Onsdag, 5. april 2006 - amazing space! (museum)

når rumbrødrene kommer… - Lørdag, 25. februar 2006
i løbet af i dag har jeg fået set afsnittene 5-10 af taken og forsøger at fordøje de
sammenlagt cirka femten timer det handler om alt i alt… en af de trælse ting ved at se
tv-serier en gros er, at man før starten af hver eneste episode bliver tvangsindlagt til et
resumé og en lille indledende sekvens, der formentlig primært er der for at folk ikke
skal ombestemme sig og zappe videre til noget andet… historiens overordnede tema er
den (specielt i nordamerika) overordentligt udbredte myte om, at der siden slutningen af
40’erne er sket en del mere på ufo-området end myndighederne (og dem er der mange
af i usa) har lyst til at fortælle om… allerede i løbet af 50’erne blev det til en regulær
industri med magasiner, fanzines, foreninger, klubber, kongresser og fra midten af
60’erne spredte fænomenet sig til store dele af verden… som science fiction fan i
starten af 70’erne måtte jeg igen og igen forklare folk, at jeg ikke kiggede efter flyvende
tallerkener, men læste bøger…
tv-serien følger tre familer gennem fire generationer fra slutningen af den anden
verdenskrig og frem til nutiden… i starten udvikler handlingen sig i et nærmest
slentrende tempo og først når man er cirka halvvejs, begynder tingene for alvor at
udvikle sig i takt med at personernes skæbner og ‘de fremmedes’ indblanding tegner et
mere præcist mønster af, hvad det hele går ud på… personligt foretrækker jeg den første
halvdel (specielt episoderne 1-4) som skildrer en tid og et fænomen, jeg altid har fundet
interessant og som gør det ganske overbevisende… det er jo i grunden en smuk fantasi,
at væsener meget langt borte fra skulle finde det umagen værd at give os en hjælpende
hånd med den suppedas, vi befandt/befinder os i… af en amerikansk tv-serie at være, er
den faktisk vældig god og kan man leve med den noget mere skabelonagtige handling i
den sidste halvdel, holder den hele veje igennem…
natmændene i nyborg… - Mandag, 27. februar 2006
jeg er seriøst træt af natmandstjenesten i nyborg… siden nytår har de grå keddeldragter
vist sig med længere mellemrum med det resultat, at garbage stomping på et tidspunkt
blev en udbredt sport i baggårdene… det kan kommunen selvfølgelig ikke have, så
sækkene blev prompte udskiftet med nogle af kinesisk papstic (en slags blanding af
æggebakkepap og noget der måske er en slags plastic)… de går i stykker, hvis man
hopper i dem, og så er de så nemme, at ikke engang kattene gider rive i dem… så derfor
er jeg pt indehaver af en megaoverlæsset skraldepose af den slags, man er nødt til at
tømme af inden den kan ekspederes og så overvejer jeg i øvrigt om det ville være klogt
at sætte et ekstra hængsel på lågen inden den falder af..?
februars sidste gave… - Tirsdag, 28. februar 2006
det var hvidt over det hele, da jeg stod op i morges, tyst og bilerne kørte pænt… på
stationen fandt jeg vogn nummer syv uden problemer (det er som regel den trediesidste
i 08.14 fra nyborg) og det var john cleese-look-alike’n som var turens billetchecker (han
er altid god for en kvik bemærkning: tillykke! øh? ja, du har fået nyt togkort…)
på minussiden må det konstateres at natmændene stadig ikke har vist sig og det har nu
været nødvendigt at starte en nødpose under køkkenvasken (i går glemte jeg i øvrigt at
nævne, at prisen naturligvis er steget i forbindelse med at serviceniveauet er sænket; det
skulle bare mangle…)
57