JEANNE D'ARC - Odense Teater

alvorlig, og jeg kendte den ikke. Den dag sagde den ikke andet
end:
“Jeanne, vær en god og artig pige, der går flittigt i kirke”.
Men jeg var jo god og artig, og jeg gik jo flittigt i kirke. Jeg
forstod det slet ikke. Jeg blev meget bange, og jeg skyndte mig
væk. Det var alt, hvad der skete første gang. Jeg sagde ikke
noget om det, da jeg kom hjem. Jeg kom tilbage lidt efter sammen
med min broder for at hente fårene, som jeg havde ladet
blive derude. Solen var gået ned, og der var ikke mere noget
lys.
Så kom anden gang. Det var ved middagstid, jeg så igen et lys,
men denne gang var det i fuldt solskin, og lyset var stærkere
end solen. Og denne gang så jeg ham.
CAUCHON:
Hvem?
JEANNE:
En herre i en smuk kjortel, der var fint strøget og med store
helt snehvide vinger. Han sagde ikke sit navn den dag, men
senere fik jeg at vide, at det var ærkeenglen Mikael.
WARWICK:
Er det strengt nødvendigt at lade hende gentage sine enfoldige
historier?
CAUCHON:
Absolut nødvendigt.
JEANNE:
“Jeanne, du skal hjælpe Frankrigs konge og give ham hans
rige igen.”
”Men min ædle herre, jeg er kun en ung pige. Jeg kan ikke
ride, og jeg kan ikke være anfører for krigere.”
“Du skal gå til grev Beaudricourt, krigsherre i Vaucouleurs.
Han vil give dig mandsklæder og føre dig til tronfølgeren. Den
hellige Katharina og den hellige Margareta vil hjælpe dig.
“Hav medlidenhed med mig, ædle Herre: Jeg har intet på
JEANNE D’ARC | Skolemateriale | 27