25.07.2013 Views

Detaljeret program (PDF) - Hindsgavl Festival

Detaljeret program (PDF) - Hindsgavl Festival

Detaljeret program (PDF) - Hindsgavl Festival

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Om musikken

En svanesang for Schubert

I modsætning til Die schöne Müllerin og Winterreise

er Franz Schuberts Schwanengesang (1828) ikke en

decideret sang-cyklus eller ’liednovelle’ som Dietrich

Fischer-Dieskau yndede at kalde de to foregående

værker. Der mangler ganske enkelt i Schwanengesang

en narrativ tråd. Men sangene her bærer alle præg af

de kompromisløse, modne kvaliteter og den kunstneriske

fuldkommenhed, der karakteriserer værkerne

fra Schuberts sidste leveår. Trods manglen på en

gennemgående historie, har sangene i samlingen dog

meget tilfælles tematisk og musikalsk, men vi ved

ikke, om Schubert nogensinde har tænkt, at sangene

skulle spilles som et samlet værk. Schwanengesang

fungerer altså vældig godt i sin helhed, men samtidig

er der tale om små intense og fortættede universer i

de i alt fjorten sange, som samlet set snarere udfolder

et ’lied-kalejdoskop’ af øverste skuffe.

Ligesom i Winterreise, som daterer sig fra samme

periode, synes den ultraromantiske ånd i flere af

sangene at afspejle, at Franz Schubert, til trods for

anerkendelse i en lille kreds, var en fattig, stort set

ukendt godt 30-årig komponist i Wien på vej mod

ukendte mål; måske endog nogle kunstneriske tinder,

han i sin forværrede helbredstilstand indså, han

næppe ville nå. Vennerne skrev ikke for ingenting på

hans gravsted at ”døden begravede her en stor skat,

men endnu større forhåbninger”. Vendingen ’så

smukt, at det gør ondt’, kunne såmænd godt være

opfundet med tanke på Schubert. Hans sene storværker

bærer på én gang præg af komponistens

kunstneriske perfektion og dybe udtryksømhed.

Da sangene for første gang blev offentliggjort i

begyndelsen af 1829, havde Schubert havde været død

i nogle måneder.

Tobias Haslinger, den første udgiver af samlingen,

gav derfor øjensynligt Schuberts efterladte nodemateriale

den fælles titel Schwanengesang, dvs.

svanesang, formentlig for at understrege, at disse

sange var de sidste frugter af komponistens geni.

10:00 Et kvarter med gårsdagens kunstner

13:00 Rundvisning i park og på slot, Alfred Hestkær

17:15 Koncertintroduktion, Jesper Lützhøft

20:00 Werner Güra og Christoph Berner

Samlingen af sange består af syv sange med digte af

Ludwig Rellstab (i øvrigt ham, der gav Beethovens

’måneskinssonate’ sit tilnavn), seks med digte af den

berømte romantiske digter Heinrich Heine, og som en

art ekstranummer, digteren og arkæologen Johann

Gabriel Seidls ’Taubenpost’, en sang er tildelt et

individuelt nummer af Deutsch i hans værkkatalog,

og den formodes desuden at være den allersidste sang

Schubert skrev; en bevægende tanke, der let følger

lytteren, når denne sang høres.

Således har Schwanengesang altså næsten fra starten

været fastlagt i denne etablerede orden, både når den

er blevet opført eller indspillet. Næsten alle sange har

sangeren som jeg-fortæller, der i en række forskellige

situationer og stemninger forholder sig til den elskede,

og her er længslen, splittelsen, afskeden og tabet af

kærlighed de centrale omdrejningspunkter. Den

afgørende dialog mellem sanger og pianist forvandler

enkeltdelene, tekst og melodi – såvel det deklamatorisk

magtfulde som følsomt strømmende – til noget

større, hvori sorg og kærlighed umærkeligt griber ind i

hinanden ligesom dur og mol på en måde, der er så

karakteristisk for Schuberts musik.

Naturen og den evige Wanderer, hvis bevægelse i såvel

den ydre som indre verden, er også et gennemgående

tema i det udvalg af sange, der i koncerten flankerer

Schwanengesang med yderligere en række perler fra

Schuberts imponerende produktion.

Først med Schuberts sange vidste verden, hvad en Lied

virkelig var i stand til … Og Lieden: dette sande barn

af romantikken og velsagtens det mest koncentrerede

og intime af alle værkformer har stadig i dag sit vel

nok bedste referencepunkt i Franz Schubert.

Jeppe Priess Gersbøll

15 juli 2013

Hindsgavl Festival

45. sæson

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!