Download prøve (PDF 2MB) - Dykkehistorisk Selskab

Stenfiskerfartøjet Elise
Fagforeningsarbejdet ligger ikke stille,
medens Peter sejler med ”Elise”. Der foregår
løbende hvervning af uorganiserede dykker
og anmeldelse af dykkere uden papiret i
de områder, hvor de arbejder, og der føres
en omfattende korrespondance. Det er også
en konstant opgave at få medlemmerne til
at betale kontingent. Flere bliver da også
slettet for gæld, hvilket angives i DSF´s
medlemsblad ”Dykkeren” med navns nævnelse.
Peters fagforeningsarbejde kan kun
lade sig gøre på afstand, fordi Ilsø passer
foreningen i Århus.
I julen 1947 fortæller Ilsø, at han vil i gang
med noget andet, og hvis det lykkes, vil han
opgive dykningen. Peter kan godt se, hvor
det bærer hen, og da han aldrig er hjemme,
vil han gerne have en afløse med mindre,
han kan få en sekretær ligesom Ilsø, der kan
styre foreningen, når han er væk. Det lyk-
14
kes Froulund at overtale Peter til at blive,
og Ilsø bliver juni 1948 ud. Ilsø får etableret
den anden forretning, men den går ikke
godt, og Ilsø går tilbage til dykkeriet. Det
bliver dog også kun til en pause fra fagforeningsarbejdet
for Ilsø, og i 1951 er han igen
medlem af afdelingsbestyrelsen.
Peter angiver i flere breve, at han gerne
vil have eget skib, men også at han er godt
tilfreds med at være ved ”Elise”. Ubådene
giver godt, og Peter spørger i sommeren
1948 Ilsø om en ubåd i Århusbugten, som
han har hørt om, men Ilsø kende den ikke.
Peter forsøger også at byde ind på nogle
andre undervandsbåde men får dem ikke.
Rederiet ”Elise” får kontrakt på sprængning
af P.G. Halvorsen øst for Langeland.
Efter at Peter har sprængt yderligere to vrag,
går Peter i efteråret 1948 i gang med P.G.
Halvorsen.
Ubådene spøger stadig, og Foulund skriver
i februar 1949 til Peter, at han har kontakt
til en, som vil sælge en undervandsbåd