The Beatles' musik· En kritisk studie - dansk musikforskning online

virken, under stadig forandring, uden tilsyneladende dog at kunne opløses, igennem
den proces at isolerede elementer fra den autonome musik efterhånden
inkorporeres i den masseproducerede underholdsningsmusiks vokabular, hvori
de altså kan betragtes som gesunkenes Kulturgut.
Det er vigtigt at holde sig for øje at denne dynamik, som for en ureflekteret
betragtning er af primært stilistisk art, har sin virkning også på et bredere kulturelt
og socialt plan. I og med at elementer fra den autonome kunst indsættes i en
anden produktionsform, som led i orienteringen mod et andet og bredere marked,
får de i den historiske situation en tendens til at blive betragtet som "deklasserede".
Når det musikalske materiale tages i besiddelse af den musikalske konsumindustri
tages det for det første samtidig ud af de særlige museale omgivelser
det tidligere var "født" ind i og fungerede i: koncertsalen par excellence, og berøves
derved en del af den aura 6 det tidligere var forbundet med. Dette tab frembringes,
og understreges, håndfast af reproduktionens varekarakter som lettest
skjules hvor det drejer sig om en reproduktion (men en pseudo-fordobling) af et
produkt der er hjemmehørende i koncertsalens aura-bestyrkende sammenhæng.
For det andet: Når det musikalske materiale tages i besiddelse af den kulturelle
"konsumindustri" sker det som en absolut hovedregel med en historisk
"regression" til følge, derved nemlig at materialet overtages uden at overskride
eller berige den tradition det er udsprunget af eller indlejret i. Herigennem
mister det sin oprindelige udtrykskraft, snarere end at fremvise nye udtryksmæssige
skud, nærede fra traditionens stamme, og bliver dermed snarere tomt og
affirmativt. Dette tvinger i sin yderste konsekvens den autonome kunst til at
skærpe sine udtryksmidler, for at holde sig den diskvalificerende fungibilitet, der
hermed har manifesteret sig, fra livet.
Noget andet er at udviklingskræfterne såvel indenfor den autonome som den
industrialiserede musikfrembringelse med tiden har mistet en del af det konkurrencemæssige
moment, netop ved at materialeudviklingens dynamik indenfor
den autonome sfære har forløbet som en stadigt mere udtalt distancering af
underholdningsmusikkens materielle stade eller standard. Forholdet mellem de
to musikalske kategorier er m.a.o. også begrundet i en mere immanent-musikalsk
dynamik. Først i den situation, nemlig, hvor en komponist befinder sig i en
forholdsvis isoleret eller på anden måde markedsuafhængig situation kan han
frit hengive sig til eksperimenter med det musikalske materiale. Til bestemmelsen
af positionen "isoleret" hører i nyere tid i vid udstrækning også dette at komponisten,
hvadenten han virkelig er isoleret eller har skabt sig en markeds-
6 Ophævelsen af kunstens "aura" kan også ses som en mulighed for kunstens frigørelse fra dens ideologiske
klasse tilhørsforhold, jvf. Walter Benjamin's "Kunstværket i reproduktionens tidsalder" (i antologien Walter
Benjamin: Om kulturindustri). Jeg taler her kun om at oplevelsen af kunsten i dens auratiske former stadig er
knyttet til et snævert udsnit af befolkningen, og at den masseproducerede underholdningsmusik reelt eksisterer
for den resterende, brede del af befolkningen.
119