Download File - Palma Mission

Når man oplever, at Jesus kommer til ens hjertedør på denne
måde og kalder og drager og åbenbarer sin underfulde
skønhed og længsel efter en, er det, som Han åbner "gluggen"
i ens hjertedør og rækker sin hånd ind, alt imens Han kalder
en ved skønne navne.
Å, om vi som Jesu Kristi menighed måtte besvare Hans
kærlighed i disse dage! Lad os stå op og gå Ham i møde! Der
er ingen andre, der kan lukke vor hjertedør op. Det er kun
bruden selv. Hvis vi slår os til ro med, at vi er jo rensede i Jesu
blod. Vi har jo taget vor "kappe", det gamle, som vi dækkede
os med før, af, og vi har jo fundet ind i hvilen i Gud i det dejlige
liv uden bekymringer og besvær, så får vi ikke lov at opleve en
fortsat vækst i vort forhold til Jesus.
"Den, som intet vover, intet vinder", siger man, og sådan er det
med Herren. Vi må vove at tage nye skridt med Ham, uden
frygt.
I vers 5 står bruden endelig op. Hun har nu taget sin
beslutning om at lukke op for sin ven.
"Mine hænder dryppede af myrra, mine fingre af flydende
myrra, da de rørte ved låsens håndtag."
Når vi bøjer vore knæ ind for Gud og "tager i håndtaget" for at
åbne vor hjertedør for Ham, da får vi lov at opleve, hvordan
velsignelsen begynder at fylde vore hjerter. Det er så godt at
beslutte at lade Jesus komme til i vore liv, og den bedste vej er
knæ-vejen.
Her skete det mærkelige, at da bruden lukkede helt op, var
han gået sin vej!
"Jeg var ude af mig selv ved hans ord", siger hun.
Det er netop det, der sker, når vi er i Jesu nærhed: Vi bliver
dybt berørt af Hans ord. Vi kan aldrig glemme det. Hvis vi har
besluttet at følge Jesus og lade Ham få sin fulde vej og vilje
med vore liv, bliver vi ude af os selv, hvis Han ikke er der, så vi
kan se Ham.
Men bruden har prøvet dette før, og dengang søgte hun og
fandt ham. Så hun ved, det er vejen! Hun må søge efter ham,
143