RYTMISKE FÆNOMENER I ALBAN BERGS PRODUKTION Jens ...

64
dende betoninger. Hans fornyelser bevarer altså nogle basale elementer i gængs
lytternåde og giver endvidere markante udslag både i det auditive og det visuelle
plan. Hos Berg er der meget lidt i den ydre notation, der afslører, at han ikke sIa·
visk overtager det forrige århundredes rytmisk-metriske opfattelse. Men som vist
sætter en mængde rytmemønstre sig ud over det metriske. Dette betyder ikke,
at metrik slet og ret negeres i satsen i øvrigt, blot at metrum ikke er nogen gyldig
målestok for disse specielle mønstre. Disse mønstre lever deres eget tyste liv
i satsen, og uopmærksomhed fører til, at metrum presses ned over dem, hvorved
de mister deres karakter eller ytrer sig som kaos på trods af en måske yderst simpel
struktur.
Skønt de beskrevne rytmiske fænomener forekommer særlig komplekst og
varieret hos Berg, er de repræsentative for store dele af den moderne musik.
Som for Berg gælder det imidlertid også mere generelt, at fænomenerne er relativt
upåagtede og altså repræsenterer en lakune i vores erkendelse. Og denne
lakune må siges at være ret alvorlig, da fænomenerne i kraft af deres komplementære
forhold til Strawinskys fornyelser bliver afgørende for den generelle forståelse
af rytmik i det 20. århundredes musik.