22 

Tillidsmænd og kontaktpersoner ---- 23 

Praktiske oplysninger om forsikring ---- 24 

Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, 

så henvend dig til sekretariatet på telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 

__________________________ 

Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., 

der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis 

udtryk for SK’s officielle holdning, bortset 

fra lederen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

anvende og redigere modtagne artikler 

og billeder, med mindre andet er aftalt. 

Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, 

artikler og billeder med kildeangivelse. 

Det er ikke tilladt at kopiere artikler og 

billeder til kommercielt brug uden skriftlig 

tilladelse. 

Alle fagblade lægges på SK’s 

hjemmeside - www.maks.dk - 

Husk at melde adresseændring til SK. 

nyt 

Fotografer: P.S. Lynge, Anja, 

Arkiver 

Annoncepriser: 

1/1 side kr. 3.500 inkl. moms 



Priserne er inkl. 4 farver

Kongres 2011 

Søværnets Konstabelforening afholder ordinær kongres i 

år. Det er jo en ung forening, vi har, så kongressen er blot 

den syvende i rækken af ordinære kongresser. 

Kongressen er det sted, hvor de store linjer for foreningens 

virksomhed trækkes op, hvor de grundlæggende forandringer 

besluttes, hvor ændringer i foreningens vedtægter forhandles 

– og stemmes – på plads, hvor økonomien i form 

af regnskaber og budgetter vedtages og det forum, hvor 

der foretages valg til bestyrelse m.v. Det er med andre ord 

en vigtig sag og samtidig en unik mulighed til at præge foreningens 

fremtidige holdninger, arbejdsform, prioriteringer 

og virksomhed i øvrigt. 

Kongressen er det sted, hvor den enkelte tillidsmand som 

kongresdelegeret har allermest indflydelse på sine relationer 

til fagforeningen i hverdagen, og det er igennem tillidsmanden, 

at det enkelte medlem kan øve indflydelse og 

være medbestemmende om hvad der sker i vores egen 

faglige organisation. 

Og hvad besluttes der så? 

Hvis vi ser tilbage på vores seneste kongres i maj 2009 er 

den mest vidtrækkende af de beslutninger, der dengang 

blev taget, den at vi ville søge om optagelse i Centralorganisationen 

Søfart, i daglig tale CO-Søfart. Her blev vi 

modtaget med åbne arme, endda så vidt, at vi takkede ja til 

et integreret samarbejde, der indebar bofællesskab, fælles 

bogholderi, fagligt fællesskab, juridisk bistand o.m.a. Hvis 

kongressen for to år siden havde besluttet anderledes, kan 

man kun gisne om, hvordan SK havde set ud i dag. 

For mig er det et skoleeksempel på, hvor stor og vital betydning 

det har at stemme ”rigtigt” til kongressen og hvor 

nødvendigt det er, at de kongresdelegerede er klædt ordentligt 

på hjemmefra til at turde tage de nødvendige beslutninger. 

Søværnets Konstabelforening har som motto: Vi tør det – 

vi gør det. Og at man træffer de nødvendige valg og beslutter 

det, der er nødvendigt at beslutte, er netop i ånden 

af vort motto, - vi har modet til at beslutte det rigtige, det 

nødvendige – og vi gør det! 

Hvilke emner, der fremsendes til beslutning på den kommende 

kongres, kan jeg af gode grunde ikke vide, eftersom 

fristen endnu ikke er udløbet for fremsendelse af forslag. 

Men uanset hvad, der havner på vort bord, vil det være 

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2 

Leder 

af formand 


af stor betydning, at vore tillidsfolk møder talstærkt op til 

kongressen, så beslutningsgrundlaget bliver så bredt som 

muligt. 

Jeg ved dog, at udviklingen i forsvaret gør, at vore vedtægter 

skal justeres, og at bestyrelsen derfor fremlægger et 

forslag til vedtægtsændring. Jeg ved også, at der er behov 

for et – eller et par – nye ansigter i bestyrelsen, så også 

her er der begrundelser nok for vore tillidsmænd til at møde 

frem på kongressen. 

Hvis det enkelte medlem af SK ønsker indflydelse på sin 

egen fagforening og ønsker at være medbestemmende om 

det, der sker eller hvem, der skal sidde i foreningens bestyrelse, 

er det nødvendigt at presse på overfor tillidsmanden 

og få ham – eller hende – til at møde op og fremføre sin sag 

eller stemme, som medlemmerne ønsker. Og møder man 

ikke op, har man ingen indflydelse, sådan er det! 

Søværnets Konstabelforening er medlemmernes egen 

fagforening, så det bør til enhver tid være medlemmernes 

holdninger, der gøres til foreningens holdninger, medlemmernes 

mærkesager, der gøres til foreningens mærkesager 

og medlemmernes synspunkter, der gøres til foreningens 

synspunkter. Men for at dette skal fungere, er det nødvendigt, 

at tillidsfolkene møder talstærkt frem på kongressen 

og fremfører de holdninger og synspunkter, som medlemmerne 

har og fremmer de sager, som medlemmerne ønsker 

skal nyde fremme. 

Først herigennem virker medlemsdemokratiet fuldt ud, og 

først herigennem er foreningens bestyrelse sikker på, at 

den kører i den retning og i det tempo, som medlemmerne 

ønsker. 

Vel mødt til Søværnets Konstabelforenings 7. ordinære 

kongres den 31. maj 2011. 

3

4 



Tekst og foto: Anja Poulsen 

Forsvarets Bibliotek huser alle bøger, 

der før var under det, der hed Marinens 

Bibliotek. Marinens Bibliotek 

blev grundlagt i januar 1765 af kong 

Frederik V som institutionsbibliotek for 

søværnets officerer og embedsmænd. 

Biblioteket havde indtil 2009 til huse på 

Nyholm indtil man besluttede at slå de tre 

værns-biblioteker sammen. Derfor er det 

tidligere Det Kongelige Garnisonsbibliotek 

på Kastellet nu opdelt i tre, hvoraf der 

er sat en etage af til hvert værn. På en af 

etagerne finder man faglittere bøger og 

skrifter, som har med søværnet at gøre. 

Selve biblioteket er ikke bare hyldemeter 

af støvede bøger – der er gjort 

noget for, at det er spændende at gå 

rundt og kigge. Der opsættes nemlig forskellige 

udstillinger i montrer, uniformer, 

modelskibe og –fly, artefakter, tegninger 

og kort. På etagen, som hører søværnet 

til, var der på besøgstidspunktet udstillet 

montrer med gamle, håndtegnede kort 

samt sirligt udførte tegninger fra kadetelever, 

som i sin tid havde faget ’tegning’ 

på skemaet. Her gjaldt det om at gengive 

våben, uniformer og materiel så nøjagtigt 

som muligt og det er givetvis en stor fordel 

for nutidens historikere og andre historieinteresserede. 

Forsvarets Biblioteks store kortsamling 

råder over kort som kan dateres 

helt tilbage til 1600- og 1700-tallet 

og for at udbrede disse korts synlighed, er 

man gået i gang med at indscanne dem. 

I det hele taget gør man på biblioteket et 

stort stykke arbejde for at digitalisere så 

meget af materialet som muligt, så det kan 

lade sig gøre at søge efter materiale i et 

online-katalog. Desuden har ansatte i forsvaret 

også adgang til elektroniske tidsskrifter 

via databasen. 

De higer og søger i gamle bøger… er indledningen 

til Oehlenschlägers digt fra 1802 efter guldhornene 

blev stjålet. Ordene var også de første der slog 

mig, da jeg trådte ind på Forsvarets Bibliotek på Kastellet 

en forårsdag i marts. 

I lighed med Guldhornenes betydning for dansk historiefortælling 

er der også en meget stor del af Danmarks historie 

gemt på Forsvarets Bibliotek. De ældste bøger i biblioteket 

er fra 1400-tallet; skrevet over 200 år før det første guldhorn 

blev fundet igen på en mark ved Møgeltønder i 1639. 

Foto: model af fransk krigsskib RICHELIEU - 1939 

Biblioteket er åbent for offentligheden 

og yder også biblioteksstøtte 

til officersuddannelserne i de tre 

værn. Desuden er biblioteket meget benyttet 

af modelbyggere og forskere, der 

via værkerne i biblioteket kan få et helt 

autentisk indtryk af de svundne tider i forsvaret.

På øverste etage i bygningen er et stort 

rum ved navn Kornkammeret, der i 

hine tider blev benyttet som, ja, kornkammer. 

I dag er rummet indrettet med borde, 

stole, projektor, lærred og tidsskrifter 

langs væggene. Her afholdes foredrag og 

andre aktiviteter. D. 7. april var der foredrag 

af museumsinspektør ved Frederiksborgmuseet, 

Thomas Lyngby, som fortalte 

om ’Danske søhelte som nationale ikoner’ 

og ligeledes planlægger man fra bibliotekets 

side at afholde mange af den slags aktiviteter 

netop for at biblioteket ikke skal 

ende som en støvet bogsamling, der nemt 

kan udkonkurreres af andre mere up-todate-aktiviteter. 

Biblioteket forsøger via 

disse tematiske udstillinger, foredrag og 

åbenhed at tiltrække publikum og jeg må 

sige, at selvom det var første gang, jeg 

satte mine ben i biblioteket, bliver det nok 

ikke den sidste… jeg skal da se, hvad de 

finder på af foredrag og udstillinger næste 

gang. 

Biblioteket er åbent alle hverdage 

fra 10 – 17, så læg vejen forbi. Om 

ikke andet så bare for at snuse lidt. 

Der er nok at læse i og se på, hvis man som 

jeg lader sig imponere og henføre af forestillingen 

om tidligere tider i marinen. 

(Se flere fotos fra biblioteket og Kastellet 

på næste side) 

Bevæbnet vagt på Kastellets volde 


Kastellet 46 

2100 København Ø 

mail: fbib@fak.dk 

Tlf.: 33 47 95 25 


Foto: kadetarbejder udført på 'landcadetakademiet' i faget tegning. Tegning af 

flintlåsmusket og pisol samt attelleripiece, malet i de oldenborgske farver (rød og gul) 

Kornkammeret hvor der er tidsskrifter, foredrag og udstillinger 

Åbningstider: man. til fre.: kl. 10 – 17 

http://forsvaret.dk/FAK/bibliotek 

Marinens fotoarkiv: http://foto.fak.dk/fotoweb/ 

5

6 


1 

2 

3 

4 

Flere fotos fra Kastellet og 


1: Kastellet set fra oven 

2: Det gamle krudthus ligger godt isoleret af voldene 

3: Tilhørere i kornkammeret til et foredrag 

4: Kastellet er et yndet udflugtsmål, og det forstår man jo, med de omgivelser 

5: En af salene i biblioteket. 

6: Biblioteket byder også på bøger af nyere dato. 

7: En hel flok på udflugt til Katellets volde. 

5 

6 

Fotos: 

3 og 5 af P.S. Lynge 

1 af Forsvarets Fotogalleri 

Resten af Anja Poulsen 

7

Et stort flertal af de delegerede på OAO-Stats repræsentantskab 

den 25. marts 2011 anbefaler medlemmerne at 

stemme JA til forliget mellem CFU og Finansministeriet 

for perioden 2011-2013. 

Fordi forliget skal måles i forhold til de givne omstændigheder. 

Og set i forhold til det økonomiske baggrundstæppe, 

så er resultatet det bedst opnåelige. 

Fordi forliget udmønter 1,48 % i 2011, hvilket betyder, at 

”gælden” på reguleringsordningen beta-les, uden at medlemmerne 

skal gå ned i løn. 

Fordi forliget giver lønstigninger på 1,7 pct. i 2012, hvilket 

betyder, at reallønnen i år 2 kan fast-holdes i forhold til 

de skøn over prisudviklingen, som Finansministeriet har 

fremlagt. 

Fordi der ud over de generelle lønstigninger også er nye 

midler i spil til lokal lønudvikling. Der er forudsat en reststigning 

på 1,8 pct. til bl.a. lokal lønudvikling. 

Fordi forliget sikrer fortsat fokus på kompetenceudvikling. 

Der er afsat 120 mio. kr. til kompeten-ceudvikling i perioden, 

og OAO har fortsat sit eget kompetenceudvalg, der 

sikrer en målrettet kompetenceindsats i forhold til OAO’s 

medlemmer, herunder de kortuddannede. 

Fordi der er aftalt et fælles serviceeftersyn af de overenskomst- 

og aftalemæssige rammer i staten, hvor TR- og 

SU-systemet indgår som væsentlige omdrejningspunkter 

i udvalgsarbejdet. 

Fordi det er aftalt at hæve minipensionen med 0,37 procentpoint. 

Fordi der er enighed om at fjerne to karensbestemmelser 

for optjening af pension i OAO’s fælles-overenskomst – 

den såkaldte 30 dages regel og kravet om 15 timers gennemsnitligt 

ugentlig be-skæftigelse. 


OAO’s statslige medlemsorganisationer har afholdt 

repræsentantskabsmøde, hvor et stort flertal af repræsentantskabet 

har besluttet at anbefale et ja til 

forliget mellem CFU og Finansministeriet for overenskomstperioden 

2011-2013. Her kan læses en udtalelse 

fra mødet, hvor SK også deltog. 

Fordi det er lykkedes at forhandle acceptable vilkår for 

tjenestemandsgrupperne under meget van-skelige forudsætninger. 

Fordi samtlige medarbejdere på den laveste ATP-sats 

rykkes en sats op. 

Fordi gruppelivsordningen på en række områder er forbedret. 

Fordi det er lykkedes at afværge arbejdsgivernes to hovedkrav 

om øget og mere fleksibel arbejds-tid samt kravet 

om øget lokal løndannelse. 

Derfor anbefaler OAO-Stats repræsentantskab et JA ved 

urafstemningen. 

I Søværnets Konstabelforening anvendes 

ikke urafstemning, idet Kongressen 

for år tilbage besluttede, at i 

Søværnets Konstabelforening er det 

foreningens højeste myndighed, der beslutter. 

D.v.s., at det er Kongressen, når 

denne er samlet, derimellem er det bestyrelsen. 

7

8 


Det maritime folkekøkken præsenterer 

MEAT 

PIE 

Kender du historien Sweeny Todd? Barberen fra 

Fleet Street? Det er en tragisk fortælling fra Dronning 

Victorias London, hvor en ung og meget talentfuld 

barber levede med sin yndige kone og datter. 

Desværre faldt den magtfulde dommer Turpin for 

barberens kone og fik barberen forvist til Australien. 

Efter flere årtier på havet vender barberen hjem og 

prøver at finde sine elskede. Det viser sig dog, at 

konen er død og datteren adopteret af den onde 

dommer. Denne har endda planer om at tage sin 

steddatter til ægte. 

Sweeny genåbner sin gamle babersalon ovenover 

en pub, der er kendt for at have Londons værste 

kødtærter, eller meat pies, som de hedder. Pubben 

er drevet af den gæve Fru Lovett, der dog har det 

svært i det hårde kvarter. Salonen får hurtigt et godt 

ry og en dag indfinder selveste dommer Turpin sig. 

Sweeny forsøger at hævne sig på dommeren, men 

det mislykkes. Herefter går den bitre barber fra forstanden. 

I sit vanvid begynder han at slå tilfældige 

kunder ihjel. Ligene overtager Lovett til sin kødtærteproduktion, 

hvilket gør pubben til en stor succes og 

hendes tærter berømmes i hele London. 

Dette makabre samarbejde afsløres dog og det hele 

ender tragisk med at Lovett ryger i bageovnen og 

Sweeny selv får sin kniv at mærke. 

Historien findes i adskillige versioner, men er især 

kendt fra den herligt skræmmende musical af Stephen 

Sondheim. Det var ham, der lavede West Side 

Story sammen med Leonard Bernstein. I musicaludgaven 

af den frygtelige historie får vi bl.a. den 

bizarre sang ’Prøv et stykke præst’, som Sweeny 

og Lovett synger i duet og diskuterer, hvordan de 

forskellige mennesketyper gør sig som kødfyld. 

Sweeny må indrømme, at præst smager himmelsk! 

Det hele er jo naturligvis opspind fra enden til anden, 

men om ikke andet en fængende historie om menneskets 

mørkeste sider. Det er dog ganske vist, at 

Storbritannien har en lang tradition for at lave kødtærter, 

og de smager faktisk himmelsk. Derfor kommer 

her en lille opskrift på tærte med svinekød og 

Guinness. Den laves med butterdej, som man kan 

købe på ruller og er ganske ligetil at lave. Tærten 

kan spises som hovedret med salat eller bønner til, 

eller tages med på skovtur eller på havet. Man kan 

også servere den i små stykker som snack til en gin 

og tonic.

ingredienser 

til tærte med svin 

og Guinness 

(Hovedret til 6 personer) 

500 gram hakket svinekød 

500 gram nakkekotelet 

Smør, salt og peber 

2 store løg 

2 fed hvidløg 

En dåse Guinness 

En dåse tomatpuré 

500 gram persillerødder 

To stjerneanis 

To ruller butterdej 

velbekomme! 

Af Jonatan Leer 

(kommentarer eller spørgsmål 

modtages gerne på 

jonatanleer@hotmail.com) 


fremgangsmåde: 

•Skær nakkekoteletterne i mindre tern, og 

hak løgene groft. 

•Brun løgene langsomt i en god klat smør i 

en sauterpande. Tag dem op. 

•Skru op for varmen, og brun kødet i lidt 

nyt smør med rigelige mængder salt og 

peber. 

•Kom løg og hvidløg ved, når det er brunet 

godt. Så kommes tomatpuré ved. 

•Så hældes øl ved sammen med stjerneanis. 

Kan man godt lide en kraftig ølsmag, kan man 

bruge porter i stedet for Guinness. 

•Lad det simre roligt i en times tid. Kom evt. ekstra øl 

eller vand ved, hvis det koger tørt. 

•Persillerødder skrælles og skæres i skiver. De kommes 

ved det sidste kvarter. 

•Mens kødet snurrer, kommes den ene rulle dej i en 

passende form. Husk at fugte papiret lidt, det gør at 

dejen ikke falder ned af kanterne. 

•Bag bunden 12 minutter ved 200 grader. 

•Put så fyldet i og kom den anden rulle over. Overskydende 

dej kan bruges til at lave en lille dekoration 

og her er frit valg på alle hylder. Pensl med æg og 

bag videre i ca. 20 minutter. 

•Servér med salat eller let dampede grønsager og et 

velskænket glas Guinness! 

9

10 


Preben Banemann 

Månedens jubilar hedder Preben Banemann 

og har været i søværnet i 

ikke mindre end 40 år. Preben kom i 

marinen da han var 17 år – han stoppede 

i folkeskolen midt i 10. klasse, 

fordi der var optagelsesprøver til søværnet, 

og det lød noget mere tiltrækkende 

for Preben, end at fortsætte i 

folkeskolens trummerum. Preben har 

altid været vild med sejlads og skibe 

og han forsøgte i første omgang at 

blive optaget som telegrafist, men 

den gik ikke. Preben var ellers dengang 

meget interesseret i at sidde og 

rode med gamle oscilloskoper, krystaller 

og rør-radioer og når det en 

gang imellem lykkedes at opfange 

et signal, der var værd at lytte til, var 

lykken gjort. 

I stedet kom Preben ind som elektromekaniker, 

og siden Preben har holdt 

ved søværnet i 40 år, må det nok siges, 

at den tjenestegren ikke var helt 

forkert for ham. 

g h 

40-års jubilar 

Preben på PETO 

– i dag 

I øjeblikket gør Preben tjeneste i Korsør, 

hvor han har sin daglige gang på 

de gamle korvetter, der er ved at blive 

afrigget. For tiden er det på PETER 

TORDENSKIOLD på midter-pier’en 

i Korsør, man kan finde Preben. Her 

går han og f.eks. piller brandsystemet 

fra hinanden, så de stadig brugbare 

enkeltdele kan blive pakket ned, 

nummereret og genbrugt. Inden de 

bliver nummererede er Preben med 

til at teste, at de stadig virker, så de 

kan blive opmagasineret på Noret og 

være klar til at andre skibe kan rekvirere 

dem. 

Langelandsfortet 

– dengang 

Efter grundskolen kom Preben på 

minelæggeren MØEN, hvor han pudsede 

messing og syede til den store 

guldmedalje. Herefter en tur på svendeskole 

og da den tid var overstået, 

var han på PEDER SKRAM i tre år. 

Umiddelbart inden PEDER SKRAM 

fik smidt missilet af, som Preben 

selv udtrykker det, røg han på Langelandsfortet, 

hvor der var masser 

af våben, som skulle vedligeholdes. 

Bl.a. de gamle kanoner var Preben 

med til at vedligeholde og desuden 

var der en hulens masse håndvåben, 

som også skulle passes. De blev 

jævnligt vasket af og taget på skydebanen 

for at holde dem ved lige 

og når det var møgvejr gik Preben 

indendørs med sine kolleger og skiftede 

dæk på 40/36-kanonerne, som 

også blev skilt ad og samlet igen. Sådan 

en omgang kunne godt tage en 

måned, men så var materiellet i hvert 

fald også i orden.

PETO 

– i dag 

Tilbage til nutiden igen: På PETO, 

hvor Preben er nu, er det ikke kun 

de rent tekniske opgaver, han tager 

sig af. De gamle korvetter skal enten 

til ophug eller sælges, men ind til da 

bliver PETO brugt som en form for 

platform til overnattende og til kontorer. 

Derfor er der nok at se til i den 

daglige tjeneste med vask af dørk, 

rengøring og lukafer, der skal rigges 

til og af. Ingen ved, hvornår PETO 

endeligt bliver lukket ned, men indtil 

videre er der i hvert fald stadig brug 

for korvettens faciliteter. 

LUNDEN og 

Auderød 

– dengang 

Efter Preben var færdig på Sj. Odde 

og Langelandsfortet, kom han på 

slæbefartøjet LUNDEN, og det var 

også nogle gode år for ham. Der 

var meget at se til og det var meget 

interessant, fortæller Preben. 

Efter LUNDEN kom Preben tilbage 

til Auderød, hvor der virkelig var noget 

at se til. Nogle af opgaverne var 

bl.a. tilrigning svømmehallen når der 

skulle afholdes RESØ, påfyldning af 

brændstof i gummibådene – der var 

som sagt meget at se til og der var 

run på. Faktisk så meget, at Prebens 

krop gik hen og sagde stop. 

SK ønsker hjertelig 

tillykke 

d c 


Helbreddet 

Efter en hård arbejdsuge for godt 

tre år siden tog Preben på ferie 

med sin kone, men selv under ferien 

kunne han ikke koble af. Under 

bilferien i Sydfrankrig og Holland 

fik Preben en blodprop i hjernen og 

kom straks på hospitalet, hvor han 

blev koblet op til alverden maskineri, 

der skulle måle hans krops signaler. 

Her lå han i syv dage imens 

hans kone måtte blive i campingvognen, 

de havde med på ferien. 

Efter første nat på hospitalet kom 

lægen ind på stuen til Preben og viftede 

med pegefingeren for næsen af 

ham: han kunne se, at Preben havde 

ligget vågen og spekuleret hele natten 

og det var bestemt ikke, hvad der 

skulle til for at han kunne komme på 

højkant igen. Preben fik endnu en 

blodprop i hjernen, men efter medicinering 

og en seriøs sovepille kom 

han sig så meget, at han og hans 

kone igen kunne vende næsen mod 

Danmark og få foretaget resten af de 

undersøgelser, han skulle under. 

Preben i dag 

Preben kom sig forbløffende hurtigt 

og udover hurtigt at blive træt, bærer 

han ikke præg af, at han for tre år siden 

fik to blodpropper i hjernen. I dag 

er Preben 57 år, lever sammen med 

sin kone Pia og har to voksne børn. 

Alt i alt har det været 40 gode år i søværnet. 


ønsker Preben hjertelig tillykke med 

jubilæet og god vind fremover. 

11

12 


VÆRNEFODTØJ 

’Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, 

vedligeholdelse og renholdelse af 

de personlige værnemidler og har ejendomsretten 

til dem.’ 

– sådan står der i Arbejdstilsynets vejledning om værnefodtøj; 

en vejledning, som fylder fire sider, for med hensyn 

til sikkerhed på arbejdspladserne er der nok at gøre opmærksom 

på. 

Hvordan kan det så være, at SK hører fra flere medlemmer, 

at man er blevet pålagt selv at købe sikkerhedssko / -sandaler, 

hvis man ikke er tilfreds med udvalget i beklædningsdepotet? 

At man, når man bliver sendt sydpå enten kan 

vælge mellem en sandal uden tåsikring eller en almindelig 

lukket sko med sikring? En sikkerhedssko skal ikke kun 

værne fødder mod klodsede ejermænd og faldende ting, 

men også sikre mod ubehag og ryg- og benskader. Det opnår 

man ikke ved at tilbyde folk værnefodtøj, der ikke kan 

hamle op med de omgivelser, brugeren færdes i. 

Opholder man sig et sted med 35 graders varme – tja, bum 

bum, lad os sige på et skib i Adenbugten, bør man selvfølgelig 

gå i sikkerhedssandaler og ikke –sko, der ikke er 

nogen velsignelse for fødderne, når omgivelserne nærmer 

sig klimaet i en sauna. 

Sikkerheden i værnefodtøj består som sagt ikke kun i at 

skåne fødder fra stød og slag, men også i at gøre brugeren 

af skoene så mobil som muligt og derfor bør der selvfølgelig 

også være flere forskellige modeller at vælge imellem. 

For 50 forskellige par fødder kan selvfølgelig ikke nødvendigvis 

tilpasses én standard-sko. 

En medarbejder på Beklædningsdepotet Bangsbo (FRH) 

fortæller til SK-nyt, at det også for dem er dybt frustrerende, 

når der ikke kan udleveres eksempelvis en sikkerhedssko i 

en bestemt størrelse, simpelthen fordi den ikke længere er 

på lager. Når Beklædningsdepotet løber tør for en vare, det 

være sig f.eks. sikkerhedssko eller distinktioner, må man 

vente til næste leverance kommer, førend en ønsket genstand 

kan udleveres til den tjenestegørende, der har brug 

for den. Problemet er stort, fortæller medarbejderen. 

Det er tydeligt at mærke ude omkring, at proceduren i indkøb 

og logistik er blevet ændret mht. værnefodtøjet, og den 

ændring trådte ifølge indkøberen gennem Bangsbo Depot 

i kraft d. 1. januar 2010. 

Aftalen er blevet ændret, så indkøb og bestilling nu foregår 

centralt og er ensrettet for alle tre værn i stedet for lokalt, 

som det gjorde før. Det er selvfølgelig gjort for at spare 

både penge og plads og mon ikke, der kommer nogle justeringer 

hen ad vejen? 

Det ser i hvert fald ud til, at det er nødvendigt. SKnyt og 

Søværnets Konstabelforening indhenter stadig erfaringer 

samt følger og forfølger sagen. 

– Anja Poulsen

Fødevarer, 

kabys og 

mandskab af Anja Poulsen 

Hvis vi skruer tiden godt 100 år tilbage og 

sætter os til bords i messen til skafning, ville 

den kulinariske oplevelse have set noget anderledes 

ud, end den gør i dag. Ja, en oplevelse 

kunne man kalde det, men nok ikke en 

af de bedre. 

I de gamle sejlskibsflåder, var det kutyme at 

tjansen ved gryderne i kabyssen tilfaldt skibets yngste mand. Det 

er usandsynligt at sådan en knægt, der typisk ville have været 

omkring konfirmationsalderen, kunne lave mad, men han havde 

dæleme bare at lære det – og det i en ruf. Besætningen skulle 

bespises, og det var så yngste mand, der stod med ansvaret... det 

siger nok en del om mandskabets forventninger til kosten ombord. 

I søværnets skibes kabysser er der også sket store ændringer gennem 

tiden. En af de vigtigste ændringer kom nok, da fryse- og 

køleskabe blev installerede, så det ikke længere var nødvendigt 

at have levende dyr, såsom høns og grise, ombord, når skibet 

skulle på langfart. 

I helt gamle dage var der heller ikke noget, som hed porcelæn og 

hver sin tallerken – nej man sad ved bordene med sin arbejdsgruppe 

og spiste af en fælles bakke. Deraf kommer udtrykket 

’bakker’ om fælles arbejdsgrupper indenfor søværnet. 

Dengang skulle maden også godkendes af vagthavende officer, 

førend den måtte serveres for chefen og den øvrige besætning. 

Samtidig med godkendelsen af maden 

blev skibets kronometer trukket op og 

ved at lægge de to ting sammen sikrede 

man, at optrækningen af søuret, 

der var vigtig for at kunne fastlægge 

en given position, ikke blev glemt. 

Når vagtchefen kunne melde til chefen, 

at søuret var trukket, måtte maden 

serveres. 

Maden har som sagt sikkert heller 

ikke været noget at råbe hurra for, 

idet mulighederne for at tage bestemte 

fødevarer ombord begrænsedes væsentligt 

af de manglende muligheder 

for opbevaring, som vi har i dag. Desuden 

siger historien også, at kokken 

på langfart dengang var nødsaget til 

løbende at tilberede maden af de fødevarer, 

som var mest fordærvede, 

således at provianten kunne holde sig 

i længst mulig tid. Om hygiejnen i kabyssen 

har været i orden skal jeg lade 


Foto: kokken her har ikke problemer med hygiejnen. 

Se ham bare – han har tjek på det. 

være usagt, men mon ikke en stolt kok har gjort sit bedste for at 

holde orden i sagerne – ikke mindst af hensyn til sine kollegers 

ve og vel. 

I dag må man sige, at vi er noget mere forvænte. Mad mindst tre 

gange i døgnet og så hører det til sjældenhederne, at der ikke er 

enten forret eller dessert til hovedretten. Kokkene har endog en 

ordentlig uddannelse og forsøger sig som oftest ikke med sære 

kombinationer som marineret sild og risengrød. Orden og hygiejne 

i kabysserne er en selvfølge og sjældent har man hørt om 

klager på baggrund af samme. 

Samfundets holdninger til kontrol af hygiejne har da også ændret 

sig gevaldigt gennem tiden, så man i dag finder smiley’er 

ved indgangen til en hvilken som helst restaurant, kiosk, bistro, 

café – ja sågar på beværtninger, der formaster sig til at servere så 

meget som en lille cowboytoast. 

Det er Fødevarestyrelsen der siden 2001 har stået for ordningen, 

der stempler ovennævnte salgssteder med det lille symbol, der 

indikerer godt eller skidt. Nogen undrer 

sig måske over, at når der nu er 

så meget kontrol med salgssteder og 

udbydere af fødevarer i det civile, at 

det så ikke er ligeså synligt i forsvaret 

og for at finde til bunds i det lille mysterium, 

har SK talt med Fødevareafdelingen 

Sjælland, som ligger under 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug 

og Fiskeri aka Fødevarestyrelsen, 

men det er ikke et emne, der er særlig 

let at finde nogen bestemmelser på. 

Hvorfor det forholder sig sådan er 

ikke sådan at få svar på, men SKnyt 

er selvfølgelig på sagen. 

Den efterfølgende artikel byder på 

et historisk tilbageblik og viser, hvor 

galt det gik for barken Aalborgs besætning 

i starten af sidste århundrede 

– dengang provianteringen var langt 

fra optimal. 

13

14 


Den 9. juli 1904 strandede 

Fanø-barken Aalborg på 

Chiles kyst ved Mela, 

cirka 200 sømil syd for 

Valparaiso. Det var ikke, 

fordi vejret var dårligt, og Aalborg var 

stadig i ret god stand. Problemet var, 

at der ikke var nok mandskab til at 

sejle skibet længere. Af skibets 11 

mand store besætning var de fem 

døde og fire så syge, at de ikke kunne 

hjælpe til. Kun skibets kok Alexander 

Beri-beri 

tog dem 

...der var lig i lasten, da barken Aalborg strandede... 

Ashton og den 16-årige skibsdreng 

John Kjær var stadig på benene. Så 

Aalborg drev lige så stille ind på land 

lige over for en gård ved Mela klokken 

tre om eftermiddagen. 

Da det blev ebbe, stod Aalborg urokkeligt 

fast på stranden, og det hele 

var op til Ashton, "en neger" som 

aviserne skrev, og John Kjær. De 

to havde vist åndsnærværelse nok 

til at hejse karantæneflaget, og nu 

begyndte de at fire de syge ned fra 

skibet og ind på land. Der var ikke 

meget hjælp at hente fra de lokale 

beboere. De var ganske vist hurtigt 

oppe på Aalborg i stort tal, men de 

kom kun for at stjæle, og de løb med 

alt, der ikke var naglet fast. De løb 

med provianten, de løb med tov, sejl 

og rigning. Chilenerne klædte endda 

kaptajnen, P. J. Simonsens lig af og 

tog hans tøj, sekstant og guldur. Andenstyrmanden 

Andreas Wissing var


Aalborg var et stålskib bygget i 1891, efter alt at dømme et 

godt skib og højt forsikret. På den sidste rejse var besætningen 

meget sammensat. Syv mand var deserteret i New 

Zealand, og kaptajn Simonsen fra Nordby på Fanø måtte 

samle nye folk op efterhånden. Skibsføreren, begge styrmænd, 

en letmatros og skibsdrengen var danskere. Men der var 

også en tysker, en østriger, en amerikaner, en newzealænder 

og en australier på dækket. Desuden var der skibsdrengen 

William fra Ny Guinea. 

døende og betroede Jonas Kjær sin 

forlovelsesring, da han blev bragt i 

land, men også den stjal beboerne 

med samt Jonas Kjærs tøj og støvler. 

Plyndringstogtet strakte sig over 

et par dage, men beboerne stillede et 

dårligt skur på stranden til rådighed, 

og her blev de syge anbragt. 

Matrosen Eugene Strashill døde 

straks efter at være kommet i land, så 

døde førstestyrmand Madsen. Efter 

et par dage kom en læge til, men så 

var det for sent. Wissing døde, og endeligt 

den sidste af de syge i skuret, 

letmatrosen Thomas Henley West fra 

New Zealand. John Kjær og Alexander 

Ashton var alene tilbage og de 

eneste overlevende af elleve mand. 

Aalborgs 

sidste rejse 

Aalborg var et stålskib på 662 bruttoregistertons, 

bygget i 1891 i Sunderland. 

Rederen var C. P. Holm fra 

Nordby på Fanø. I løbet af det sidste 

år før forliset havde Aalborg sejlet 

kul fra Glasgow til vestkysten af Sydafrika 

og i ballast til West Port i New 

Zealand, hvor det ankom den 6. oktober 

1903. Her deserterede det halve 

af besætningen, syv mand, men der 

blev skaffet nye folk, og så gik Aalborg 

ud på en større rejse i Stillehavet. 

Først til Matuni i Ny Guinea, så til 

Fiji, Marshalløerne og Gilbertøerne. 

Alle var det små pladser, og det der 

blev hentet, var først og fremmest 

kopra. Sidste station Butaritari i Gilbert-øerne, 

en ganske lille atol. Aalborg 

sejlede herfra i begyndelsen af 

april 1904 og var da proppet med 

kopra - der skal have været kopra 

overalt, i sejlrum, proviantrum, tømmermandspeak 

og forepeak. Foran 

Aalborg og dets besætning lå en lang 

rejse. Der var op mod 8.000 sømil til 

Valparaiso i Chile. 

Hvad der herefter skete, har vi skibsdrengen 

John Kjærs, ord for. John 

Kjær gav søforklaring for den danske 

konsul i Valparaiso i august 1904, og 

det er først og fremmest fra det søforhør, 

vi ved noget. 

Efter en måneds forløb blev den første 

mand, en tysk matros ved navn 

Harry Hasse, syg med smerter i benene 

og i maven, og efter to måneder 

var han død, forklarede John Kjær. 

Da Hasse døde, havde otte mand de 

samme symptomer, og fra den 9. juni 

blev der ikke ført logbog på Aarhus 

længere. Så slemt var det. De fleste 

af de syge var så medtagne, at de 

ikke magtede andet end at holde køjen, 

men to af dem kunne lige klare at 

stå ved roret et par timer ad gangen. 

Men så, i starten af juni, efter to må- 

neder til søs, var Aalborg nået til Juan 

Fernandez-øerne. Her kunne Aalborgs 

desperate besætning nok have 

fået hjælp, men fra sin køje nægtede 

kaptajn Simonsen at gå ind! Han ville 

til Valparaiso. 

Juan Fernandez-øerne ligger kun 

cirka 350 sømil fra Valparaiso, så 

Aalborg var tæt på målet. Ikke desto 

mindre varede det næsten en måned 

til, før rejsen var ovre. Der var nu kun 

John Kjær og Ashton til at manøvrere 

Aalborg, som ellers skulle have en besætning 

på 14 mand, og det må have 

været en næsten umulig opgave for 

dem at holde skibet gående. 

Desuden satte det ind med dårligt vejr. 

De syge begyndte at dø på stribe nu. 

Først letmatros Thomas Meinertz, så 

kaptajn Simonsen, så William fra Matupi 

Island, så australieren J. Martin. 

Da der ikke var noget jern eller sten til 

at tynge ligposerne ned med, slæbte 

John Kjær og Ashton ligene forud og 

lagde dem under bakken. 

En sand mareridtstur. Styrbords redningsbåd 

blev skyllet væk, Aalborg fik 

slagside, og forbraserne sprang, men 

til sidst nåede Aalborg stranden ved 

Mela. 

Beri-Beri 

Der var flere teorier om, hvorfor Aalborgs 

besætning blev så syg. Måske 

15

16 


hang det sammen med alt det kopra, 

der var ombord, måske var det madforgiftning. 

Men den læge, der senere 

tilså Alexander Ashton var ikke i tvivl. 

Ashton havde beri-beri. Symptomerne 

var hævelser som en slags vattersot, 

feber, åndenød, hjertesmerter. 

Og hvis sygdommen havde fået lov 

til at udvikle sig til det sidste, havde 

Ashtons hjerte givet op, og han var 

død som de andre fra Aalborg. 

Beri-beri havde været stort set ukendt 

i søfarten indtil 1890erne, men så slog 

sygdommen til, nærmest som en gådefuld 

epidemi, og norske sømænd 

kom til at frygte den som et spøgelse, 

der fulgte i skibenes kølvand, fortælles 

det. Mange omkom, men overlevede 

de, var der følgevirkninger og 

måske invaliditet. I de norske søfarts- 

byer skulle man kunne høre de tidligere 

beri-beri-patienters karakteristiske 

slæbende og klaskende gang. 

Men så velkendt og frygtet beri-berien 

end var, så var man næsten helt på 

bar bund, når det gjaldt sygdommens 

årsager. En ting var man dog ret sikker 

på, nemlig at sygdommen næsten 

udelukkende ramte sejlskibe på lange 

rejser. Derfor kaldtes sygommen 

også undertiden sejlskibs-beri-beri. 

Man havde også lagt mærke til, at 

sygdommen først brød ud, når skibet 

havde sejlet i længere tid. Det udelukkede, 

at der var tale om en form 

for feber, som sømændene kunne 

have fået i land. 

Nordmændene havde mange skibe i 

virkelig langfart, og her blev proble- 

met så stort, at den norske regering 

nedsatte en speciel komite, Beri-beri- 

Komiteen, til at undersøge, hvad der 

kunne gøres, men da komiteen aflagde 

rapport i 1902 var dens bedste 

anbefaling god ventilation og bedre 

hygiejne som forholdsregler mod 

sygdommen. Man var magtesløs. 

Først i 1920'erne blev man klar over 

den fulde sammenhæng. Beri-beri 

er en ernæringssygdom lige som for 

eksempel skørbug, en sygdom som 

havde plaget sømænd gennem århundreder. 

Og hvor skørbug skyldes 

mangel på C-vitamin, skyldes beriberi 

mangel på B1-vitamin, tiamin. 

Der skal ikke meget til for at forhindre 

beri-beri, for tiamin findes i en lang 

række fødevarer, kød, grøntsager, 

ærter og æg. Beri-berien på Aalborg 

skyldtes med andre ord ensidig og 

meget dårlig kost. 

Dagens menu 

Da Aalborgs skibsdreng aflagde forklaring, 

fortalte han, at provianten på 

Aalborgs sidste rejse næsten udelukkende 

bestod af konserves. "Preserveret" 

kød og preserverede kartofler. 

Dertil mel. 

Det var nok her, problemet lå. 

Efter det spisereglement fra 1892, 

som gjaldt for alle danske handelsskibe, 

skulle der være saltet kød, 

flæsk, klipfisk, byggryn og grøntsager 

som ærter og kål proviantrummet. 

Det ville have været nok til at holde 

beri-berien fra døren. Men når man 

sejlede i varmen, havde man vanskeligheder 

med almindelig skibskost, 

En beri-beri-patient - hårdt 

angrebet. Muskelsvind og 

ledsmerter var nogle af symptomerne. 

Også mentale forstyrrelser, 

talebesvær og udmattelse 

fulgte med. Hvis beri-beri ikke 

bliver behandlet, er det en døde-

der ikke kunne holde ret længe og gik 

i forrådnelse. Da konservesen blev 

let tilgængelig, var der derfor mange, 

der mente, at det var et kæmpe 

fremskridt og løsningen på et alvorligt 

problem. Spisereglementet fra 1892 

åbnede da også for at servere konserves 

et par gange om ugen ombord 

på skibe, der sejlede i troperne. Men 

det har nok været at stramme den, 

hvis Aalborgs mandskab udelukkende 

fik konserves. Datidens konserves 

var ofte uappetitlig, og konserves var 

ikke populær blandt søfolk. Men hvad 

værre var, så var det nok det ensidige 

konserves-spiseri, der gav Aalborgs 

mandskab beri-beri. 

Når sygdommen pludseligt bredte sig 

som en epidemi efter 1890, hænger 

det sikkert netop sammen med, at 

konserves som proviant for alvor blevet 

taget i brug omkring det tidspunkt. 

Konserves dengang betød henkogt 

mad. Man havde ikke rigtigt konserveringsmidler, 

så når man skulle lave 

konserves, kogte man tingene ved 

ret høje temperaturer, over 100 grader, 

for at slå bakterierne ihjel, og det 

skulle man ikke gøre ret lang tid, før 

også alle B1-vitaminerne stort set var 

udryddet. Aalborgs mandskab havde 

med andre ord fået en slags "konserves-syge", 

der også plagede de norske 

skibe. 

Det var endda blevet ramt usædvanligt 

hårdt, for godt nok var det ikke 

ualmindeligt, at store dele af besætningen 

blev angrebet, når Beri-beri 

slog til, men det hørte til sjældenhederne, 

at så mange blev angrebet så 

ødelæggende. 

lig sygdom. 

Beri-beri ramte hårdt i 

Østasien, da man begyndte 

at maskin-polere 

ris og dermed fjernede 

risens tiamin-rige skal. 

Fejlernæring og en alt for lang rejse 

skabte mareridtsagtige tilstande, død 

og elendighed på Aalborg. Manglerne 

i kostplanen kan delvis forklares med, 

at Aalborg havde været længe ude og 

på mange små pladser, hvor det var 

svært at skaffe frisk proviant. Men det 

skal også siges, at man nok ikke gjorde 

ret meget ud af kosten på Aalborg 

til hverdag. 

En dansk handelsmand, der boede i 

Sydamerika, skrev hjem til Politiken 

om Aalborgs forlis og skildrede forholdene 

på skibet. Det er lidt uklart, 

hvor handelsmanden havde sine oplysninger 

fra, men han virker ikke helt 

dårligt underrettet, og efter hvad han 

vidste, så var det først og fremmest 

den dårlige kost, der var forklaringen 

på, at hele syv mand var stukket af 

fra Aalborg, da skibet kom til New 

Zealand. 

Samme handelsmand vidste også at 

fortælle, at konservesen på Aalborgs 

skæbnesvangre sidste tur havde 

været usædvanligt uappetitlig. Den 

skulle have ligget på i skibets lastrum 

i tre år og være mere eller mindre fordærvet, 

så blikdåsernes låg bulnede 

udad. 

Aalborgs skipper og reder har nok 

ikke ligefrem kræset om mandskabet. 

Dagens ret har været konserves 

og ikke ret meget andet mere frisk og 

vitaminrigt at supplere med. 

De sidste 

overlevende 

Tilbage på stranden ved Mela var der 

ikke så meget at stille op for de sidste 

overlevende, Jonas Kjær og Alexander 

Ashton. De chilenske myndigheder 

nåede frem og lovede det danske 

udenrigsministerium at få fat i dem, 

der havde været med til plyndringen 

af Aalborg. Efter at have aflagt forklaring 

forlod Kjær og Ashton vraget af 

Aalborg og deres døde kammerater 

og kom ad landevejen til byen Tomé, 

der ligger 30-40 kilometer sydligere. 

Her henvendte de sig til den engelske 

vicekonsul. De fik mad, klæder og 

penge, så de kunne komme videre til 

byen Conception, hvorfra den danske 

vicekonsul Schovelin hjalp den ret 

syge Ashton på hospitalet og videre 

hjem. Alexander Ashton er vel taget 


tilbage til USA, hvor han kom fra. Jonas 

Kjær var ikke mere skræmt af 

sine oplevelser, end at han fortsatte 

til søs og fungerede som styrmand på 

Aarhus-Kalundborg-ruten i 1929. 

Men Aalborg blev efterhånden et totalt 

vrag og lasten ødelagt. Skibet 

blev kondemneret og solgt på auktion 

for 500 dollar inklusive resterne 

af lasten. Og hvad beri-berien angår, 

så forsvandt den lige så stille fra handelsskibene 

i takt med, at de store 

sejlskibe blev presset helt ud af fragtmarkedet. 

Dampskibene var ikke så 

længe til søs, og kosten var bedre. 

Efter Første Verdenskrig så man stort 

set ikke beri-berien igen. 

Kilder: 

Af Jens Christian Mohr 

Udenrigsministeriet, Sager til 

Journal B nr. 8735 

(på Rigsarkivet) 

Dagbladet Politiken 9. september 

1904 

Dansk Søfartstidende august 

og september 1904 

Axel Holst: Om den norske 

Skibs-Beriberi og om Skjørbuk 

Norsk Søfartsmuseums Årbok 

1929 

Den Norske Sjøfarts Historie 

II,3, 1951 

17

18 


SK-stafetten 

Seks skarpe til arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) 

– Af Anja Poulsen og Bjarne Krogh-Pedersen 

Hvad er dine relationer til det danske forsvar, – 

har du selv været soldat og i givet fald, 

hvorfor? 

Jeg kom ind til forsvaret i ’76 efter jeg havde færdiggjort min uddannelse 

som maskinarbejder. Jeg trak frinummer, men der var 

ingen kære mor – vi fik at vide, at det kunne vi, der var uddannet 

maskinarbejdere og motor-/automekanikere, godt glemme alt om, 

for HMAK havde brug for os, så jeg kom ind til materielkommandoen 

hvor jeg var tre måneder på rekrutskolen efterfulgt af seks 

måneder på sergentskolen, også i Avedøre. 

Derefter kom jeg til Skive ved Artilleriregimentet, hvor jeg fungerede 

som våbenmekaniker i min værnepligtstid. Det var i en uddannelsesafdeling 

i Skive, hvor jeg var i ni måneder som værnepligtig 

sergent og bagefter tegnede jeg kontrakt og blev tilknyttet 

6. Artilleriafdeling, 2. Batteri i Skive som våbenmekaniker. 

Der var jeg indtil jeg stoppede i ’85/’86. På det tidspunkt kunne jeg 

se, at det var ved at være tiden at stoppe, hvis jeg skulle prøve 

noget andet også. Jeg havde godt nok tegnet kontrakt til jeg var 

45 år, men det var sådan en tid, hvor artilleriet skulle nedlægges 

og noget skulle flyttes til Varde og rundt omkring og det havde jeg 

egentlig ikke lyst til, så jeg traf beslutningen om at stoppe ’85. 

Efter et års orlov begyndte jeg i ’86 som landmand, men det var 

ikke den store succes, kan jeg sige. Så stoppede jeg med det og 

kom ind på Ørskov Værft i Frederikshavn, hvor jeg var fra ’90 til 

’93 og på grund af en masse nedskæringer og afskedigelser stoppede 

jeg der og startede op på Repsol i efteråret ’93. Der var jeg, 

til jeg blev valgt ind i Folketinget i 2001. 

Du har på et tidspunkt kæmpet for søværnets 

konstablers ret til at indgå overenskomst med 

arbejdsgiveren i stedet for at være tvunget ind 

under deres lederes overenskomst. Hvad er din 

holdning til dette spørgsmål i dag? 

Den er den samme. Jeg synes, det er en mærkelig sammenblanding. 

Da jeg var i Skive, sad jeg en periode som tillidsmand i 

Centralforeningen for Stampersonel for sergentgruppen for artilleri, 

men hærens konstabler havde jo deres egen forening, så vi 

stødte selvfølgelig ikke på de samme problemer, som søværnets 

konstabler gør. 

Og jeg kan da godt se, at det er helt, helt tåbeligt, at man som 

konstabel skal sidde og forvente, at mellemledergruppen skal 

forhandle noget på plads for konstablerne. Det svarer jo til, at 

man som medarbejder ude i en virksomhed siger, jamen, vi lader 

egentlig driftschefen forhandle vores overenskomst på plads. 

Jeg tror ikke, det ville gå på en privat arbejdsplads. Jeg synes, det 

er helt tåbeligt, at man skal have en gruppe som konstablerne, 

der er lagt ind under en organisation, hvor flertallet af dem, der 

sidder i bestyrelsen, ikke repræsenterer den største gruppe inden 

for søværnet. Derfor vil der altid komme til at ske noget misvisende 

i forbindelse med forhandlinger og jeg mener helt afgjort, 

at finansministeren kunne tage sig lidt sammen og indse, at der er 

et problem og finde ud af, hvordan der skal forhandles fremover. 

Det er jo finansministeren, der finder ud af, hvor der skal kobles 

sammen, når der sker forhandlinger. Jeg vil ikke gøre mig klog 

på, om søværnets konstabler skulle kobles sammen med hærens 

konstabler, for det er et spørgsmål om, hvad Søværnets Konstabelforenings 

ønske er. 

Det er dem, der sidder i en forening, der skal finde ud af, hvor 

de får mest ud af det; det kan jo godt være, at det er en fordel at 

stå alene, såvel som det kan være en fordel at stå sammen med 

nogen. Man kan jo godt stå alene og alligevel have en aftale om, 

at man forhandler sammen med andre. Det sker på mange andre 

områder. 

Jeg synes at finansministeren skulle sige: ’her har vi noget helt 

utidssvarende og det skal der findes en løsning på. De skal kobles 

fra’. Så det var ret og rimeligt. Nu har vi en anden finansminister, 

men det var Thor Pedersen, der afviste den idé og mente, 

at det ikke var en god idé at skille konstablerne ud. Jeg ved ikke, 

om det var fordi han mente, at han skulle tilgodese ledelsesorganisationerne 

– der er måske andre, der har siddet og trukket lidt 

i trådene. 

Jeg har fra konstabelforeningen fået en del spørgsmål, som jeg 

har videregivet til Claus Hjort Frederiksen, så nu må vi se, hvor 

længe der går, inden vi får svar på dem. Vi må se, hvad der kommer 

ud af det, og så må vi tage en omgang mere med finansministeren. 

Har du i dit arbejde på Christiansborg nogle 

områder, som dit hjerte specielt banker for? 

Det har man vel altid… nu har jeg siddet med arbejdsmarkedet i 

de år, jeg har været valgt ind i folketinget, så det har jeg selvfølgelig 

en særlig tilknytning til. 

Det var oplevelsen af økonomiske skævheder der gjorde, at jeg 

meldte mig ind i Dansk Folkeparti, samt at de har en stram udlændingepolitik 

– jeg har altså ikke noget imod udlændinge, men man


'Man må give for at kunne få' 

skal tilpasse sig på samme måde, som vi ville tilpasse os, hvis 

det var os, der tog til udlandet. Så indordner man sig under de 

regler, der er i det land, man kommer til. Sådan er det og sådan 

skal det være. 

Det er sådan i et parti, at man aldrig kan være 100% enig i alt og 

det tror jeg ikke, der er nogen, der er. Jeg tror, at uanset hvilket 

parti man er med i, kan man aldrig være 100% enig i alt, men man 

arbejder selvfølgelig for det, som gruppen har besluttet, sådan 

har vi det i hvert fald. Vi kan godt være uenige, men når man går 

ud fra gruppemødet, så har vi fundet en fælles holdning og så er 

det den, man arbejder med. 

Så har vi selvfølgelig også en god ældrepolitik, som er en af vores 

mærkesager. Jeg ved godt, at der er andre områder, som vi godt 

kunne trænge til at få et løft på, men det er det, vi må arbejde 

med. 

Hvad er din største præstation som folketingsmedlem? 

Det er meget svært, at pille en enkelt ting ud. Jeg synes, at alt jeg 

arbejder med er vigtigt, så det er svært at nævne en enkelt ting i 

den forstand. 

Der er ikke nogen sager, der har fyldt så meget, så jeg kan sige, 

at nu er min mission som folketingsmedlem opfyldt. Jeg vil hellere 

sige, at min største præstation er, at jeg har været medvirkende 

til at Dansk Folkeparti har leveret et stabilt stykke arbejde i de år, 

vi har siddet som støtteparti for regeringen og at vi trods alt har 

holdt niveauet. 

Mange gange ser man, at det koster i meningsmålingerne, når 

man sidder som støtteparti, men vi har præsteret at gå frem fra 

valg til valg og det er en samlet præstation, som Dansk Folkeparti 

har leveret. Derfor synes jeg, det er svært at svare på, for jeg har 

ikke kunnet gennemføre noget, uden at jeg har haft min gruppe 

bag mig. Vi er det parti, der har haft størst indflydelse som støtteparti 

i den korte tid vi har siddet i forhold til andre. 

Vi er sammen om det og jeg går ikke enegang, men alligevel får 

jeg meget frie hænder på arbejdsmarkedsområdet, så partiet stoler 

på mig og det, jeg gør. Men dermed ikke sagt at jeg har været 

lige tilfreds med alt, jeg har været med til, som i forbindelse med 

finansaftalen, man må give noget for at få noget. Nogle gange må 

man gennemføre noget, man ikke er så glad for og andre gange 

kan man så gennemføre noget, man synes om. 

Fortsættes næste side --> 

– Bent Bøgsted 

19

20 


SK-stafetten (Fortsat 

Er der ting, som du 'i bagklogskabens klare lys' 

ville have gjort anderledes, eller har din tid i 

Folketinget kun været én stor succes? 

Det har absolut ikke været én stor succes, der er da noget, jeg 

ville have gjort anderledes, men det jeg vil ikke sidde og remse 

op, så det holder jeg for mig selv. 

Der er da på nogle områder, hvor man først bagefter kan se, hvilke 

virkninger en beslutning har haft og så kan man ønske, at man 

havde gjort noget anderledes. Det der virker nu, virker måske ikke 

om et år eller to. 

Faktaboks 

Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for DF. 

Født i 1956 

Syv børn, gift med Hanne. 

Maskinarbejder, oversergent og våbenmekaniker i 

hæren, hvor han var i ni år. 

Medlem af DF siden 1997 – repræsenterer Brønderslevkredsen 

i folketinget. Stiller op i Frederikshavnkredsen 

ved næste valg. 

Specialarbejder på Repsol (støbning af akrylplader), 

Brønderslev, fra 1993 til 2001.  

Skibsværftsarbejder, Ørskov Stålskibsværft, fra 

1990 til 1993.  

Landmand, fra 1986 til 1989.  

Våbenmekaniker, Nørrejyske Artilleriregiment, 

Skive, fra 1977 til 1986.  

Avedøre Rekrut- og Sergentskole, fra 1976 til 1977.  

Maskinarbejder på Uggerby Maskinfabrik, Brønderslev, 

fra 1972 til 1976. 

fra forrige side) 

Hvis du skal give SKnyt’s læsere et godt råd 

med på vejen, hvad skal det så være? 

Tja, jeg kunne sagtens sige, at jeg synes de skulle stemme på 

mig, men det er op til deres egne holdninger og man skal respektere, 

at folk har forskellige holdninger – så det råd tror jeg nok, jeg 

vil undlade at give. 

Hvis man ser på, hvordan det hele udvikler sig, tror jeg nok, jeg 

vil sige, at de skal holde fanen højt og kæmpe for, hvad de har 

kært. De skal ikke opgive, at konstablerne bliver selvstændige. 

Søværnets konstabler fylder meget i flåden og i særdeleshed i 

Frederikshavn, og mon ikke at det på et tidspunkt ender med, at 

hele flåden samles der. Jeg kan selvfølgelig ikke vurdere, hvordan 

kommende forhandlinger forløber og hvad en minister vil, 

men Frederikshavn er jo en ideel flådestation. 

Jeg synes, konstablerne skal holde hovedet højt. De har en fremtid 

inden for Danmarks flåde, for Danmark er en søfartsnation, og 

det skal vi blive ved med at være, så jeg har en tro på, at flåden 

også i fremtiden vil udbygges. Og på grund af det arbejde som 

konstablerne er med til at lave viser, at de har en værdi. De gør 

en kæmpe indsats med de opgaver, de bliver sat til. 

Jeg har været med på en Grønland-tur og jeg må sige, at det var 

en fornøjelse at møde konstablerne på deres arbejdsplads – de 

kan godt være stolte af den indsats, de gør. Det er nok det bedste 

råd: de skal holde hovedet højt, rejse sig og være stolte over den 

indsats, de gør. 

SK-stafetten er en ny serie, der starter i dette nummer 

af bladet. Stafetten består af seks spørgsmål, 

som vi stiller til en person, som er aktuel eller som 

kan være interessant for vore læsere at kende til. 

Den første modtager af stafetten er Folketingsmedlem 

Bent Bøgsted. 

Efter Bent Bøgsted har vi valgt at give stafetten 

videre til CH SOK Finn Hansen, som vi vil stille seks 

skrappe spørgsmål til næste gang.


Indkaldelse til 

Søværnets Konstabelforenings 7. ordinære kongres 

I henhold til vedtægternes paragraf 5 indkaldes 

Søværnets Konstabelsforenings kontaktpersoner til 

ordinær kongres i dagene 

tirsdag den 31. maj 2011 kl. 1100 – onsdag 01. juni 2011 kl. 1100 

med følgende foreløbige dagsorden: 

pkt. 1. Valg af dirigent og stemmetællere 

pkt. 2. Ledelsens beretning 

pkt. 3. Godkendelse af revideret regnskab 

pkt. 4. Behandling af indkomne forslag 

pkt. 5. Forelæggelse af budget for de næste 2 regnskabsperioder 

pkt. 6. Valg jfr. SKs vedtægter § 7 

pkt. 7. Eventuelt 

Forslag, der ønskes behandlet på kongressen, skal være bestyrelsen i hænde senest en 

måned før kongressen afholdes. 

Endelig dagsorden, skriftlig beretning og revideret regnskab m.m. vil blive udsendt primo 

maj 2011 til tilmeldte kongresdelegerede. 

Kongressen afholdes på Søværnets Våbenkursus, Gnibenvej 55, 4583 Sjællands Odde. 

Du bedes meddele os, senest mandag den 2. maj, om du og/eller din suppleant kan deltage. 

Ring venligst til kontoret eller send os en mail. 

NB: Denne mødeindkaldelse er sendt til alle kontaktpersoners privatadresse og mailadresse, 

såfremt den er os bekendt. 

21

22 


SKnyt har modtaget følgende brev i fejlleverance. Af hensyn til Jespers mor 

trykker vi det her i bladet i håbet om, at hun læser det: 

Kære Mor! 

Nu skriver jeg endelig igen. Du kan tro, vi hygger os hernede i varmen! Jeg håber, at 

du og far havde en god jul og et godt nytår. Jeg hører, at I havde meget sne, så jeg er 

alligeveller glad for, at vi besluttede os for at blive hernede. Det er da ikke hver dag, 

man lige får lov at holde jul i så mange varmegrader, som jeg har gjort denne gang. Vi 

hyggede os rigtigt, og der var mange af mine kammerater der gik og sukkede af fryd 

og simpelthen var så glade for at få lov til at prøve at holde jul mens det var varmt og 

sommer-agtigt. 

Og ved du hvad, mor. Jeg har fået nye sko! Heldigvis slipper jeg for de grimme sandalagtige 

sko med metal i snuderne, jeg havde før, for nu har jeg fået nogle rigtige sko. 

Ikke sådan noget tøse-pjat, men rigtige sko med metal i snuderne. De ligner næsten 

dem, som far havde, dengang han var i søværnet. 

Maden er også god – vi får lov til at prøve en masse forskelligt spændende mad fra 

de steder, hvor vi lægger til. I går fik vi for eksempel… ej, jeg ved faktisk ikke rigtig, 

hvad det var, men det smagte godt. Sådan lidt ligesom øllebrød med kylling. Det er også 

dejligt for kokkene ombord, for så behøver de ikke lave mad af det samme kedelige 

noget, vi plejer at få derhjemmefra. 

De har også gjort meget for at underholde os på skibet. F.eks. har vi leget quiz-lege, hvor 

vi skulle gætte, hvornår vi skulle sejle hjem igen. Jeg ved ikke lige, hvem der har vundet. 

Jeg tror nok, de gemmer resultaterne for os, så vi ikke skal komme op at skændes 

eller blive jaloux på hinanden over, at man ikke selv havde gættet rigtigt. Det skåner de 

os heldigvis for. Du kan nok høre, at de passer godt på os, så vi har det godt. 

Vi ses, hils far 

Kærlig hilsen Jesper 

.......................................................................................................... 

Indmeldelse i Søværnets Konstabelforening 

Fornavn(e):____________________________________ 

Efternavn:_____________________________________ 

Tjenestested/Enhed:______________________________ 

Gadenavn:_____________________________________ 

Postnummer:___________________________________ 

By:___________________________________________ 

MA nummer:___________________________________ 

CPR:__________________________________________ 

Kontonummer til PBS betaling 

Reg:______Konto:_______________________________ 

Sendes til Søværnets Konstabelforening, Mose Allé 13, 2610 Rødovre. Indmeldelse kan også ske via www.maks.dk

1. ESKADRE 2. ESKADRE 

FTM 

Karsten Nielsen 

mobil: 40 53 84 85 

karsten-soh@hotmail.com 

1 ESK STAB 

Erland Kramme Krogsgaard 

tlf-tj.: 99 22 14 36 

1esk-psf112@mil.dk 

THETIS 

Kim Jensen 

mobil: 20 89 14 03 

VÆDDEREN 

Peter Koch Møller 

mobil: 61 71 15 96 

pkmoeller@hotmail.com 

HVIDBJØRNEN-B 

Jan Nolsøe Stenberg 

mobil: 00298 50 35 02 

TULUGAQ 

Niels Clausen-Nielsen 

mobil: 29 43 48 25 

phen-niels@3mail.dk 

KNUD RASMUSSEN 

Vacant 

METTE MILJØ 

Jens-Peter Janum 

tlf-tj.: 41 30 99 15 

GUNNAR THORSON 

Benny Jacob Nielsen 

tlf-tj.: 41 30 99 05 

benny.nielsen@hotmail.com 

MARIE MILJØ 

Keld Kroman 

tlf-tj.: 58 30 85 93 

fam.kroman@stofanet.dk 

GUNNAR SEIDENFADEN 

Ole Lützen Jensen 

tlf-tj.: 58 30 85 92 

DIANA 

Nicolai Thomsen 

mobil: 22 52 32 25 

nemus@sol.dk 

NAJADEN 

Jannik T. Larsen 

SKnyt - februar - 14. årgang - nr. 1 

Tillidsmænd og kontaktpersoner 

FTM / ABSALON 

Nicolai Mallng 

tlf-tj.: 99 22 22 71 

ESBERN SNARE 

Karl-Erik Andersen 

mobil: 21 82 26 06 

k-ea@post8.tele.dk 

SØLØVEN 

Vacant 

VIBEN 

Morten Wallin Jensen 

mobil: 30 29 19 25 

mortenwallinjensen@gmail.com 

OPLOG KORSØR 

FTM 

André Borre 

tlf-tj.: 58 30 83 66 

COMCEN 

Michael Moeskær 

mobil: 28 51 89 53 

mhj@maks.dk 

TKA 

Vacant 

MOC N 

FTM 

Peter Emborg 

mobil: 61 67 16 05 

MUS HELLEBÆK 

Jens Holm Hejlsø 

tlf-tj.: 49 70 90 43 

jens@hejlloe.dk 

MUS FØLLESBJERG 

Laust K. R. Jensen 

tlf-tj.: 62 56 20 90 

RESERVEPERSONEL 

Knud Rasmussen 

Mobil: 40 84 19 30 

MOC S 

Achim Jensen 

mobil: 60 60 21 66 

achimjensen@gmai.com 

OPLOG FRH 

FTM 

Ib Skoubo 

tlf-tj.: 40 41 37 61 

ib@skoubo.eu 

COMCEN 

Ella M.B. Madsen 

tlf-tj.: 40 15 28 28 

ellabaghmadsen@hotmail.com 

RVA 


tlf-tj.: 99 22 11 08 

mobil: 40 75 35 15 

SLEIPNER 

Egon Andersen 

tlf-tj.: 51 22 76 18 

FIIN: OLSF-4300F 

Kørsels- og 

transportelementet 

Johnni Møllnitz 

mobil: 22 45 99 62 

jlm@mil.dk 

Lærlingekontakt 

Thomas Andreasen 

tlf.: 23 69 74 92 

thomasand@live.dk 

MILITÆRPOLITIET 

KØBENHAVN 

Vacant 

SØVÆRNETS SPECIALSKOLE 

KØBENHAVN 

Olav Borre 

tlf-tj.: 32 66 45 00 

FMT 

FTM 

Hans Philipsen 

mobil: 20 10 56 16 

hp@maks.dk 

SØVÆRNETS 

OPERATIVE 

KOMMANDO 

Vacant 

FORSVARETS 

PERSONELTJENESTE 

Teddy Ole Petersen 

tlf-tj.: 32 66 54 86 

GRØNLANDS 

KOMMANDO 

Vacant 

SØVÆRNETS 

SERGENT- OG 

GRUNDSKOLE 

Heini René Jensen 

tlf-tj.: 99 22 17 60 

ssg-uds208@mil.dk 

VÆRKSTEDSOMRÅDE 

BRØDESKOV 

Klaus Nørager 

tlf-tj.: 25 38 48 36 

klaus@mil.dk 

CIS SQUADRON - 

FINDERUP 

Kaj Friborg 

tlf-tj.: 89 25 52 91 

mobil: 40 58 81 80 

kf@maks.dk 

FLYVEVÅBNETS OG 

SØVÆRNETS 

HELIKOPTORTJENESTE 

Jan Lyngsøe 

mobil: 25 51 18 88 

csw-e80ca011@mil.dk 

OBS 

Henvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du skulle få problemer 

Evt. rettelser til denne side bedes mailet til sk@maks.dk, eller indtelefoneret på 33 45 46 47 til kontoret. 

23

id SKnyt nr.: 42857 -april - 14. årgang - nr. 2 

24 

Praktiske oplysninger omkring forsikring 

I forbindelse med udsendelse i internationale 

missioner, skal du være opmærksom på følgende 

forhold omkring dine private forsikringer: 

• Ulykkesforsikring. 

Bør som minimum dække i fritiden, dvs. under orlov 

og ferie. Du er dækket af arbejdsgiver i tjenestetiden. 

Tilskadekomst i tjenestetiden dækkes af 

arbejdsgiver. 

• Familiens Basisforsikring 

Denne forsikring dækker dels private effekter ved 

tyveri, brand og vandskade – og dels dækker forsikringen 

dit private ansvar i fritiden. Som hovedregel 

dækkes på Folkeregister adressen og under rejser 

på op til to måneders varighed. Under længerevarende 

rejser eller udstationeringer er det vigtigt at 

aftale dette med dit forsikringsselskab. 

Udrustning og udstyr tilhørende forsvaret dækkes 

iht. enhedens bestemmelser. 

• Rejseforsikring 

Forsikringen benyttes under ferierejser og forsikringen 

dækker rejser på op til to måneders varighed. 

Der dækkes udgifter ifm. sygdom og hjemtransport, 

samt hjemkaldelse ved sygdom i den nærmeste familie. 

Desuden dækkes erstatningsrejser efter nærmere 

bestemmelser. Denne forsikring kan udvides 

til at omfatte afbestillingsdækning 

Under udstationering afholdes disse omkostninger 

af arbejdsgiver. 

Husk – alle dine forsikringer skal være tilstede – og 

såfremt du laver en sær-aftale med dit forsikringsselskab, 

skal dette være dokumenteret i form af 

print, en mail eller en police. 


Mose Alle 13, 2610 Rødovre 

Tlf.: 33454647 - 36365585 Fax: 36365580 

sk@maks.dk - www.maks.dk 

Sekretariatet 

Bjarne Mørup Olsen, forretningsfører 

A-kasse - "min A-kasse" (ex STA) 

Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 

2500 Valby 

Tlf.: 70 12 37 82 - Fax: 38 17 82 49 

minakasse@minakasse.dk 

www.min-a-kasse.dk 

Bestyrelsen 

Bjarne Krogh-Pedersen, formand 

Kaj Erik Friborg, næstformand 

Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem 

Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem 

Michael Holm Jørgensen, bestyrelsesm. 

Nikolaj "Nemos" Thomsen, bestyrelsesm. 

Jens Peter Janum, bestyrelsesmedlem

i dag - CO-SEA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?