Aleksandra Kosteniuk - Dansk Skak Union

verdenseliten er med. Nu var Bogoljubov
blevet så stærk, at han blev
inviteret med til de helt stærke turneringer.
Breyers mindeturnering i
Pistyan i Tjekkoslovakiet blev Bogoljubovs
gennembrud til verdenseliten.
1. plads med 15/19 (2-3. Aljechin
og Spielmann 14½, 4. Grünfeld
11). Bogoljubov spillede måske
med særlig omhu i denne turnering,
for hyperinflationen rasede i Tyskland,
og udenlandsk valuta rakte
langt.
Den forelskede ægtemand sendte
hele sin 1. præmie til Frida hjemme
i Triberg til en pels, men i stedet
købte hun et hus, som senere blev
kaldt ‘Haus Bogoljubow’. I stueetagen
indrettede hun en pension, og
på de to andre etager boede familien.
Turneringen i Pistyan har i øvrigt
sat sig et mindre litterært spor i Stefan
Zweigs ‘Skaknovelle’. Novellen
handler om mødet mellem verdensmesteren
Mirko Czentovic og amatøren
Dr. B, som har lært sig at spille
skak blindt i nazistisk fangenskab,
hvor han kommer i en lang torturlignende
isolationsfængsling.
Verdensmesteren beskrives som
en simpel og grov person, der er totalt
uden evner ud over det at spille
skak. På en luksusliner mellem Europa
og USA er han ved at plukke
nogle amatører med mere penge end
talent. Amatørerne har sort og skal
til at spille en bonde ned på c1 og
tage sig en dronning, da Dr. B. griber
ind. Han fortæller dem, at Hvids
løber vil slå bonden, og når de så
slår den med springeren, spiller Hvid
sin bonde til d7 og får fordel. I stedet
skal de få kongen i sikkerhed med
Kh7. Czentovic svarer øjeblikkeligt
h2-h4, og Dr. B. siger anerkendende,
at det var et godt træk, men de skal
ikke lade sig lokke til at spille bonden
frem. ‘Tårnet for, tårnet for, c8
på c4, så må han først dække bonden.
Men det vil ikke hjælpe ham
noget!’
Partiet ender remis, ganske som
Stefan Zweigs forbillede, Aljechin -
Bogoljubov fra Pistyan. Efter Hvids
38. d6 var stillingen denne:
Efim Bogoljubov
(Amatører + Doktor B)
Alexander Aljechin
(Mirko Czentovic)
Partiet fortsatte:
38... Kh7 39. h4 Tc4 40. e5 Sxe5 41.
Lb2 Tc8 42. Tc1 Sd7 43. Kf2 Kg6 44.
Ke3 Tc6 45. Ld4 Sf6 46. Kd3 Txd6 47.
Txc2 ½-½
Kulmination
Mestre har oftest nogle få år, hvor de
kulminerer og synes at feje al modstand
til side. Så begynder den langsomme
nedgang. Først umærkeligt,
for de er stadig frygtindgydende og
vinder turneringer, men der kommer
et tabt parti hist og her, sejrsrækken
brydes af enkelte dårlige turneringer,
og pludselig er det klart for alle,
også dem selv, at deres tid er ovre.
For Bogoljubovs vedkommende
er det sværere at tidsfæste hans kulmination,
for han spillede mange
turneringer, og der var store svipsere
imellem.
Efter sejren i Pistyan kom nogle
dårlige år. I superturneringen i New
York 1924 blev han kun nr. 7 med
9½/20 (1. Lasker 16, 2. Capablanca
13½, 3. Aljechin 11, 4. Marshall
10½). Men 1925 blev et år med fantastiske
resultater, som minder om
Bent Larsens i 1967. I Breslau vandt
han turneringen arrangeret i forbindelse
med den tyske skakforbunds
24. kongres. Med 9½/12 var der
langt til de efterfølgende konkurrenterne
(2. Nimzowitsch 7½, 3-4 Rubinstein
og Wagner 7, 5-6 Grünfeld
og Reti 6).
Men sejren i turneringen i Moskva
i 1925 er den mest imponerende og
toppen af Bogoljubovs karriere. Det
sovjetiske skakforbund havde inviteret
alle verdens bedste med undtagelse
af Aljechin, som ikke længere
var velkommen i Sovjet. Man havde
nok ventet at se en kamp mellem
Capablanca og Lasker, men Bogoljubov
sejrede med 15½/21 (2. Lasker
14, 3. Capablanca 13½, 4. Marshall
12½, 5-6. Tartakower og Torre
12).Han tabte selvfølgelig til Capablanca,
og det er ret uretfærdigt, at
det altid er det parti, der gengives fra
Moskva, for en gennemspilning af
partierne i turneringen er klart til
Bogoljubovs fordel. Der er en saft
og kraft i hans spil, som får Capablancas
til at virke blegt og blodfattigt.
Vi skal ikke glemme, at Capablanca
var teknikeren per excellence,
som talte vidt og bredt om skakspillets
remisdød. I Bogoljubov var der
en spiller, der som tekniker var langt
fra Capablancas klasse, men til gengæld
formåede at rokke spillet ud
over remisgrænsen.
Bogoljubovs spil blev måske lettet
af, at han havde vundet sovjetmesterskabet
i både 1924 og 1925.
Capablanca tabte sensationelt to
partier til sovjetiske spillere efter
ukoncentreret spil, men Bogoljubov
kendte i modsætning til verdensmesteren
de sovjetiske spilleres styrke
og spillede meget koncentreret mod
dem.
Bogoljubovs parti fra 9. runde
mod Torre er imponerende og typisk
for hans spil i turneringen.
Efim Bogoljubov
Carlos Torre-Repetto
Dronningindisk / A47
1. d4 Sf6 2. Sf3 b6 3. c4 Lb7 4. Sc3 g6
5. g3 Lg7 6. Lg2 Se4 7. Dd3
Sort er nu tvunget til at bytte af, for
efter f7-f5 ville Hvid fortsætte med
h2-h4 og derefter h5.
7... Sxc3 8. bxc3 d6 9. h4!
Efter springerafbytningen er Sorts
kongefløj noget svækket, hvorfor
Hvid søger at skabe spænding der.
9... Sd7 10. h5 e5 11. Lg5 f6
På e5-e4 havde Hvid kunnet få fordel
med den enkle fortsættelse 12.
2008 /8/321 41