Nr. 4, december - Sønderjysk Flyveklub

More documents

Recommendations

Info

evingede ord 4 - 07 side 6 (Fortsat fra side 5) Rødekro flyveplads... beliggende? Dermed bliver vi vidne til et yderst interessant økonomisk og enestående kunstgreb, som får langtrækkende betydning for vor flyveplads. Af dokumenter, som forfatteren har haft adgang til, fremgår det, at bestyrelsen i SFS i januar 1948 af fru Marie Dorthea Kjær, Mjølsgård, købte den 25 ha. store landingsplads for Auster J-1 Autocrat, magen til den, der forulykkede på Rømø. 40.000 kr. Hermed havde det nye flyveselskab fået en base, hvorfra forretningen kunne drives. Der anskaffedes yderligere en "Piper Cup" samt en 3-sædet Auster 5 (OY- DPA), der senere fik skæbnesvanger betydning for selskabet. Man ansatte en fast pilot, og desuden havde man kontakt til et par gode amatørpiloter, som ville kunne træde til i travle perioder. Betaling senere De nævnte dokumenter viser endvidere, at fru Kjær ikke får købesummen udbetalt ved kontraktens indgåelse. Der går yderligere 1½ år, inden den side af sagen bringes i orden ved en økonomisk transaktion, der formentlig er temmelig enestående. Man kan naturligvis spørge sig selv, hvorfor pengene ikke faldt ved købets indgåelse eller umiddelbart derefter, hvilket er normal praksis. Svaret er lige så enkelt som spørgsmålet: Der var ikke penge til betalingen. Interessante personer i bestyrelsen Ved den efterfølgende ordinære generalforsamling stillede bestyrelsen sit mandat til rådighed for at kunne supplere med en bredere vifte af forretningsfolk fra hele landsdelen. Foruden dA som formand genvalgtes, Jes Christiansen, Skifter-Andersen og Povl Chr. Jensen. Blandt de nye ansigter sås bl.a. en vis Mads Clausen fra Elsmark på Als og en vis ingeniør Gram fra Vojens. Derimod leder man forgæves efter borgmester Buchreitz's navn. En snedig konstruktion Fru Kjær på Mjølsgård måtte stadig vente på sine penge. Men i juli 1949 skete der endelig noget. Der udfærdigedes en såkaldt "Transport-købekontrakt" mellem SFS som sælger og Aabenraa Byråd som køber. Byrådet indtrådte i enhver henseende i flyveselskabets rettigheder og forpligtelser herunder betalingen til fru Kjer, som yderligere får for 2500 kr. aktier i SFS. Flyveselskabet skulle overtage pladsen med hangar og øvrige anlæg og kun betale skatter og løbende vedligeholdelse - i alt 1500 kr. om året. Kunstgrebet er fuldført. Sådan! Underskriveren på sælgers side var dA. På købers side skulle man forvente borgmester Buchreitz's underskrift, men det er ikke tilfældet; underskriver for byrådet er J. J. Weiss, 1. næstformand. Borgmesteren har måske følt sig inhabil som tidligere medlem af SFS's besty-relse og samtidig borgmester. Vi ved det ikke. Der kan også have været tale om et modsætningsforhold mellem dA på den ene side og Buchreitz på den anden; et modsætningsforhold, som udviklede sig til ren chikane i flg. mindst én kildes udsagn. Til disse interne modsætningsforhold kom så to begivenheder, som rev tæppet væk under det unge foretagende, der kun lige var kommet i gang med at opfylde sine ambitiøse formål. Det første dødsstød... Kun to dage efter, at Aabenraa Byråd og SFS den 25. juli havde underskrevet "Transport-købekontrakten" skete katastrofen. Under en rundflyvning på Rømø styrtede selskabets Auster (OY-DPA) ned, hvorved piloten E. V. Simonsen og to svenske passagerer omkom. Selskabets finansielle forhold og organisation var slet ikke gearet til at klare en sådan situation, og ulykken på Rømø blev det første dødsstød. og det andet. Med en flypark på to fly stående i dA's nyligt udbyggede hangar, havde man naturligvis brug for at kunne følge med udviklingen, som bl.a. dikterede bedre forhold på pladsen. Et stort ønske fra selskabets side var anlæggelse af en asfaltbane, der ville lette forholdene for startende og landende fly. Man ansøgte altså ejeren, Aabenraa Byråd, om tilladelse til et sådant anlæg, men ansøgningen blev afvist. Hvis man skal fæste lid til tidligere nævnte kilde, har borgmester Buchreitz haft en ikke uvæsentlig indflydelse på denne byrådsbeslutning. Med ét slag blev der sat en stopper for flyveselskabets muligheder, og udviklingen ville gå uden om SFS og Rødekro Flyveplads. Byrådets afslag blev det andet dødsstød, som afgjorde <strong>Sønderjysk</strong> Flyveselskabs skæbne. Clausen og Nielsen Fabrikant Mads Clausen overtog kort tid efter samtlige aktier til kurs 10, hvilket efter sigende var endog meget generøst. Selskabets sidste to fly blev lejet ud til en ung mand, som boede med sin kone inde i Rødekro. Han havde i nogen tid hjulpet til på flyvepladsen og løbet småærinder. Ingolf Nielsen på sin 60 årsdag 1985. Da det viste sig, at han havde en solid, militær flyveuddannelse bag sig og oven i købet kunne noget med motorer, blev han ansat som pilot og mekaniker i SFS. Den unge mand hed forresten Ingolf Nielsen. Da SFS nogen tid senere lukkede aktiviteterne ned, fortsatte Ingolf fotoog rundflyvningen fra flyvepladsen. HEC Når man i dag stiger om bord i en charter- eller rutemaskine i Billund Airport, er det de færreste, der er klar over, at en af de mænd, som grundlagde denne store og moderne lufthavn, havde sin daglige gang på Rødekro Flyveplads i begyndelsen af 50'erne. Han havde som så mange andre en
fortid som pilotaspirant på FSN Avnø, hvor han fik flyvernavnet HEC, der fint passede med hans rigtige navn: Hans Erik Christensen. Han blev imidlertid ikke udtaget til den videre uddannelse i USA og måtte efter aftjent værnepligt vende tilbage til Sønderjylland, hvor han fik job som bud i et vaskeri i Rødekro. Budet, der ringede på En dag skulle han aflevere en pakke vasketøj og ringede på døren, der var forsynet med et navneskilt: Ingolf Nielsen. Manden i huset var hjemme. Ved en kop kaffe beklagede han sig over, at der ikke var så meget at lave på flyvepladsen for tiden. Snart gik det op for de to mænd, at de havde fælles interesser, så Ingolf Nielsen tilbød HEC en flyvetur, hvis denne vel at mærke ville betale benzinen. På flyvepladsen lige uden for byen havde Ingolf Nielsen sine to lejede fly stående; så af sted gik det. Under flyveturen afslørede HEC så gode evner for flyvning, at Ingolf straks tilbød at lære ham at flyve. De to blev enige om vilkårene og prisen, skønt det ville koste hele HEC' s rørlige formue på 1800 kr. I det følgende års tid fløj Ingolf med HEC alias Hans Erik Christensen HEC. Med Ingolf til Sønderborg I mellemtiden indså Ingolf Nielsen, at aktiviteterne i Rødekro ikke længere kunne fortsætte. Han besluttede sammen med fabrikant Mads Clausen, tidligere bestyrelsesmedlem i SFS, at flytte det hele til Sønderborg, og her udviklede de to i mere eller mindre parløb det, der i dag kendes som Cimber Air. HEC fulgte med Ingolf til Sønderborg, hvor han færdiggjorde sin pilotuddannelse. Nu var han pilot. Han fik umiddelbart herefter chancen for at møde en personlighed, der fik ham til at svigte Ingolf, den mand og ven, som havde lært ham at flyve. HEC forlod Sønderborg omkring 1952 og flyttede til Billund. Her var Godtfred Kirk Christiansen godt i gang med sine legoklodser. Han stod ofte og manglede en pilot til at flyve de maskiner, virksomheden skulle bruge for at bevare kontakten med udenlandske firmaer. Fra Vandel til Billund Flyvningerne udgik fra flyvepladsen i Vandel, men pladsen kunne ikke anflyves i mørke og var desuden lukket i weekenden. Det var ikke godt nok. HEC fik i stedet Kirk Christiansen til at købe en græsmark uden for Billund by. Her på dette ydmyge stykke sandjord begyndte det eventyr, som fra ca. 1961 og mere end 30 år frem udfoldede sig til en fuldt udbygget, international lufthavn. Gennem hele perioden stod HEC som lufthavnschef i spidsen for udviklingen. Da Billund Lufthavn i 1997 skiftede navn til det mere internationalt klingende Billund Airport, trak HEC sig tilbage for at overlade sit livsværk i andres hænder. SAS, Air France, Lufthansa og mange andre nationale og internationale selskaber beflyver dagligt Billund Airport - men i mange år havde Cimber Air ikke ærinder her. Ingolf Nielsen, Cimber Air, døde i 1995 omkring 70 år gammel. En morsom tanke Hvad gik der galt for den engagerede og visionære flok mænd i SFS, der troede, at de kunne skabe et indbringende flyforetagende på en græsmark vest for Rødekro? Måske var det økonomiske grundlag for tyndt. Måske var de ikke tilstrækkeligt forberedte på den økonomiske virkelighed efter fem års krigsøkonomi. Man kan pege på mange grunde - forhold, som ville have fået flyselskabets skæbne til falde anderledes ud. Det er ikke desto mindre morsomt at tænke på, at mændene bag Cimber Airs flyveeventyr og Billund Airports internationale succes har tilbragt vigtige år af deres liv på Rødekro Flyveplads. Hvis Aabenraa Byråd dengang i begyndelsen af 50'erne havde haft større visioner og overblik og ladet den asfaltbane anlægge, havde Rødekro Flyveplads måske være base for Cimber Air i dag. Det er da en morsom tanke. Kommunen sidder med Sorteper eller..? Efter denne lidt sporadiske omtale af to flyvegale mænd og deres imponerende livsværk, vender vi tilbage til sporet: Rødekro Flyveplads. Efter sammenbruddet af SFS har der op gennem 1950'erne ikke været meget aktivitet på Rødekro Flyveplads. Dr. Abild fløj fra pladsen frem til 1959. Han døde året efter, 78 år gammel. Hvad skulle Åbenrå Kommune nu stille op med arealet i nabokommunen? Fru Kjær på Mjølsgård ville ikke købe jordstykket tilbage, så det kunne tilsyneladende se ud som om "Sorteper" blev hængende hos byrådet i Åbenrå. Men det var slet ikke tilfældet. Flyvepladsen bliver en grusgrav Trafikministeriets puslen med planer om en jysk motorvej må have åbnet for interessante perspektiver, og Åbenrå Kommune var da heller ikke længe om at vågne op. Udvindingsområdet i 1960'erne. Til et sådant omfangsrigt projekt skal der bruges sand og grus - rigtig meget sand og grus, og fra gammel tid vidste man, at der fandtes sand og grus vest for Rødekro by ud mod Hellevad; og vest for Rødekro ejede Åbenrå Kommune jo en gammel flyveplads, hvorunder der måtte ligge en masse grus og sand. I 1960 gik man i gang med gravemaskiner og tipvogne. Hele området øst for den nuværende flyveplads's tilkørselsvej og dennes forlængelse i grusvejen op mod <strong>Nr</strong>. Hostrupvej blev gravet op ned til en dybde af 8-10 m. Der blev indvundet tusindvis af m³ sand og grus. De skrænter, vi kender for enden af bane 08 og bane 33, er opstået i forbindelse med reetablering af området. Losseplads De af os, der kan huske gamle grusgrave fra vor barndomstid, ved, at man brugte dem som lossepladser for alskens affald inkl. olierester, madrasser, maling, bildæk og meget andet. På vor flyveplads kan vi med mellemrum stadig mærke, der sker forandringer i undergrunden, når Fortsættes side 8 bevingede ord 4 - 07 side 7
Page 1 and 2: Nr. 4 december 2007 bevingede SFK o
Page 3 and 4: BEVINGEDE ORD er klubblad for SØND
Page 5: Rødekro flyveplads - et udgangspun
Page 9 and 10: SFK’s sommerlejr 2007 Af Anders B
Page 11 and 12: Til slut et uddrag fra Kolding Flyv
Page 13: evingede ord 4 - 07 side 13

Nr. 4, december - Sønderjysk Flyveklub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?